Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Lejrkommandant Digmann.
Lejrkommandant Digmann.

Fårhuslejrens historie 1945-49

Den 5. maj 1945 tømtes Frøslevlejren for fanger for omgående at blive fyldt op med nye.

Under retsopgøret efter besættelsen blev lejren under navnet Fårhuslejren anvendt som først interneringslejr under modstandsbevægelsens kommando og dernæst som statslig straffelejr for såkaldte landssvigere. Der var tale om personer, som var blevet dømt for utilbørlig samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Fårhuslejren blev den største straffeanstalt for landssvigere i Danmark.

Tidligere fange og Lagerältester, dvs. dansk lejrleder, i Frøslevlejren, P.M. Digmann blev efter befrielsen lejrkommandant i Fårhuslejren.

De indsatte i Fårhuslejren var først og fremmest mandlige medlemmer af det tyske mindretal i Nordslesvig. Størsteparten blev først interneret og siden dømt i henhold til loven om tysk krigstjeneste. Det foregik hovedsageligt hos Waffen-SS eller hos hjemmefrontens uniformerede og bevæbnede korps dvs. Zeitfreiwilligendienst og Selbstschutz.

Dommene under retsopgøret faldt efter det såkaldte straffelovstillæg, som blev vedtaget af Rigsdagen i sommeren 1945. Det gav, med tilbagevirkende kraft, hjemmel til at straffe personer, som havde bistået den tyske besættelsesmagt, f.eks. ved at forrette tysk krigstjeneste.

"Stikkerbus"
"Stikkerbus"

Den 1. juni 1945 skiftede Frøslevlejren officielt navn til Fårhuslejren. Det forklarer fotoet af den Hvide Bus, der i maj-dagene 1945 transporterede ”Stikkere til Frøslevlejren". ”Stikkerne” var formodentlig medlemmer af det tyske mindretal.

Fra maj til august 1945 var der en stor grad af kontinuitet fra den ene lejr til den anden. Det ændrede sig i august 1945, hvor fængselsvæsenet overtog den fulde drift af Fårhuslejren.

Fårhuslejren som symbol

De fleste strafafsonere kom fra det tyske mindretal i Sønderjylland. I alt drejede det sig om godt 3.500 personer. Det svarede til ca. 25% af samtlige dømte danske landssvigere.

Hvor den danske befolkning i almindelighed opfatter Frøslevlejren som et stærkt symbol på tysk besættelse og dansk modstand, er Fårhuslejren tilsvarende et stærkt symbol på retsopgøret efter Anden Verdenskrig for de mennesker, som blev indespærret her.

I oktober 1949 blev Fårhuslejren afviklet. På dette tidspunkt havde hovedparten af landssvigerne udstået deres straffe.