Flugt, pigtråd og miner
Eleverne får en spændende tur igennem lejren og hører om fangernes snedige og velplanlagte men også desperate flugtforsøg. Nogle endte godt, mens andre fik katastrofale følger. Vi fortæller også om Gestapos forholdsregler mod fangeflugt. Endelig bevæger vi os modigt igennem det tidligere mineområde uden for lejrens pigtråd.
- Varighed: 1½ time
- Pladskapacitet: Maksimum 30 elever/lærer pr. hold og 60 elever/lærer pr. gruppe.
- Er gruppen på flere end 30 elever/lærer, skal der bookes to rundvisninger, der kan begynde med 30 minutters mellemrum
- Pris i museets åbningstid:
- 1-20 pers.: hverdage 850 kr. (weekend og helligdage 1.150,00 kr.)
- 21-40 pers.: hverdage 1.600 kr. (weekend og helligdage 1.900,00 kr.)
- 41-60 pers.: hverdage 2.450 kr. (weekend og helligdage 2.750,00 kr.)
- Gratis entré for grupper i undervisningsøjemed (gælder ikke høj- og aftenskoler)
- Aldersgruppe: mellemtrin og overbygning
- Foregår udendørs. Husk derfor praktisk beklædning og fodtøj.
Efter endt rundvisning anbefaler vi, at I begiver jer rundt i udstillingerne på egen hånd.
Vær venligst opmærksom på følgende:
- I bedes ankomme til barak H6 tidligst 10 min. før startidspunktet for jeres bestilte arrangement
- Ved for sent ankomst til et arrangement, erstattes det tabte ikke, hverken i tid eller pris
Læringsmål
Målene med rundvisningen er:
- Eleven har fået indsigt i perioden omkring Besættelsen som historisk periode, samt kunne forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
- Eleven træner at indgå i dialog og lytte aktiv til andre og følge op med spørgsmål og respons.
- Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.
Historiekanonpunktet: Augustoprøret i 1943
Ved forespørgsel og bestilling
Skriv til bookingfroslev@natmus.dk.
Oplys om følgende:
- Titel på rundvisningen
- Ønsket dato og tidspunkt for rundvisningens start
- Foretrukne betalingsmåde (betaling ved ankomst eller faktura tilsendt. OBS. Ønskes faktura tilsendt skal blanketten Debitoroprettelse udfyldes og sendes sammen med bestillingen senest 10 hverdage før ankomst).
- Skolens/ institutionens navn
- Kontaktoplysninger på skolen samt kontaktpersonen
- Antal elever og lærer
- Årgang
- Evt. særlige hensyntagen
Bestillingen er først endelig godkendt ved modtagelse af en skriftlig bekræftelse.