Fuglevad Vindmølle
Fuglevad Vindmølle er den eneste bygning på museet, som ikke er flyttet dertil.
Den lå på stedet i 1901, da Bernhard Olsen flyttede sit lille bygningsmuseum fra Kgs. Have ud til Sorgenfri.
Møllen blev bygget i 1832 af en lokal møller fra Lyngby, Johan Jørgen Lund. Han ejede i forvejen Fuglevad Vandmølle, som ligger nedenfor bakken ved Mølleåen.
Men møllestrømmen gav ikke altid kraft nok til kornmøllen dernede, og derfor supplerede J.J. Lund med en vindmølle på bakken.
Tilsammen udgjorde de to møller et betydeligt og indbringende kornmølleri, som betjente omegnens bønder.
Begge møller gik videre til J.J. Lunds svigersøn omkring 1860.
Bygning og konstruktion
Fuglevad Vindmølle er en mølle af hollandsk type. Typen blev opfundet i det møllerige, flade Holland, og indført i Danmark i løbet af 1700-tallet.
Møllevingerne sidder på en drejelig hat øverst på møllen. Hatten drejer man efter vinden ved hjælp af krøjestangen og en krøjevogn, der kan køres rundt på omgangen (galleriet).
Vingerne dækkes af sejldug, når møllen skal køre.
Møllen er delt i flere lofter. Forneden, indenfor omgangen, et broloft, hvor det færdige mel kommer ned fra kværnloftet, med den store stenkværn. Over kværnloftet er der et snoreloft med et hejseværk, der bruges til at hejse sække op og ned. Og endelig, over snoreloftet, er den drejelige møllehat.
Nederst kørte man hestevognen ind gennem porten og læssede sække med korn eller færdigt mel af eller på. Bagefter kørte man ud gennem den modsatte port uden at vende vognen eller bakke ud.