Korn i bondesamfundet

Husdyrene og kornet var omdrejningspunkt i bondesamfundet, uanset om man var husmand, bonde eller godsejer. Hver gård var indtil midt i 1800-tallet så vidt muligt en selvforsynende enhed, hvor dyrene leverede kød, tælle, mælk, uld, skind og fjer, mens kornet gav brød, grød og øl. Husmanden havde ikke jord nok til selvforsyning. Han måtte derfor supplere ved at arbejde for andre eller producere og sælge husflid for at få mad nok.

I løbet af 1800-tallet skete der en rivende udvikling af landbruget. Befolkningen på landet gik fra at være bønder, der tænkte og arbejdede ud fra vaner og tradition til at blive moderne landmænd, som i højere grad byggede deres arbejde på videnskaben, der samtidig vandt frem. Produktionen blev mere end fordoblet, og landmanden solgte efterhånden mange af sine produkter.
Udviklingen kom først på de store landbrug på øerne, sidst i Nord- og Vestjylland. På Frilandsmuseet kan man se både de dyrkede marker og mange af de ting, man brugte korn og halm til, igennem hele denne periode.