Ærter og bønner
I 2012 til 2014 deltog Frilandsmuseet i Frøsamlernes projekt om genopdagelse af gamle danske bælgfrugter - dyrkningsmæssigt og kulinarisk.
Du kan se de gamle danske sorter af ærter og bønner flere steder på museet, blandt andet i haven ved huset fra Dannemare, hvor vi dyrker lollandske rosiner, og i Fjellerups Køkkenhave, hvor vi dyrker mange gamle danske sorter af ærter og bønner.
Frøsamlerne har igennem årene modtaget danske landsorter af ærter og bønner fra private samlinger, som de har vedligeholdt ved at dyrke dem og løbende leveret til NordGen i takt med, at materialet er opformeret. Vi forventer, at mange af sorterne er velegnede til havebrug, og at der kan være kommercielle muligheder for at få nogle sorter i handelen som havefrø.
På Frilandsmuseet, Maribo Frilandsmuseum og i den Økologiske Have i Odder (projekt Haver til Maver) afprøver vi sorterne i forhold til deres kulinariske og dyrkningsmæssige egenskaber under miljøvenlige forhold.
På Frilandsmuseet dyrker vi disse gamle sorter af ærter og bønner
Ærter
Lollandske rosiner
Meget gammel sort af gråærter. Ærterne blev tørret og brugt som basismad, før man fik kartofler, men udgjorde desuden en vigtig proteinkilde. De blev dyrket i Lollands fede jorder og solgt til resten af landet. De tørre ærter skal udblødes og koges og forbliver hele, når de er kogt. De gik ud af produktion på Lolland for ca. 100 år siden men har et lovende potentiale, for eksempel som alternativ til kikærter.
Brun ært fra Nakskov
Gammel ærtesort, der kan tørres og koges og blev brugt som basismad, før man fik kartofler. Ærterne udgjorde i modsætning til kartoflerne en væsentlig proteinkilde. De forbliver hele, når de er kogt, og har et lovende potentiale, for eksempel som alternativ til kikærter.
Karls høje ært
Ærten stammer fra Karl Rasmussen, en herskabsgartner fra Brabrand, der fik de gode ærter fra Frankrig omkring 1935. Siden da har familien dyrket dem. Bælgene høstes, når de begynder at blive runkne, da er kernerne store og stadig friske i smagen. I smag og kernestørrelse ligner de Maries høje ært, men det er ikke den samme sort. Har potentiale til havedyrkning, da de giver et stort udbytte på lille plads over en lang periode.
Maries høje ært
Ærten stammer fra Marie Sand, der tog denne ært med sig fra Norge til Danmark, da hun blev gift med en sydsjællandsk bonde i 1893. Maries familie har siden dyrket ærterne, der spises grønne. Har potentiale til havedyrkning, da de giver et stort udbytte på lille plads over en lang periode.
Juttas høje ært
En cirka to meter høj plante med velsmagende ærter, der spises friske. Har potentiale til havedyrkning, da de giver et stort udbytte på lille plads over en lang periode.
Stevns høje ært
Lokalsort af marvært fra ældre dame på Stevns. Planten bliver 2-2,5 m høj, og bælgene er store og velfyldte med ærter, der smager godt og holder sødmen længe. Har potentiale til havedyrkning, da de giver et stort udbytte på lille plads over en lang periode.
Holgers kæmpeært
En optil 2,5 meter høj plante med meget velsmagende ærter. Har potentiale til havedyrkning, da den giver et stort udbytte på lille plads over en lang periode.
Amandas høje ært
Amanda boede på Horneland, Sydvestfyn, og hendes familie dyrkede denne gamle ærtesort. Ærteplanten er lysegrøn, og nogle af bælgene har ujævnheder - ”moss” - især nederst på bælgene. Har potentiale til havedyrkning, da de giver et stort udbytte på lille plads over en lang periode. Måske ikke helt så søde som ”Holger” - og måske tidligere modne.
Brudager ært
Lokalsort fra Sydøstfyn, der er gået i arv. Planten er cirka 1 meter høj, og ærterne er meget velsmagende.
Bønner
Hundrede for én
Gammel bønnesort, nævnt i danske kataloger før 1900. Den er rimeligt tidlig og har lange kødfulde bønner med mild smag, der kan spises over lang tid. De modne frø er smukt gråbrune med hvide tegninger.
Prinsesse bønne
Gammel sort af buskbønne, der er nævnt i danske havebøger tilbage til 1900 eller før. Lav, robust og hurtig i udvikling. De helt unge bælge kan bruges som grønne bønner, men de bliver hurtigt ribbede. De modne frø er lysebrune og ret små. Meget stort og langvarigt udbytte.
Læs mere på www.froesamlerne.dk under ”De gode historier”.
Kjems pea bean
Denne pea bean stammer fra familien Kjems, som har dyrket dem siden 1890’erne, hvor de havde dem med tilbage fra Amerika. Bønnen ligner andre Pea-beans i vækstformen. Den er yderig, robust, med lyslilla blomster og 10-12 cm lange bælge med lilla striber og pletter. Frøene er flødefarvede med lilla striber og pletter, velsmagende og bliver praktisk talt ikke ribbet. Læs hele historien på www.froesamlerne.dk under ”De gode historier”.