Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Vognskuret bag Andelsmagasinet ved Frilandsmuseet
Vognskuret som det så ud kort før det blev nedtaget i efteråret 2014

Vognskur til Fjellerup Østergård på Frilandsmuseet

Vognskuret er opført i 1927 ved Landbrugsmuseet på Kongevejen i Kgs. Lyngby, overfor Frilandmuseets hovedbygning. Træbygningen var placeret bag det tidligere Landbrugsmuseums hovedbygning, parallelt med denne og som nævnt med funktion af skurbygning for museets vognsamling. 

I forbindelse med at Nationalmuseet har tømt det gamle Landbrugsmuseum for genstande, og bygningerne er overdraget til statens ejendomsselskab, Freja, har Frilandsmuseet valgt, at vognskuret flyttes til museets arealer sammen med vognsamlingen. Vognskuret vil indgå i den fine samling af træbygninger fra omkring århundredskiftet, som museet har og er i gang med at indsamle. En bygningstype, der i Stationsbyen allerede er repræsenteret ved gymnastiksalen (nu teater) og remisebygningen fra Vordingborg, og som senere vil blive suppleret med en trælastlade fra Marstal og et keglebanehuset fra Tranbjerg. 

Vognskuret vil indgå i herregårdsanlægget, Fjellerup Østergård, hvor det kommer til at ligge parallelt med en anden af periodens markante træbygninger i det åbne land - et eksempel på de større gårdes kornlader.  

Skuret vil som museumsbygning få funktion som oprindeligt tiltænkt, nemlig som vognskur for museets fine samling af hestetrukne vogne og kaner, udstillet som en samlet helhed. Desuden vil samlingen og skuret kunne danne udgangspunkt for kørsel med hestevogne, kørestævner og lignende.

vognskur