Hovedgård fra Fjellerup, Djursland

Østergård, som den blev kaldt, var i en lang periode  i 1600-talletejet af den adelige familie Scheel. I 17- og 1800-tallet havde gården en række borgerlige ejere, blandt andet familierne Schou og Søht. 

I 1880erne erhvervede adelsfamilien Iuel Østergård. De indrettede den som enkesæde for en af familiens ældre damer, og hun styrede stedet ved hjælp af en forvalter, der boede i en separat lejlighed i hovedbygningen.

Forvalteren, Adzer Justesen, overtog gårdens forpagtning i 1905, og flyttede ind i hovedhuset. Han var gift med fynboen Nielsine Madsen, og parret fik tre piger. Adzer Justesen var selv forpagtersøn. Hans far forpagtede gården Birkelund, ligeledes i Iuelernes eje.

I 1920 havde Adzer tjent gode penge på landbruget, og han købte en nærliggende proprietærgård, Lille Sorvad. Herefter gik Østergård videre til forskellige forpagtere, blandt andet forpagter Grue i 1920erne. Han var kendt for at ansætte kvindelige landvæsenselever.

I 1950erne indrettedes hovedbygningen som herregårdspension, og i 1980erne blev den udlejet af godset til Århus Amt til ungdomsinstitution.

Frilandsmuseet overtog gårdens udlænger i 1984, og i 1995 fik museet endeligt også hovedbygningen.

En af bygningens ældste dele er den store agerumslade, som ligger ud til vejen. Den høje og brede lade skulle kunne rumme gårdens høst, samt fæstebøndernes landgilde i form af korn.

Man kunne køre ind med en fyldt høstvogn i den ene ende, køre lige i gennem og ud i porten i den anden ende. Deraf navnet "agerumslade". Agerumsladen er, som almindeligt i Østjylland, en højremskonstruktion, hvor to rækker svære stolper inde i bygningen bærer tagrem og tagspær.

Hovedhuset og de øvrige udlænger er i solidt bindingsværk. Op gennem 17- og 1800-tallet var hovedhuset kalket henholdsvis rosa og hvidt for at skille det fra stalde og lader, som havde sorttjæret bindingsværk og hvide tavl.

Hovedbygningen er fra 1700-tallet, men udvidet og ombygget flere gange. Østlængen af grundmur kom til i løbet af 1800-tallet som afløser for en ældre bindingsværkslænge. En af de ting, der adskiller huset fra de nærliggende bøndergårde, er taget af teglsten. Det er mere kostbart og holdbart end tag af strå.

Inde i hovedhuset fandt museet rester af gamle vægmalerier under nedtagningen. De stammer antagelig fra 1803, da gården fik ny ejer. Han brugte tid og penge på at indrette gården standsmæssigt.

Malerierne havde form som dekorative blomster- eller klædesborter, og over dørene var der små landskabsstykker. Der kan ses velbevarede rester af malerierne i den store sal og i havestuen ved siden af.

Gårdspladsen er delt i to. Den fine del er foran hovedhuset, afgrænset med en række lindetræer og et lille grundmuret hundehus. Den noget større, praktiske del har møddingsplads og en grovere belægning.

Haven ved hovedgården fra Fjellerup er museets største.

Den er delt ind i tre: en prydhave, en stor køkkenhave og en stenhegnet frugthave.

Prydhaven er anlagt efter victoriansk forbillede, mens frugthaven rummer en del gamle, østjyske æblesorter.

Gårdens have