Fæstegård fra True
Truegården er en firlænget, typisk østjysk gård. Bygningen står nu som en smuk repræsentant for byggemåder og boligindretning på landet for ca. 200 år siden.
Den lå i Brabrand sogn nær Århus i et område med milde bakker og skovstrækninger lidt længere inde i landet. Man levede godt af landbruget på egnens gode og varierede jorder.
Erhvervet 1930. Åbnet 1942.
Gårdens historie
Gården har en lang historie, og i bygningen kan man spore sig tilbage til 1600-årene. Den genfindes på jordekort fra 1783 og i fæsteprotokoller op gennem 1800-tallet.
Indtil 1870 var den fæstegård under Brabrand Præstegård, hvorefter den blev solgt til selveje. Indtil den overgik til Frilandsmuseeet i 1930 var den ejet af den samme familie i flere generationer.
Gården hed "Engkjærgård", og navnet antyder, at der i nærheden var enge eller kær i forbindelse med vandløb. På engene var der god græsning til kvæg og andre dyr.
Bygningen
Truegården var oprindeligt et trelænget anlæg. I 1700-årene blev de tre længer gjort længere, så de voksede sammen. Senere kom en fjerde længe til, og lukkede gården helt om en firkantet gårdsplads.
Gården er inddelt som det var typisk for gårde, hvor kornproduktionen fyldte mest. Lade og lo veksler mellem hinanden, så hver kornsort (rug, byg og havre) har hver sit laderum og hver sit logulv til tærskning.
Huset er et kaminhus. Det betyder, at der er to ildsteder og skorstene i boliglængen. Den ene skorsten hører til bryggersildstedet, den anden til køkkenildstedet, hvor maden blev lavet til daglig.
I karlekammeret kan man se en mærkelig, snoet stolpe sat ind i væggen. De lokale mente, at stolperne stammede fra den lokale kirke, og kaldte dem "Englene i Engkjær". Man mente, at de beskyttede mod ildebrand - og gården er da også flere gange gået fri af ildebrande, som har hærget andre gårde i sognet.
I 1800-tallet har man delt et lille rum fra køkken og mellemstue og skabt sig et lille, privat sovekammer med to alkover og slagbænk. I 1800-tallet kom også nyskabelsen lokummet til. Det ligger mellem stalden og stuehuset. Før besørgede man bare på møddingen eller i stalden.
Gården er bygget i svært, sorttjæret bindingsværk, og efter østjysk skik er der ekstra stolper i den nederste bindingsværksrække. Tavlene er kalket røde.
Væggene er lavet af lerklining klasket og tørre fast på et flet af grene - den ældste form for bindingsværkstavl man kender. I løbet af 1800-tallet blev det almindeligt at fylde bindingsværket ud med mursten i stedet for lerklining.
Gårdens have
Bondehaven er en blanding af dekorative og nyttige planter.
Bedene er sirligt kantede, og bærbuske blander sig med krydderurter og planter til farvning eller medicinsk brug