Træskomagerhus fra Kirke-søby
Det lille husmandssted er firlænget, ikke et ualmindeligt træk på Fyn, men en modsætning til Sjælland og øerne, hvor de ofte var enlængede og mere beskedne.
På Fyn var der mildere, og jorderne var generelt bedre. Husmændene på Fyn tjente ekstra penge på humledyrkning, havebrug eller husflid, som manden i huset her.
Han var træskomager, og solgte træsko til et væld af lokale kunder og til købstædernes befolkning.
Erhvervet 1936. Åbnet 1939
Husets historie
Huset var et fæstehus, og beboerne levede dels af det beskedne jordtilligende, som hørte til huset, dels af dagleje og dels af træskomageriet.
Indtil omkring år 1900 gik langt de fleste danskere i træsko til hverdag. Denne fodtøjstype kom til Danmark i løbet af 1500-tallet og vandt hurtigt indpas. Den var slidstærk og ideel til det nordiske klima med masser af sne og regn.
Sko eller støvler af læder var kun noget, man iførte sig ved særlige lejligheder, og ganske mange mennesker nåede aldrig at eje et par sko af læder. Det var ikke ualmindeligt i 1700-tallet, at en enkes nye mand ikke blot overtog gård og kone, men også den afdødes læderstøvler som tegn på husbondværdigheden.
Træskoene blev ofte lavet af husmænd som bierhverv, og det var en kunst at skabe jævne og behagelige træsko af kævler.
Træskomageriet var betydeligst i de mere skovrige egne af Danmark, hvor råmaterialet fandtes, og herfra gik de videre til resten af landet. De blev solgt og handlet videre på købstædernes markeder eller gennem opkøbere eller solgt helt lokalt til kunder i landsbyen.
De ældste typer træsko er helt af træ, og man beslog dem med jern, så bunden blev mere slidstærk. I løbet af 1800-tallet begynder man at lave træsko med overstykke af læder. De var lettere og mere behagelige at gå med.
Bygningen
Huset var fæstehus under et af de fynske godser. Bygningen bestod oprindeligt af tre længer med bolig, stald og laderum.
Trelængede husmandshuse var ganske almindelige på Fyn, hvad nabohuset fra Årup også vidner om.
I 1839 blev der bygget en ekstra længe på, og der blev rykket rundt på nogle rum. En af længerne kom til at rumme et træskomagerværksted.
Den fjerde længe gjorde anlægget firkantet, og man træder ind i det lille, lukkede gårdrum gennem porten. Ved siden af porten hænger der en stor træsko som en slags reklame for ejerens erhverv.
Huset er kalket over stok og sten, dvs. både bindingsværk og tavl er kalket hvide.
Huset er et kaminhus med to skorstene og ildsteder. Et bryggersildsted med gruekedel og bageovn, og et ildsted i tilknytning til dagligstuen til den almindelige madlavning og opvarmning.
I den lille storstue står bemalede kister og dragkister til opbevaring. På dragkisten står husmandskonens fineste nips og pynt til fremvisning.
Husets have
Husets have rummer grønsager, krydderurter og roser.
Langs det flettede hegn vokser stikkelsbærbuske