Smedje fra Ørbæk

Smeden var en af landsbyens vigtigste mænd. Han holdt bøndernes produktionsapparat i gang ved at sko deres heste, reparere plove og jernredskaber og ved at lægge jern på vognhjulene.

Smeden var som regel ikke landbruger. Han tjente penge nok på sit landhåndværk, og mange steder var han kendt som en klog mand, der kunne lidt af hvert.

Han kunne tage en dårlig tand ud med sine tænger, og han forstod sig tit på heste og deres sygdomme.

Erhvervet 1934. Åbnet 1936.

Smedjens historie

Smedjen blev opført af præsten ved Ørbæk Præstegård i 1847.

Præsten ville angiveligt skaffe sig selv en ekstra indtjening ved bekoste opførelsen af en lokal smedje, som kunne lejes ud til en landsbysmed. Måske manglede landsbyen en smed, da præsten opførte smedjen.

Smedjen blev lejet ud gennem årene til en række forskellige smede - nogle af dem gifte, nogle ugifte. Smeden havde ret til at levere smedearbejde og ydelser til alle områdets bønder. 

Smeden lavede ud over opgaverne for landbruget også beslag til vinduer og døre, pyntebeslag til kister og møbler og knive og andre ting til husholdningen. Man kunne også få slebet sin saks eller sine knive hos ham.

De lokale kunder betalte smeden i både penge og naturalier  - korn, sulevarer eller andet passende.

Smeden havde ikke jord eller landbrug ved siden af sit erhverv, men smedekonerne har holdt nogle høns, en gris eller to og nok også lidt have bag ved smedjen til det mest nødvendige.

Bygningen

Bygningen er helt traditionelt bygget som man gjorde på Fyn, at rimeligt solidt bindingsværk.

Loftspærrene hviler ovenpå tagremmen, den bjælke, der bærer tagspærrene. Det er en nyere måde at lave bindingsværk på, og den afløste den gamle måde, hvor man tapper loftsspærrene ind i vægstolperne.

Efter fynsk skik er bindingsværkets tømmer malet i en anden farve en husets tavl. Træet er tjæret rødbrunt, mens tavlene har fået en lysere, rødlig farve.

Døre og vinduer står malet stærkt blå. Foran smedeværkstedet er der et åbent beslagskur. Her stod smeden i ly for regnen og skoede bøndernes heste.

Det lille hus rummer ud over smedeværkstedet et lille køkken i forstuen med ildbænk under skorstenen og en beskeden tallerkenrække.

Den lille dagligstue har en alkove til smedeparret, et spisebord, nogle stole og en smukt bemalet dragkiste.

På væggen hænger smedekonens findt udskårne pyramidehylde, og her står husets pæne nips, tekopper i koberlustret porcelæn.

Bag stuen er der et lille kammer, som er kalket i en fin, rosa farve. Det rummer et par kister til dynebolstre og tøj og en himmelseng.