Bygningen
Møllergårdens stuehus er i modsætning til flere andre bygninger på Frilandsmuseet ikke ændret ret meget siden 1700-tallet. I en synsforretning fra 1729 genfinder man stort set huset, som det ser ud i dag.
Det store hus var solidt bygget af egetømmer, og mølleværket lå som nu i den ene ende. Der var også den gang værelser på loftet med vinduer ud til en høj gavl. Det solide byggeri vidner om møllerens status på godset og i landsbyen.
På stuehuset er der sat en vinkelret længe, som rummer bryggers og mælkekammer. Bryggerset er rummeligt med et stort ildsted, og mælkekammeret har en lille varmeovn.
Bryggerslængen bærer i modsætning til hovedhuset præg af at være opført med genbrugstømmer og tømmer af lidt ringere kvalitet. Den er heller ikke så fint farvesat, men blot kalket hvid over stok og sten.
Udlængerne til gården er opført at spinklere tømmer, og de er kalket hvide over stok og sten. Ved synsforretningen i 1729 var de i ringe stand, noget som efterfølgende fæstere fik rettet op på.
Møllen har to vognporte. en med plads til et par arbejdsvogne, og en med møllerfamiliens finere kørevogn. Møllens stuer er indrettet som hos Anna Hellesens forældre.
De fik i slutningen af 1800-tallet dekoreret og møbleret rummene efter tidens fine og sirlige klunkestil med polstrede møbler, kurvestole, potteplanter, hængelamper og masser af små hylder og borde med nips. Stuerne blev tapetserede, og der kom gulvtæpper på gulvene.
Møllergårdens have
Den store have er grøn og anlagt efter engelsk forbillede ca. 1890
Stierne er slyngede, og haven rummer to lysthuse, hvor man kan sidde gemt i skyggen