Karl sprængte fabrikker i luften

Karl Christensen kæmpede i den spanske borgerkrig, inden han blev frihedskæmper i Danmark. Han er én af de fem hovedpersoner, du kan møde på Frihedsmuseet.

En tidlig søndag morgen i 1942 lister to mænd sig afsted langs pigtrådshegnet ved bådværftet Nordbjærg & Wedell i København. Værftet laver træbåde til tyskerne.

De laver et hul i hegnet og kravler igennem. På tæerne løber de hen mod det rødmalede værft. Det er den kommunistiske modstandsmand Karl Christensen og hans kammerat Johan. De kravler ind ad et vindue, de lirker op med en lommekniv.

Inde i værftshallen står to skibsskrog, der er ved at blive bygget. Og bagerst i hallen ligger en kæmpemæssig bunke spåner. Karl Christensen propper en brandbombe ned i bunken og sjasker benzin på den. En anden brandbombe placerer han imellem de to skibsskrog. Han tænder lunterne, kaster en brændende tændstik i bunken med spånerne og klatrer i en fart ud gennem vinduet.

Karl og Johan venter. Og venter. Det halve minut føles som en time. Men så endelig hører de den knitrende lyd, de har ventet på. Brandbomberne har antændt branden på værftet.

Modstandskampen starter i Spanien

Modstandskamp var ikke en ny oplevelse for den kommunistiske bager Karl Christensen. Nogle år inden besættelsen var han rejst afsted som frivillig for at kæmpe mod Franco i den spanske borgerkrig.

Dette engagement fik nogle år senere i 1942 Karl Christensen interneret i Horserødlejren. Den tyske besættelsesmagt havde givet ordre til den danske regering om, at ledende kommunister skulle anholdes – noget der også kom til at gælde for mange af de Spaniensfrivillige.

Men hvad fik en mand som Karl Christensen til at træffe valget om kæmpe på kommunisternes side? Og hvad skete der med ham efterfølgende. Du kan dykke ned i hans historie på Frihedsmuseet.