Skeletternes oprindelse

Skeletter er en vigtig del af De Dødes Dag. Men skeletfigurerne hører i virkeligheden slet ikke den katolske Allehelgen til. De er et levn fra ældgamle præcolumbianske civilisationer.

Længe før Columbus i 1492 gik i land i den nye verden, afholdt aztekerne (1300 e.v.t. – 1521 e.v.t.) og mayaerne (500 f.v.t. – 1450 e.v.t.) religiøse fester til ære for døden. Dengang var det ikke skeletter af papmaché, papir og træ, men rigtige hovedskaller, der blev brugt til at symbolisere død og genfødsel. Fjendens afhuggede hoveder blev stablet og vist frem som krigstrofæer, mens kranierne fra egne forfædre blev gemt som familierelikvier.

Med spanierne kom katolicismen, og det blev forbudt for aztekerne at fejre de gamle hedenske traditioner. Kun ved at blive integreret i den katolske Allehelgen overlevede aztekernes fest for de døde.