Fangst og handel

Det nordiske samfund kunne ikke overleve i Grønland uden samkvem med Europa. I Kongespejlet – en bog fra 1200-årene – kan man læse, at jern og tømmer var vigtige importvare for nordboerne, mens deres vigtigste betalingsmidler var bukkeskind, kohuder, sælskind, reb lavet af hvalrossens hud og – ikke mindste – hvalrossens store stødtænder, som blev brugt i fremstillingen af de ypperligste kunstprodukter beregnet til Europas elite. Hvalrosprodukterne erhvervede nordboerne på fangstrejser nordpå i Grønland. Til trods for at de grønlandske nordboerne indgik en aftale med den norske konge i 1261, der skulle sikre handlen på Grønland, blev der længere og længere mellem handelsskibene, og sejladsen synes helt ophørt i første halvdel af 1400-årene.