Præriens indianere

Prærieindianere med fjerkrone, hest og tipi opfattes ofte som typiske indianere, men de var kun ét ud af mange nordamerikanske indianerfolk. Deres historie var kort og dramatisk.

Den varede kun omkring 200 år - fra hesten kom til Nordamerika med spanierne sidst i 1600-tallet og til slutningen af 1800-tallet, hvor de fleste indianerstammer var undertvunget og i reservater.

Livet på prærien

Indianere som Sioux, Cheyenne, Blackfoot, Cree, Comanche, osv. levede i mindre grupper, der flyttede rundt med heste og tipier i årstidsbestemte mønstre, der fulgte bisonoksernes vandringer. Prærieindianerne var rytternomader, og bisonoksen var deres livsgrundlag.

Fra den fik de skind til telte, kapper og mokkasiner, tasker og skjolde, gryder, m.m. De fleste dragter blev lavet af lettere skind, fx hjorteskind. Bagagen blev fragtet på slæder (travois), babyer i bære-vugger. Oksernes ben blev brugt til skåle, skeer, hakker, slæder, m.m.