Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Kinesiske lakarbejder

I seniorforsker Joan Hornbys bog, Chinese Lacquerware (2012) kan man læse fortællinger om en tid, hvor handelen i Kina foregik på kinesernes betingelser. Motiverne på genstandene er hentet fra kinesiske fortællinger eller udtrykker ønsker om et langt liv, rigdom og mange drengebørn. Og der er historien bag de kinesiske lakarbejders fremstilling, hvor der kan gå flere år fra laksaften udvindes fra laktræet, til man står med det færdige produkt i hånden.

Klenodier fra det kinesiske kejserhof

Etnografisk Samling på Nationalmuseet råder over én af verdens mest imponerende samlinger af kinesiske lakarbejder. Det skyldes ikke mindst den danske købmand Peter Arnt Kierulff, der fra 1859 til 1894 levede i Kina og blandt andet handlede med det kinesiske hof. Han skænkede omkring år 1900 næsten 140 lakarbejder til Nationalmuseet, heriblandt flere, der stammer fra kejserhoffet.

Rund æske indlagt med perlemor og sten. I æsken er en rivesten, der er blevet brugt til at rive tusch på. Den er antageligt fremstillet i 1800-tallet
Rund æske indlagt med perlemor og sten. I æsken er en rivesten, der er blevet brugt til at rive tusch på. Den er antageligt fremstillet i 1800-tallet

Budskaber i håndværket

Nogle af de kinesiske lakarbejder er blandt andet kendetegnet ved, at de er blevet brugt som gaver, der indeholder gode ønsker for modtagerens fremtid.

For eksempel er der i denne runde æske en rebus, der udtrykker ønsket om, at modtageren må opnå så meget rigdom og ære i Jadehallen, som vedkommende måtte ønske. Jadehallen er et poetisk navn for det kejserlige Hanlin Akademi, som blev grundlagt i 700-tallet og eksisterede indtil 1911.

Sådan forklares rebussen:
De tre frugter er givetvis vildæbler (haitang), som sammen med magnolie (yulan) og pæon – ”rigdommens og ærens blomst” (fuguihua) – danner en billedrebus. Stavelserne yu i yulan og tang i haitang sammensættes til ordet yutang eller Jadehallen, mens lingzhi-svampen udtrykker ”som man ønsker det”.

Rød udskåret laktallerken fra 1589. På tallerknen ses en kejserlig fem-kloet drage. Udstillet i Etnografisk Samling
Rød udskåret laktallerken fra 1589. På tallerknen ses en kejserlig fem-kloet drage. Udstillet i Etnografisk Samling

De udskårne lakarbejder har været fremstillet gennem mere end 1000 år. Et enkelt lag lak er 0,004 mm. tykt, de udskårne lakarbejder er typisk 2-4 mm. tykke, og hvert laklag skal hærde i flere dage, inden det næste påføres. Det vil sige, at der sagtens kan gå op til et par år, inden den færdiglakerede genstand kan overdrages til videre udsmykning hos en billedskærer.

Den giftige rålak, der ved mindste berøring kan forårsage svære hudlidelser, ændrer sig til harmløst fast materiale ved hærdning. Lakken tappes fra laktræet, der leverer en ganske beskeden mængde, da der fra et 10-årigt laktræ højst kan opsamles ca. 200 gram rålak.

Tolvfløjet koromandelskærm (foldeskærm)

Denne såkaldte koromandelskærm, der blev købt af Peter Arnt Kierulff i Beijing i slutningen af 1900-tallet, stammer fra det kinesiske hof og fortæller historien om, hvordan Kina engang kontrollerede handelen med Vesten. Personerne på skærmen er hollandske handels- og søfolk. Det kan man se på deres dragter og ikke mindst på et af skibenes røde flag, hvor der kan skimtes fire utydelige skrifttegn skrevet med guld. Oversat står der ”hollandsk tribut”, og motivet illustrerer således et stort følge af hollændere, der kommer med tribut-/hyldestgaver. Blandt skyerne langt ude i horisonten ses en række gyldne paladser, som sandsynligvis skal forestille det fjerne kinesiske rige, som hollænderne er på vej til med gaverne.

Kinesisk lak
12-fløjet foldeskærm fra den tidlige Kangxi-periode fra 1662-1722. Udstillet i Etnografisk Samling

Illustrationerne på koromandelskærmen passer fint med, at al handel i Kina frem til midten af 1800-tallet foregik på kinesernes betingelser. Faktisk var landets udenrigspolitik gennem århundreder baseret på hævdelsen af et overherredømme, hvor alle ikke-kinesere skulle bringe tributgaver til kejseren. På den måde anerkendte de fremmede Kinas politiske og kulturelle overlegenhed, mens kejseren kunne vise sin gunst og tillade ”barbarerne” at få del i landets velstand gennem handel.