Indonesien
Det tropiske ørige Indonesien strækker sig fra det Indiske Ocean til Stillehavet. Det består af mere end 17.000 øer fra små, ubeboede holme til de store øer Sumatra, Sulawesi og Java, samt dele af Borneo og Ny Guinea. Landet er frodigt og rigt på naturlige resurser.
Risdyrkning og andet landbrug er det vigtigste erhverv, men efterhånden er der også mange indonesere der lever af turisme eller industri. Af de ca. 230 mio. indbyggere (2004) bor over halvdelen på Java.Indonesiens befolkning består af mange folkeslag med forskellige sprog og kulturer. De fleste indonesiske sprog tilhører den malajiske sproggruppe.
Ved vor tidsregnings begyndelse førtes en omfattende handel med Indien, der bragte hinduismen og senere buddhismen til Indonesien, og store hindu-buddhistiske riger opstod på Sumatra og Java. I 1200-tallet begyndte islam at udbredes, også fortrinsvis fra Indien. Islam blev omkring 1500 den fremherskende religion. I dag er næsten 90 % af befolkningen muslimer, hvoraf de fleste bor på Java og Sumatra. I begyndelsen af 1500-tallet nåede portugiserne til Indonesien, men det blev hollænderne, som fra ca. 1600 og op til Anden Verdenskrig gradvist koloniserede og samlede hele det store ørige. I 1945 erklærede Republikken Indonesien sin uafhængighed.
Java og Bali
Til trods for at næsten hele Javas befolkning i dag er muslimer, spores den hinduistiske kulturpåvirkning stadig, både blandt folk i landsbyerne og i sultan-paladsernes forfinede hofkultur. Det gælder inden for teaterkunsten, hvor ikke mindst skyggespillet bygger på de gamle indiske heltedigte, Ramayana og Mahabharata. Da det sidste hindu-buddhisiske rige på Java gik under omkring år 1500, flygtede en del af hoffet til Bali, hvor hovedparten af befolkningen fortsat er hinduistisk. Kunst og religion på Java og Bali er desuden stærkt præget af lokale rituelle traditioner, der skal genoprette harmonien og sikre medgang ved skiftende faser i individets liv, i risdyrkningen eller ved sygdom.
Borneo, Sumatra og Molukkerne
På de såkaldt ”ydre øer” (set fra Java) findes folkeslag der kun i mindre grad blev påvirket af de omgivende asiatiske civilisationer og deres religioner. Den europæiske kolonisering blev gennemført senere her end på Java, og først i løbet af de sidste ca. 150 år er kristendom og islam gradvist blevet udbredt. I disse kulturer spillede forfædre- og naturånder en stor rolle for risdyrkning, sygdom og helbredelse. Tidligere lå mindre områder ofte i krig med hinanden, og hovedjagt var udbredt. De dræbtes hoveder var ikke blot krigstrofæer, men skulle tilføre magisk livskraft til sejrherrenes landsby.
Dayakker (Borneo) og Bataker (Sumatra)
Dayakker er en fælles betegnelse for flere folkeslag der bor langs floderne på Borneo. Disse folk lever af risavl og jagt og bor nogle steder i langhuse, der kan rumme en hel landsby. Det indre af øen består af ufremkommelig jungle, og floderne fungerer som færdselsveje.
I det nordlige Sumatras højland lever batakerne, som ved europæernes ankomst var meget isolerede fra omverdenen. Men tidligere har batakerne haft forbindelser til de gamle indonesiske hindu-buddhistiske riger, som bl.a. det lokale skriftsprog med rødder i sanskrit vidner om.
Nias
Vest for Sumatra ligger øen Nias. Eksport af afgrøder og slaver til Sumatras kystfolk og til de hollandske kolonisatorer var basis for de store landsbyer på Sydnias, der traditionelt fungerede som små bystater under hver sin høvding.