Også huse, hytter, fiskerbåde og andet udstyr blev destrueret, ligesom megen landbrugsjord med ét slag blev ubrugelig, fordi salt fra det oversvømmende havvand ødelagde væksterne.

De mest direkte udsatte befolkningsgrupper var fiskerkasten og de landarbejdere, der boede i små husklynger langs kysten i udkanten af byen. Katastrofen har dog også haft stor økonomisk betydning for byens øvrige indbyggere, fordi store dele af den sædvanlige handel og udveksling blev sat i stå.
 
Delstatsregeringen for Tamil Nadu gav kompensation for omkomne familiemedlemmer og uddelte kuponer, der kunne omsættes til basale fornødenheder. Denne officielle hjælp var dog ikke tilstrækkelig, og efter tsunamien strømmede mange både indiske og internationale hjælpeorganisationer til Tranquebar for at bidrage med katastrofehjælp. I første omgang afhjalp organisationerne det øjeblikkelige behov for mad, drikkevand, tøj og medicin, og opførte desuden midlertidige boliger til genhusning af de mange hjemløse.
 
Efter denne fase med akut nødhjælp har forskellige organisationer også igangsat mere langsigtede bistands- og genopbygningsprojekter f.eks. rensning af den ødelagte landbrugsjord, opføring af nye permanente boliger, uddannelsestilbud, og forskellige indkomstgenererende projekter. Men tsunamien trækker også langvarige kulturelle spor.

Tekst: Forskningsassistent Frida Hastrup, 2005