Baggrunden for oprettelsen af aktieselskabet Dansk Ostindisk Kompagni i 1616 skete på initiativ af to hollandske købmænd bosiddende i Danmark. Sammen med nogle danske købmænd forelagde de ideen om et dansk aktieselskab for kong Christian IV. For kongen var der en åbenlys økonomisk fordel ved at oprette et aktieselskab. At melde sig i kolonikapløbet krævede en stor investering, som ingen i Danmark på dette tidspunkt magtede alene. Det krævede en sammenslutning i form af et kompagni eller økonomisk selskab med flere investorer. Kiggede kongen ud i Europa, kunne han se, hvordan lande som eksempelvis Holland og Portugal blev ufatteligt rige på denne handel med fjerne egne. Aktieselskabet skulle skaffe Danmark rigdom ved hjælp af handel.
Finanspolitikken blev i denne periode styret ud fra merkantilistiske idealer. Lav import og høj eksport var nogle af nøgleordene for denne finanspolitik. Hvis Danmark kunne blive selvforsynende indenfor de dyre luksusprodukter som silke, krydderier m.m., og måske endda eksportere disse, kunne det kapitalfattige land komme til penge.

Problemer omkring aktieselskabet

Ved udformningen af det Dansk Ostindiske Kompagni kopierede man den succesrige hollandske model. Alligevel fejlede det danske aktieselskab i starten. Det var der flere årsager til. Danmark var i begyndelsen af 1600-tallet et kapitalfattigt land, og lige fra starten led kompagniet under dette. Man havde endvidere ingen erfaring med det fremmede, og det fremgår tydeligt af den måde, hvorpå danskere erhvervede sig Tranquebar, Danmarks første koloni.
Kongen selv var den største aktionær i selskabet, men det kneb gevaldigt med at få de pengestærke kræfter i Danmark til at investere i et projekt, som de opfattede som mere end en usikker handel. Fra breve sendt til de danske købmænd og adelsmænd fra Christian IV fremgår det meget tydeligt, hvor svært kongen havde ved at skaffe nok kapital til selskabet, og Christian IV måtte ved flere lejligheder sende flere meget insisterende breve ud til købmændene, før de åbnede pungen.

Succesen der udeblev

Satte man penge i aktieselskabet, var det som at sætte penge i lotteriet. Der var stor chance for, at man intet vandt. Det var langt fra alle skibe, som sejlede ud, der vendte tilbage. Endvidere kunne der gå flere år imellem udsending af skibe til Tranquebar.
Allerede i 1650 blev Danmarks første aktieselskab opløst på grund af ringe gevinst og kapitalmangel. Først i 1670 blev der oprettet et nyt handelskompagni til sejlads i Asien.

Tekst: Studenterpraktikant Sandra Østervang, 2008