Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Kunstkamre i renæssancen

Kunstkamrene var især fyrstelige samlinger. De skulle være altfavnende, encyklopædiske, og samle hele verden under et tag - spejle universet. De var skabt som et led i tidens lærdomsproces. Her skulle man kunne søge viden om den omgivende verden, men samtidig kastede samlingen glans over fyrsten og hans rige. Det kgl. Danske Kunstkammer, der blev skabt af Frederik den Tredje, er et eksempel på denne type samling.

Et europæisk fænomen

Kunstkammeret eller Wunderkammeret er et udpræget europæisk fænomen, som opstod i 1500-årenes midte. Universet, makrokosmos, skulle genspejles i samlingen, mikrokosmos. Universet var repræsenteret ved de gudskabte naturalia - alle slags zoologiske, botaniske og geologiske forekomster - og ved de menneskeskabte artificialia - antikviteter, kunstsager, etnografika og våben, videnskabelige instrumenter og modeller. Biblioteker, botaniske haver og menagerier hørte også med.

Ny viden - om næsten alt

Kunstkamrene var et håndgribeligt udtryk for renæssancens altfavnende videnskabssyn. De skulle tjene til en udvidet erkendelse og viden om naturens mangfoldighed, og om det ændrede verdensbillede, hvor opdagelserne satte nye verdensdele på landkortet Den verdensomspændende søfart bragte viden om fremmede folkeslag og fremmedartede varer til de europæiske havne. Verdensrummet blev udforsket, og jorden var ikke længere verdens centrum. Astronomiske og matematiske studier var centrale i de kulturelle centre omkring fyrstehofferne og samtidens lærde, hvor man sugede ny viden til sig.

Kunstkamre var statussymbol

Samtidig blev kunstkamrene et statussymbol for renæssancefyrsterne og skulle kaste glans over fyrste og rige. Dette kunne sløre billedet af det ideale kunstkammer, da samlingerne ofte blev præget af den enkelte fyrstes interesser.
De egentlige kunstkamre var kostbare at etablere og var derfor af økonomiske grunde forbeholdt fyrsterne. De encyklopædiske kunstkamre blev udviklet ved de tyske fyrstehoffer fra midten af 1500-årene og i løbet af få årtier kunne mange tyske fyrstehoffer fremvise en kunstkammersamling.

Kunstkamre i renæssancen
Stik fra Museum Regium, 1696