Fonografen

Fonografen var forløberen for grammofonen. Ordet fonograf kommer fra græsk ”phone” (lyd, stemme) og ”graphos” (skrift), og den er et mekanisk apparat til optagelse og afspilning af lyd. Den blev opfundet i 1877 af amerikaneren Thomas A. Edison (1847-1931) og består af en tragt forbundet med en tynd membran via en metalstift. Stiften skærer i en valse af metal overtrukket med tinfolie. Ved optagelse overfører membranen lydbølgerne videre til metalstiften, der skærer et spor i valsen. Den drives af et håndsving.

Fra 1888 indførte Edison voksvalser, som var betydeligt bedre til at optage og gengive lyden.

10 år senere opfandt amerikaneren Emil Berliner (1851-1929) grammofonpladen med tilhørende afspilnings-apparat kaldet en grammofon. Grammofonen udkonkurrerede ret hurtigt fonografen, fordi grammofonplader var nemmere at massefremstille. Edison-fabrikkerne i USA holdt dog fast i produktionen af fonografvalser helt frem til 1929.