Franz Schubert

Franz Schubert (1797-1828) regnes blandt de store wienerklassiske komponister, men hans musik indvarsler i høj grad den romantiske stil.

Schubert var - i modsætning til Haydn, Mozart og Beethoven - født i Wien. Barndomshjemmet var præget af musik; Franz fik violinundervisning af sin far, og broderen underviste ham i klaver. I 1808 blev han optaget som kordreng i det kejserlige hofkapel, hvor han modtog grundig musikundervisning. Inden Schubert forlod skolen i 1813, havde han komponeret sin første symfoni med Haydn og Mozart som forbillede.

Schuberts familie pressede ham til at følge i faderens fodspor og uddanne sig til skolelærer, og han underviste et par år på sin fars skole. Men det blev dog musikken, der sejrede, og Schubert helligede sig komponistgerningen. På nær enkelte ansættelser hos adelen levede Schubert, ligesom Beethoven, som "fri" komponist.

Wiens frodige kunstnermiljø dannede grobund for de såkaldte "Schubertiader". Schubert deltog ofte selv i de musikalske sammenkomster i sine velhavende venners private hjem; her blomstrede hans lieder og solostykker for klaver. De private koncerter var meget populære og bredte sig til andre dele af Østrig, hvor Schubert ikke selv kunne deltage.
     
I sit korte liv nåede Schubert at komponere knap 700 lyriske sange med klaver foruden operaer og syngestykker, kirkemusik, verdslig kormusik, symfonier, ouverturer, kammermusik og klaverværker for to og fire hænder.