Barokorkestret
Grundstammen i orkestret var strygergruppen med basso continuo. Blæseinstrumenter brugtes enten klangforstærkende eller som obligate stemmer med en i høj grad af selvstændig melodisk funktion. Oboen kunne f.eks. fordoble en violinstemme og fagotten fordoble bas-strygerne, og en fløjte kunne indføres som modstemme til et andet melodiinstrument. Også horn og trompet blev brugt til klangforstærkning af andre instrumenter og som obligate stemmer1.
1En obligat (nødvendig/uundværlig) stemme betegner en supplerende stemme, der ledsager melodistemmen i en musikalsk sats. Den obligate stemme kan være instrumental eller vokal.