H. C. Lumbye 1810-1874

H.C. Lumbye – Nordens valsekonge
Hans Christian Lumbye blev født i København som søn af korporal Rasmus Hansen Lumbye, som lå i garnison ved Kastellet. I 1816 blev korporal Lumbye forflyttet, og familien rykkede til Randers og senere Odense. H. C. fik således militærmusikken ind med ”modermælken” og havde desuden lært violinspil.

Uddannelse
I Odense fik H. C. Lumbye musikundervisning hos stadsmusikanten, som også gav sin unge elev timer i musikteori. H. C.’s talent var stort, og i 1824 blev han antaget som elev hos stabstrompeteren ved Fyenske Regiment. Året efter var han i en alder af fjorten år udlært trompeter og modtog som bevis et trompeterbrev - på én gang eksamensbevis og ansættelsesbrev. I 1829 blev den nu 19-årige Lumbye, med kongens velsignelse, optaget i Hestgarden i København; en post, han bestred frem til 1842. Samtidig underviste han kommende diligencekuske i at blæse posthorn og blev som militærmusiker ofte indkaldt til Det Kongelige Kapel for at spille de vanskelige messingpartier.  Ved opførelserne af August Bournonvilles ballet ’Napoli’ skulle Lumbye således spille kornetsoloen. Han havde i øvrigt komponeret ballettens finalegalop.     

Ansættelser
H. C. Lumbye giftede sig i 1832, og der skulle nu bringes flere penge til huse. Derfor søgte han ansættelse hos stadsmusikanten, som endnu havde eneret på musikken til byens borgere. Hermed fik stadsmusikant Füssel – tidligere hofviolon ved Det Kongelige Kapel – en fremragende musiker, der tilmed kunne spille violin og komponere, i sit brød.

I 1839 overværede H. C. Lumbye en koncert i København med et østrigsk orkester – Det Steiermarkske Musikselskab. Orkestret spillede tidens populære dansemelodier, og den ambitiøse trompeter ønskede nu selv at traktere københavnerne med underholdningsmusik. Ved Lumbyes første koncert med eget orkester i 1840 spillede han blandt andet musik af de populære østrigske komponister Lanner og Strauss den ældre – foruden sin egen Danmarks Vals.

Lumbye og Tivoli
Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, som kendte Lumbye fra de københavnske etablissementer, engagerede ham som musikdirektør ved havens åbning i 1843. H. C. Lumbye og hans valse, galopper og polkaer blev hurtigt populære. Lumbyes musik forblev Tivolis hovedattraktion frem til 1872, hvor Lumbye måtte trække sig tilbage på grund af tiltagende døvhed. Når Tivoli var lukket om vinteren, turnerede Lumbye rundt i Europa med sit orkester. I Paris fik Lumbyes værker hædrende omtale af komponisten Hector Berlioz, og selv i Wien var modtagelsen så begejstret, at en avis kaldte Lumbye for ’Nordens Strauss’.

I 1848 indførte Lumbye en ugentlig symfoniaften og grundlagde hermed traditionen for klassisk musik i Tivoli. En koncert bestod ofte af Lumbyes egne kompositioner, og hertil kom symfonier af Beethoven og andre store komponister. Tivolis orkester kunne snart måle sig med Københavns bedste og var en udpræget konkurrent til Det Kongelige Kapel og Musikforeningen.

Musik til tiden
H. C. Lumbyes musik fangede tidens ånd. Værkerne med ofte meget sigende titler var programmusik i lille format og kunne tage udgangspunkt i forskellige begivenheder, som for eksempel indvielsen af togstrækningen mellem København og Roskilde i ’Copenhagener Eisenbahn Dampf Galopp’ fra 1847.  

Komponist og forretningsmand
Lumbye var en fremragende musiker, og hans forretningstalent fejlede heller ikke noget! Det hørte til borger-skabets dyder, at kvinderne kunne spille klaver. Lumbye så en oplagt mulighed for at udbrede kendskabet til sine kompositioner i form af klaverarrangementer, som udkom på eget og andres forlag ude og hjemme. På den måde blev Lumbyes populære melodier hurtigt tilgængelige for folk ”fra et hjem med klaver”.

H. C. Lumbye døde i 1874, men hans orkester levede videre under sønnerne, Carl Christian og Georg August, der begge var komponister.