Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Plyskåbe, 1903

Plyskåbe, 1903

Konfektionssyet dvs. færdigsyet tøj blev mere almindeligt i slutningen af 1800-tallet. Overtøj var den beklædningsdel, der først gik over til at blive konfektionssyet, hvilket bevirkede en øget standardisering.

Den sorte plyskåbe er fra 1903 og syet hos Th. Celinder i Frederiksborggade i København. Den lukkes fortil med possementknapper, som er polstrede knapper. Kåben er en vinterkåbe eller en aftenkåbe. Man skelnede mellem visitkåbe, kørekåbe, aftenkåbe og vinterkåbe, der hørte til forskellige lejligheder. De adskilte sig blandt andet ved materialer og fornemhed.

Dragtbeskrivelse

Kåbe af sort plys. Kåben har nedfaldende krave og revers. 5 knapper betrukket med stof. Indvendige knaphuller. Lange ærmer med rynker på skuldrene og 8 cm brede opslag. 3 svajede sømme i ryggen. Mærke: "TH CELINDER Frederiksborggade 24 Kjøbenhavn".

Damekåbe, mus. nr. 425/1937
Plys. Sort. Foer, satin.

Længde:  107 cm
Ærmeopslag, bredde:  8 cm