Teater og opera

Man kunne ikke bare tænde for fjernsynet, når man kom hjem fra arbejde i 1700-tallet.

Hvis man ville have anden underholdning, end den, man kunne få gennem leg og spil eller læsning, måtte man benytte sig af de tilbud, København bød på.

Schiønning var flittig til at gå i teatret eller til koncerter. Hans optegnelser er et værdifuldt supplement til de teaterhistoriske oplysninger, der findes i f.eks. Det Kgl. Teaters Historie. De forskellige typer teatre og koncerter, som Schiønning gik til, skal nævnes nedenfor.

Kadetteater

I 1748 omtaler Schiønning, hvordan kadetterne spiller Holberg-stykker for hinanden. Det foregik på kamrene i kadetakademiet.

Komedie

Når Schiønning skriver, at han var på komedie, mener han som oftest, at han var i det Kgl. Teater. Skuespilhuset på Kgs. Nytorv blev under Frederik d. 5. til et populært samlingssted i hovedstaden. En aften i teatret omfattede ikke blot en enkelt forestilling. Oftest var der først et eller to korte skuespil eller operetter, enten af Holberg eller oversatte stykker. Derefter eller indimellem var der en ballet, ofte med bestemte karakterer f.eks. en murerballet eller bagerballet. Når Schiønning havde landtjeneste, kunne han ofte benytte sig af, at teatret stillede et par sæder til rådighed for Søetaten.

Fransk komedie

Efter 1767 omtaler Schiønning ofte, at han er på ”fransk komedie”. Det var forestillinger i det nybyggede Hofteater på Christiansborg. Her blev der opført der skuespil og operaer på fransk. Schiønning benyttede sig af lejligheden til at lære sprog. Han købte den trykte libretto og fulgte med i teksten. I Hofteatret sad man efter rang, og kun finere folk måtte sidde i parterret – ”parterre noble”.

Raadhusstrædes Koncert

Et privat koncerthus blev stiftet i 1750 af Det Musikalske Selskab. Her opførte man mindre kor- og orkesterværker. Det var det fornemste koncertsted i midten af århundredet. Koncerterne afholdtes i Brygger Fughls Gård i Rådhusstræde. Her spillede man for de højere stænder.

Bryggernes Laugshus Koncert

I 1767 blev endnu et privat koncerthus stiftet af Det Ny Musikalske Selskab. Som navnet antyder, spillede man i Bryggernes Laugshus. Her opførtes også mindre kor- og orkesterværker, men klientellet var lidt mere jævnt borgerligt, end det var på Raadhusstrædes Koncert.

Baller og maskerader

Med jævne mellemrum arrangeredes baller og maskerader – de sidste særligt i årene omkring 1770. Sådanne afholdtes ofte i forbindelse med større festlige begivenheder i hovedstaden, som for eksempel kongelige bryllupper. Ofte anføres det, at der var anlagt ”domino”. Dermed skal forstås, at de deltagende – maske eller ej – var iført en lang kappe med hætte og ærmer, som slørede personens identitet, for så vidt angik klædedragten.