Pensées Detachées

Siden 1764 førte Peter Schiønning systematisk journal over sine tanker. Denne "tankedagbog" kaldte han for "Pensées Detachées" eller Strøtanker. Tilsammen blev det til 50 bind med adskillige tusinde sider om alle mulige emner mellem himmel og jord. De fleste af bindene er forsynet med indholdsfortegnelser, så det er muligt at danne sig et nogenlunde overblik over det enorme materiale.

Strøtankerne er en enestående chance for at "kigge ind i hovedet" på en person i den danske oplysningstid. Nedenfor finder du de indskrevne indholdsfortegnelser til de mange bind.

Mulig nøgle til system i Strøtankerne:
T for Tankejournal
P for Poesi (sikker tolkning)
F for ?
A for Afhandlinger
D for ?
R for Religion (sikker tolkning)
S for Søetaten (sikker tolkning)


Pensées Detachées Schiøn. 31, 4to, P 1-400
Om at skrive udkast til et vers først paa ho-lut (?) stil	2
Da jomfru Charlotte Leth tog fra sin faders hus, i huset til admiralinde
Flensborg d. 15. juli 1765	4
Tanker en sommermorgen til Dyrehaugen d. 13. august 1765	10
Om Gazette Litteraire de l’Europe	18
En luthersk matros, som i Cadiz blev begravet som katolik, efter d. 26. februar 1753 at være druknet	20
Om ægyptiske mumier	22
Tanker i efterhøst 1765	24
Tanker ved familiebegravelsen i Trinitatis Kirke d. august 1759	30
Tanker ved Bernstorff og Kongens lyststeder	36
Tanker ved professor Leths lig d. 19. august 1764	38
Tanker af søkadet Budde ved rejsen fra Jylland januar 1752	45
Klage over søkadet Ulrichsdals død d. November 1752	46
Tanker i maj anno 1766	66
Tanker ved Familiebakken i Gyldenlunds Skov 1766	76
Klage af prinsesse Sophie Magdalene, da hun tog fra Dannemark til Sverrig d. oktober 1766	84
Tanker i efterhøst d. 8. oktober 1766, da min moder var død	94
Da Lissabon d. 1. november 1755 ved jordskælv var undergaaet	100
Klage og formaning til Ægteskab af en gammel Frøken	108
Store geniers ypperlighed	118
Tanker paa øen Ween d. 1756	122
Tanker i skoven i efterhøst 1767	130
Medicin og lægekunstens berømmelse	136
Skrivekunstens berømmelse	142
Om Kongens eller Rosenborgs Have	149
Epigramata	152
Astronomi lykke og højhed fram for andre	156
Om naturen, dens under, storhed og indtagenhed	162
Behageligheder ved at elske en skønhed. Et brev	168
Om Rom, de gamle Romeres storhed	172
Tanker paa Nyholm i Alleen bag takkelagiehuset 1759	176
Tanker i foraaret 1769, da jeg skulle til skibs	178
Tanker i en aftens dunkelhed, og ved synet af stjernerne	178
Veltalenheds berømmelse	182
Tanker ved synet af aftenstjernen eller Venus	184
Tanker paa Søakademiet, da det tildels blev nedrevet eller forandret for nyt igen at opbygges d. 1769	186
Tanker da Venus passerede Solen d. 3. juni 1767	194
Da Grev Danneskiold ved Søetaten ifølge en streng kabinetsordre maatte rejse d. 29. oktober 1767	200
En aftakket krigsmands klage 175-	206
Tanker iblandt gravene	216
Tanker i alleen paa Gammelholm ved Havkrogen	223
Tanker paa fæstningen Christiansø i Østersøen d. 1. juli 1770	226
Tanker paa Marienlyst ved Helsingør d. 26. juli 1770	236
Tanker ved Helsingborgs Kilde eller Suur-brynd d. 29. juli 1770	242
Philles indbydelse til søs	252
Tanker i Borups Skove ved Helsingør d. 10 maj 1770	256
Tanker paa Marienlyst ved Øresund d. 4. og 24. oktober 1770	264
Tanker i Frederiksbergs Have d. juni 1768	270
Tanker i Klostervangen ½ mil fra Helsingør d. 27. oktober 1770	280
Om menneskets liv, usselhed og død	288
Tanker ved et gammelt familie-urværk	294
Tanker ved Friederichs Syge-Hospital i København	302
Om Phillis	304
Over et ældgammelt omfaldent træ ved Borups Vang	306
En aften ved Borups Vang	308
Tanker i froprædiken d. 1. januar 1771	310
Tanker i et havblik	314
Tanker i september 1769, da jeg skulle til søs paa besejling	320
Tanker i Dyrehaugen i august 1767	324
Tanker ved Helsingør i juli 1771, da jeg skulle kommandere bombardereren Den Gloende ad Algier	328
Tanker ved rudera af Konge Waldemars den 3dies Slot uden for334
Tanker i Borups, Egebeks og Klostervangene d. 11. maj 1773	338
Tanker paa Marienlyst d. 11. maj 1773	342
Tanker i Rød-løvs eller Theilstrups Skov ved Helsingør d. 19. maj 1773	346
Tanker i Langebeks præstegaard i Sælland juli 1772	352
Om naturens meget liv	358
Tanker ved Kirkegaarden uden for Nørre Port	368
Omsider gøres vi skikket til at dø	376
Til Doris	386
Til Gudinden for Elskov	388
Tanker ved en træskole	390
Tanker ved Holbergs hus og have	394
Tanker ved en dreven pouquet til M.C.N. d. 9. oktober 1772	398-400

Pensées Detachées Schiøn. 32, 4to, P 400-800
Om at optegne poetiske tanker som indfalder, fortale	402
Liv og levnet	404
Om Krindsen og dens træer paa Kongens Nytorv	468
Erindring om at skrive	472
Om vinteren	573
Om foraaret	576
En gammel Frøkens Klage og Formaning til Ægteskab	579
Chinapulverens berømmelse, juni 1778	635
Klage over Søe Cadet Ulrichsdals Død i Lissabon d. November 1752	640
Tanker i Fiskerhusets Have 5. oktober 1776	664
Tanker paa Nyholm i friheden 17. januar 1778	670
Om vores gamle Drakenberg, 146 aar gammel	676
Tanker ved at betragte naturen	682
Tanker i Efteraaret 1778	690
Musikkens magi og indtagenhed for os	694
Det høje træ paa Gammelholm ved Giethusporten	698
Tanker i Torrekoe Havn ved Vederøe i Sverrig april 1780	702
Tanker i Borups, Egebeks og Kloster-Vangen ved Helsingør 1. april 1780 da jeg skulle gaa sejl til Vestindien	710
Tanker ved Lissabon, da jeg d. april 1780 indløb dertil	714
Tanker i den Østlige Passat til Vestindien 10. juli 1780	724
Chinabarks berømmelse i oktober 1780 i Vestindien	734
Tanker ved Algierernes lystgaarde	738
Fregatten Bornholms døde i St. Thomas i Vestindien	743
Om de gamle Ægypter	748
Om de gamle skribenter at læse	752
Et stort tamerinttræ 1/6 mil vesten for St. Thomas	757
Klage ved min søns Peter Anthons Død d. marts 1777	759
Det Alexandrinske Bibliotheks brand	768
Tanker ved at betragte Norge	772
Historiske maleriers kunst og indtagenhed	782
Min hauges indtagenhed i Vordingborg	786
Kaffes fortræffelighed	798-800

Pensées Detachées Schiøn. 33, 4to, P 800-1200
Optegne tanker til erindrinng og fornøjelse, fortale	801
Tanker i Flekkerøe i Norge d. 23. juni 1779	804
Tanker i Vestindien Anno 1780	810
Tanker ved metalmonumentet paa Amalienborg	816
Søvnens berømmelse	819
Tanker ved en kirke	826
Tanker ved en dejlig egn	830
Om de gamler romere, Herculaneum, Pompeya, etc.	835
Tanker ved at rejse igennem nogle af vores smaa købstæder	862
Tanker i Rosenborg Hauge i november 1778	867
Afsked fra Søen anno 1781	870
Betragtninger og fornøjelser i min have i Vordingborg	923
En storm eller en orkan i Vestindien d. 11. oktober 1780	954
Om nattergalen og dens sang	982
Tanker ved Ruinerne af vordingborgs Slot	992
Efteraaret i min have sidst i oktober 1786	1007
Tanker i Vordingborgs Kirkeskov	1013
Tanker i Orneskoven i syne af Vordingborgs gamle Slot	1021
Tanker i København efter 7 aars fraværelse i april 1787	1032
Om Maanen, dens blide, rolige og tankerfulde skin	1042
Tanker geburtsdage i skoven 13. august 1788	1058
Afsked fra min have i Vordingborg, da jeg skulle til Norge	1067
Klage over C.A. Th.s død i februar 1754	1080
Da en stor mej eller poquet rosenbusk florrede anden gang i min have i oktober 1783	1095
En sildig foraar anno 1785 d. 14. maj	1098
Tanker da jeg sejlet fra Gibralta ad Algier den 5. juli 1755	1102
Tanker ved en 1000 aars gammel eg i en skov ved Langebek i Sjælland	1109
Da nattergalen 1788 ikke efter sædvane indfandt sig i Vordingborgs Kirkeskov	1113
Om landlevnets lyksalighed	1118
September maaneds behageligheder	1123
Vinteren i min hauge	1132
Tanker i skoven Styrups Florke ved Vordingborg	1136
Tanker i Vestindien 1780. Continuation v.p. 810	1142
Tanker ved Algierernes grave eller kirkegaarde	1146
Tanker ved metalmonumentet paa Amalienborg, continuation v.p. 816	1148
Da vindruerne i min have 1782 ikke blev modne	1150
Den strenge vinter anno 1788-1789	1152
Tanker om Island, dets lærde, haandskrifter, mærkværdigheder	1155
Søvnens berømmelse, continuation v.p. 824	1166
Om Maanen dens rolige og indtaFortale - gne skin, continuation v.p. 1042	1169
Sidste afsked fra min have i Vordingborg i juli 1792	1173
Musiks fortryllende indtagenhed, continuation v.p. 694	1199

Pensées Detachées Schiøn. 53, 4to, indbunden februar 1771 D 1-600
Fortale – hvorledes disse tanker maa anses	2
Fornøjelse at studere	3
Eksempler og tabeller nyttige	4
Eget væsen klæder bedst, være i for stort udraab ikke godt – være i slet kredit ej heller godt	5
Antegne sine tanker og erfarenheder	6
Skrive sin levnedshistorie	8
At være ulykkelig	9
Imitere andre, hvorledes	10
Om artige indfald	10
Enhver bør ikke skæmte	10
Krigsmænd bør studere	11
Gemene folk ej for kloge	11
Sige sine oprigtige tanker	13
Hukommelse kan konfunderes med forstand, store hoveder rare	14
Man bør vide mere end sin metier	15
Kløgtige indfald gement	16
En officer med grønne klæder	16
Skam for dovne	17
Et menneske forvolder et andet ufødt	17
En fiskals irettesættelse ej at agte	18
Dyrenes sprog	19
Agte sig for sin svage side	19
Meriter bør agtes hos alle	20
Om at arbejde med hovedet og med kroppen	21
Fataliteter ved søfarten – imod at studere	21
Læse med samme passion det er skreven	23
Mere æstime for et stort geni end for en helt	24
Om fortalelser	26
Adelen at have preference for andre	28
Adelen opdrages med stor flid	30
I collegier raader en alene	32
Uenighed er nyttig	34
Videnskaber, videnskabs fordel	34
Gud kan ikke beskrives, skabninger	38
Tanker til appartement	40
De militære foragtes	42
De unge hofmænds karakter	42
Hvorfor adelen nu ej vil være officerer	46
Hofetaten har trukket alle militære ære-tegn til sig	46
Civile folk nobiliteres	48
Civile etats store gage og tiltagelse	50
Man fejler folk i de ringe stænder	50
Divisions-skrivere	51
Optegne sine tankerr og erfarenheder, de fleste tanker eschaperer os	52
Ved breve kan man friest skrive	58
Dyrenes sjæle ligner vores meget, vores sjæle dependerer meget af legemet, dyrenes sjæle mod menneskens, sjælevandring et slags udødelighed, Vi kan ej forstaa os paa dyrene	60
Søofficerer ej at være skibbyggere, takkelmestere	66
Navigationsdirektør har man taget en mathematicus til, Søetaten berøves sine gode hoveder	68
En søofficer har desuden nok at lære	70
En søofficer lære jura, sprog, etc.	71
Søofficerer forstaa andre søretter, medicinen, etc.	73
Forskrive gode mestre til skibbygning, takkelmestre, etc.	74
Artilleriet i foragt i Søetaten	75
Officerer have overopsigt med alting ved Søetaten	76
Extremer med søkadetternes akademisager	76
Sømandskabet nødvendigere end geometrien	78
Fornøden at eksaminere religionen	80
Læse hvad som er skreven med og imod religion	82
Nogle har undertiden tvivl om religionen, religionen kan blive forfalsket	84
Om kostbare begravelser, begraves i kirken	86
Prægtige ligbegængelser, epitaphier, etc. nyttige	88
Ære animerer folk til utrolige ting	90
Gøre løst udkast til, hvad man vil skrive om	94
Lykke at lov og ret er indført	96
Betjeninger ved en ret at dømmes til meriter	98
Fornøjelse at betragte en stats indretning	104
De store bør bære omhu for de ringe stænder	104
De ringes slette skæbne	104
De første acteurer og actricer de bedste	106
Man kan lidt tro paa traditioner	106
Høj visdom synes ej at skikke sig for menneskene	106
Krigen gør store mænd	108
Man maa forsøge sin lykke	108
Forstanden svækket i nogle poster, bliver stærere i de andre igen	110
Gøre observationer over forstanden	110
Et stort skibs fordel mod et lidet	112
Egenkærlighed skadelig og nyttig	112
Fornøjelse at læse de gamles skrifter, de nyeres skrifter	114
Kongen af Preussen imitere de gamle romere - Krigsvæsnet nationens hovedsag, Kongen selv føre armeen, alle unge mænd lære exercitien og at omgaas med vaaben	114
Om at købe kompagnier	117
Nationens ære beror paa krigsmagten	117
Fordel ved at lære exercitsen	118
Om at revengere sig selv paa sin undermand	120
Beklageligt, at Tyrken har erobret det orientalske kejserdom	122
Russerne og hele Europa at bekrige Tyrken	122
Om subordinationens indretning	124
Haard medfart med krigsfanger gør dem tapre	124
Høflig omgang mod overvundne gør at de desto før overgiver sig	126
Enfoldigt og farligt at forlade sin post i batallien, om at forlade sin post i batallien	126
Opmuntring til tapperhed	130
En soldat burde have bedre [løn], hans slette skæbne, bankeroteur hjælpes til rette, Forskel imellem borgerne og soldaterne	134
Soldaterstandens ros	136
Det er en skade at Kongen rekrutterer	136
Om en slet kommanderende chef - have højt begreb om en kommanderende, hvad man har opfunden derfor - farligt, naar den kommanderende ikke er habil – om en habil kommanderende officer	138
Enighed i en armé	142
Om at agte sine inferieurer ringe	142
Officerer at forrette mere i fredstid – de kunne skrive krigshistorier	144
Officerer at skrive om deres metier	146
Ikke skrive vidtløftig – raad derfor	146
At vi har engang ejet en høj visdom	148
En søofficer at læse en søhistorie – nytten deraf	150
At indrette vandmøller i København – hestemøller	152
Sinds og legemes fornøjelse	152
Om Bibelens oversættelse	152
Om verdens beboere	154
Udtog af bøger og disputatser	154
Den hellige Poesi eller Miltons Paradis	154
Læse en ting to gange	156
Efterse departement hvert 50. aar	156
Planer og fundatser at efterses	156
Fordel ved at skrive- der er nok at skrive om	158
Man mener at tabe sin credit ved at skrive	160
Om den spanske successionskrig	160
At stemme andre over	160
Om nye opfindinger til krigen	162
Forestille sig tilstanden i en batallie	162
Om de danskes gamle mægtighed	164
De danskes svaghed nu	166
Krigsmagten, nations anseelse – dog undertrykkes den	168
Aareladen skadelig- om aareladen	170
Skadelig at vende sig kælen	174
Udforske aarsagerne førend man dømmer	174
Temperamentet aarsag til præsternes forskellige opførsel	174
I at dømme folk have henseende til temperamentet	174
Betjeninger bortgives efter temperamenterne	174
Nyttig at kende sit temperament – at kende sit temperament	174
Barakker rundt om ved volden til soldaterne	180
Man kan ikke faa sejre nok	182
Vi har ikke mange fattige	182
Ikke skadelig, om rugen er noget dyr	184
De ordinære folk gider ikke arbejde	184
De der har fast gage er værst faren i denne tid	186
Slaverne at feje – gives forsagt arbejde – kældermændene at feje – vi er forlegne med slaverne	186
Om jødernes gamle mægtighed – deres usselhed nu – jøderne at erobre Jerusalem	188
De europæiske krige af ingen vigtighed	190
Der er intet stort nu for kongerne at udrette – uden at bekrige Tyrken	192
En fuldkommen bog om de danske antikviteter – en professor dertil alene	194
Professorerne forretter ikke meget	194
Vi har intet heltedigt, og tragedier, etc. – Holberg gjort stor nytte	196
Udenlands opsøge danske antikviteter	198
Professorernes lyksaligheder	200
Ingen ære i vores tider at vinde i den militære etat	202
Det er de smaa hofmænds periodus	204
Officerer i disse tider distingvere sig ved videnskaber	204
Alle ordentlige drenge lære et haandværk og tjene 6 aar for soldat – fordel deraf	206
Haandværksfolk er ikke forlegne	208
En skam at de franske ikke kender de norske	210
Politikken at lære har kostet meget	210
Tingene selv rører os mest	212
Et maleri rører mere end poetisk beskrivelse – en tragedie, opera, rører mere end et maleri	212
En dansk Søhistorie at skrives – fordel ved at læse den danske søhistorie – vi ved kuns lidet af vores forfædres bedrifter	214
Overdaadighed farlig for krigsmagten- Russerne kan let føre krig	218
Man bliver nedslagen ved at se de stores pragt	222
Krigens nytte	222
En duc d’Albe at sættes i Trekroner	224
De første aarsager til historien faas ikke at vide – arkivarii forfatte det i manuskript	226
Man kan længe være forsømmelig, før skaden mærkes	226
Ej bekymre sig om uorden i regeringen	228
Traktering og domestiker ruinerer folk – ej møbler og klæder – man bør være vel boende – urimeligt med traktementer	228
Lystgaarde – kostbare klæder	231
Mange opvartere unyttigt	232
Lækker spise skader sundheden	233
Selskab samles for at æde og drikke	234
Stor resolution at tage en konge	234
Enhver burde komme en konge til hjælp	236
Man studerer paa at bedrage kongerne	238
Sjælden give sin ret bort	240
At have den største orlogsflaade	240
Ikke for gammel at lære noget nyt	242
Ikke enig om, hvad der e sandt og falsk, smukt og hæsligt	242
Levninger af de gamles barbari	244
Ærlighed søges snarere end kapacitet	244
Folk bør ikke lastes fordi de siger deres tanker	246
Der hører forstand til at gøre godt	248
Fordel ved at læse en lærd avis – vi har ingen fuldkommen lærd avis	248
Om militærisk regering	250
Kongerne forsømmer deres vigtigste post – Preussen - Sverige	252
De militære tjener med stor troskab	253
Kongens godser solgt	253
Civile betjentere	253
Den militære etat har mistet sin zir	254
Kongernes fordel af den militære etat	254
Ingen etat bør foragtes	255
Alle skønheder samlet kan vi ej taale at se	256
Enhver skriver tragedier efter sit temperament	256
Om nogle seculo vil man forundre sig over religionen saadan som den nu er	258
Den kristelige religion	260
Amerika skal ikke længe være under Europas herredømme (1765) – Europa engang igen at tage	262
Lærdom engang større i Amerika	264
Vi har villet forandre naturen	264
Konger bør selv anføre deres arméer	266
En konge har tunge pligter	268
Adelen synes man har smuk opførsel	268
Forfremme sin familie	270
En officers vanskelige metier	270
Vanskelighed ved at have penge	270
Fruentimmer er som andre skarpe frugter	272
Klogskab og galskab	272
Aarsag til kritikken	274
Om begravelser, fortsat fra s. 87	278
Fordele ved at skrive	286
Ej skrive i ungdommen	288
At omgaas skødesløs i vigtige minutter	290
Hævn mod overmænd	292
Ikke svare i stærke passioner	293
Petit maitres avles mest i gode tider	294
Adelen vanslægter	294
Hofetaten og den civile etat har som en elastisk kraft, der vider sig ud i fred og komprimeres i krig	295
Ikke blive mistrøstig ved at læse store mænds bedrifter	296
Præster med grædende stemme	298
Vi forskrækkes ved at tænke paa, hvad vi er	300
Vores opdagelser synes at gaa for vidt	302
Adelen har ej saa store drivefjedre som andre	304
Processer og reter især kuns for at skille folk ad	306
Lige veje i Landetaten at forskaffe	308
Om Dødens langsomhed	312
Alderdommens besværlighed	314
Døden i sygdom ikke forskrækkelig	316
Om de som siger, de kunne forrette alting bedre	316
Lykke og ulykke i verden er et træf	318
Ej tænke man stedse skal være lykkelig	320
Vi har i lang tid være lykkelig til søs	320
Holbergs skrifter	322
Sundhed og sygdom ved blodet	322
Slette levnedsbeskrivelser dog nyttige	324
Patriotisme agtes ej meget hos de ringe	326
Højhed og rang er foragtelig – nøjes med lidet	326
Misdædere nyttige	328
Biernes republik til model – Russernes regering som biernes	330
Menneskene har kun en sans, som er følelsen	332
Om lidderlige mennesker at bringe til eftertanke	334
Kongerne omhyggelige for at regere vel	336
En stat som en mekanisk maskine	338
Skatte forfærdelige for fjenderne	340
Lykkeligt, naar hver konge regerede vel	340
Stater kan endnu gaa under	340
Dyrs konstruktion meget kunstig	342
Ved bastarder opfinder naturen noget nyt – monstra med to hoveder – bastarder	346
En lykkelig tanke gør ofte vor lykke	348
Opfinde noget nyt	348
De gamles skrifter læser man saa gerne	350
Vi er utaknemmelige mod Grækenland	352
Fordel at indkalde store mænd	354
Udfinde lægedom for døden – lyst til at leve længe er vellyst	356
Ej pine at dø	362
Daarligt at rose sig af, man ikke har religion – religionens nytte i verden	362
Visdom og videnskabers nytte	366
Ministrene for departementer smaa konger	366
En eneste er ofte bedre til at ekspedere en ting end mange	368
Vores smaa og store ting lige for Gud	368
Vores himmelsystema	370
De største ting i vores liv flyder af de mindste – ej søge noget	372
Kende Gud af naturen er bedre end af beskrivning	374
Et biblioteks fordele	376
Tanker i et bibliotek	378
Fornøden at kende verden og menneskene	382
Af det passerede at kunne slutte det tilkommende er stor visdom	385
Naturen gør sig ej lige flid med alle menneskers dele	388
De forstandige og enfoldige har lige lykke – de enfoldige bør ikke foragtes	390
Ordinære folks børn smukkere end de fornemmes	390
Naturen er omhyggelig for at gøre skønhed almindelig	394
Hæslighed har være mere gængs i gamle dage – vi røres ej mere af skønhed	394
Ansigtet noget af naturens største kunst	396
Ofte tænke paa Døden og stedse være klar til at tage imod den	402
Tidlig lære og erfare det rareste og mærkværdigste verden har i eje	404
Om at vi ved, vi skal dø - Ikke frygte døden	406
De lykkelige synes, vi har store meritter	410
Om at være nar	410
En voldsom død gør ofte navnkundig og berømt	412
Ikke hovmode sig af sin videnskab	414
Fornøjelse og forundring ved glas at betragte himmelkuglerne og alt det usynlige omkring os – Stjerner at betragte	416
Foragte statens indretninger og i rolighed betragte naturen	420
Studere og lære alle videnskaber, dog uden at forsømme sin metier	424
Videnskaber og studering gør os habilere til vores metier	426
Fordel ved at vide noget om alting	427
Vælge noget til tidsfordriv	428
Hvorledes alting skal glemmes	428
Ikke beklage sig	432
Ikke tilgive sig selv, naar man forser sig	434
Lad os ikke le af de svenskes sparsommelighed, men frygte den – de svenskes rigsdage	436
Om Morgenstierne	442
De største mænds gerninger og de største skælemes haver sin grund næsten i samme passioner	442
Dersom en skælm er lykkelig, regnes han for en stor mand	446
De gamle maatte dø uden at blive erindret	448
Vi kan ved skrifter gøre os udødelig	450
Forældre at give deres børn en god education og efterlade dem nogle penge	454
Regeringen have indseende med børns opdragelse – Forældrees magt over børn ikke strække sig for vidt	460
Forsigtighed ved at gifte sig	461
Den romerske patriotisme kan umulig bestandig vedvare hos en nation	464
Slette skribenter bør nu skrive	466
Egen interesse til skade	466
Det oldgamle og det nye indtager os meget	468
Grevskabers og baroniers oprettelse til fordel for familier	468
En konges fornøjelser bør mest være offentlige, som ham ikke bør nægtes	472
Ved offentlige fornøjelser kan man befries fra hemmelige laster	474
Jagten ikke god for konger	476
En konge kan let forfalde til laster	476
Ministres omgang med en ung konge	477
En konge heller at have offentlige end hemmelige maitresser	478
Om maskerader	480
Stedse løselig optegne sine tanker ligesom de falder ind	486
Folk af lidt imagination bør se skuespil	488
Det er nok, om vi paa slutningen af vort liv kan gøre vor fædreland nytte	488
Om vers	488
Om prosa	490
Om at forvalte kongens kasse	492
Adelen kan nu ikke mere være i den militære etat, da hofetaten er nu alt	496
En ulykke at omgaas ueftertænksomme folk	502
Om at laane penge – om at være i gæld	502
De lærde tænker ikke bedre end andre	506
Ekstremer med ødselhed og karrighed	507
Vi vil ikke give efterretninger til Gazette Litteraire d’Europe	508
Hvoraf slutte os til, at det vi tragter efter er kke saa meget at eje	508
Ikke laste andre departementers indretninger	508
Ved Gillie, Newton, etc. viser naturen den kan gaa udenfor de almindelige regler	510
Om at omgaas fjender som venner	512
Være forlegen for at se sin konge	512
I min ungdom lyst til matematik, til filosofi og belle lettres	514
Filosofien synes at have fordele for matematikken	516
Coutumer er lige saa fornødne at observere som lovene	520
Forældre opdrage deres børn med frihed og holde dem i agt	520
I barndommen næsten ikke lære andet end sprog	522
Videnskaber kan vanskelig være forenet med det frie og muntre væsen	524
Videnskaber og meritter er dog at præferere en galant opførsel	526
At skrive om en materie	528
En chef for et departement bør have en han kan fidere paa	528
De smaa folk i en stat de flittigste	528
Forskel paa et studerekammer og en balsal	530
Alles tænkemaade og humør kan ikke være ens	530
Naturen lyder samme love i det smaa som i det store	530
Vores øjne er for grove til at komme efter geometrien	532
Naar slette folk sidder ved roret, foragter man statens værdigheder	532
Om at være minjong og have patroner	532
De inhabile hjælpes ofte snarest	536
Mennesket forlanger i almindelighed en kryben, ydmyghed	536
Lade enhver tænke som han vil	538
Jeg synes nok at have lyst til at gøre lykke	540
At udføre og skrive en ting paa den maade, der rørte os mest	540
Om erfarenhed	540
Fordel at vide, hvad folk snakker om os	542
Det er ofte godt at have fjender	544
Regere staten saaledes, at man kan forsvare det for efterkommere – vi bør agte vore efterkommere højt	544
Frit ud sige sine tanker uden at kere sig efter, hvad andre har sagt	548
Hoffet er for meget indtaget af det franske og pøblen af det danske	550
Udvælge det bedste hos alle nationer	550
Bygningskunsten at forbedre hos os	552
Kunster og videnskaber at raffinere	554
Hævn over overmand sød, men ikke over undermand	554
Fordel og skade ved at være mere submis end folk i almindelighed er	556
For at studere maa man have rolighed og gjort sin lykke	556
Om landlevnet	560
De maadelige folk bedst skikket til betjeninger	560
Et stort hoved ikke altid skikket til betjeninger	562
Vi bør ikke græmme os meget over ulykker eller foragte de ulykkelige	564
Ulykken er en nyttig og ædel sans	566
Vi maa selv hjælpe lykken noget med	570
Om Tulin – om at skrive med flid	570
Store ting forrettes med samme skødesløshed og partiskhed som de smaa	574
De store er ikke visere end de middelmaadige, de forrette deres sager med samme klogskab	574
Eksempler og brug har en stor virkning endog i mange aar efter	576
Om de stores stolthed – beklagelig at se visdom stolt	580
Om de mange sprog man er nødt til at lære	584
Om et universalsprog	588
Et sprog synes ofte smukkere for os end et andet	590
Om at gøre det universale sprog ganske fuldkomment	592
De som forlanger mest underdanighed af deres undermænd, nægter ofte deres overmænd den de tilkommer	594
Nu igen at optage den titel Ærlig	596
Reglerne i moralen ere korte, men beviset maa være langt	596
Vores tanker er en stor bog at læse i	596
Om hjernen, der er som en fabrik, hvor der fabrikeres tanker	598

Pensées Detachées Schiøn. 54, 4to, indbunden februar 1771 F 1-600
Fortale – hvorfor optegnet disse forslag	1
Forsigtighed ved at afskaffe det Gamle og indrette noget nyt	1
Plan til en Diverssements Casse	2
Plan for et Bibliothek for 4re	6
Kunstord at oversættes paa Dansk og forbedre Sproget	14
At forbedre Sproget	15
Et Lexicon forfattes over Kunstord, og Confimeres af Kongen	16
Archivarii forfatte Registere og udtog af Documenterne og trykke	18
Arkiverne staa aaben og være til mere nytte	18
Søetatens arkiver staa aaben for officerer	19
Bøger forsynes med Registere og hukommelsestabeller	20
Nye Editioner forbedres	20
Det nye Hovedmagazin staar for nær bolværket	22
Bolværker at gøres af sten	22
Sø Cadetter læse Jura, Skibbyggeri, Svømme, Hollandsk &a	22
Foresætte sig Exempler, og erkyndige sig om Hændelser i sin Metie	24
Hvorledes lære Sprog	26
Fordel ved at lære sprog	30
Juridiske Fristigheder af Kongen dicideres	32
I stæden for Ligvers over afdøde at udgive en kort efterretning om deres liv og levnet	34
Programata over afdøde	34
Være en Fond af hvis Renter Levnetsbeskrivelse over berømte afdøde kunne trykkes	36
Nytte af at læse levnedsbeskrivelser	37
Vores forfædre gjorde kiæmpeviser om deres store mænd	37
Hvorledes vi lønner vores berømte mænd	37
Uden levnedsbeskrivelser lever man incognito	38
Ethvert stervbo at medlevere den afdødes levnedsbeskrivelser	39
Saadanne levnedsbeskrivelser skulle være til nytte for landets historie og videnskaben	40
Levnedsbeskrivelser i stedet for de gamles statuer og støtter	41
Om for det første alene løselig optegner sine tanker, om hvad som falder os ind	42
I stedet for at tage Compendium af bøger, at sætte mærker i margina man det fornemste	44
Hvorledes saadanne mærker i margina af bøger skulle være	46
Forfatte et general register over materierne af de bøger man har læst	50
At læse langsomt	52
Optegne for sig selv alt hvad man havde lyst til at vide og læse, og til hvert aar at udsøge det fornødeste der af	52
For hver maaned sætte sig noget vist for at forrette	52
Læse hastig	53
At emploiere sin tid vel	54
Optegne for sig selv, hvad man hver maaned har forrettet	56
Unge mennesker burde mindre have lov til at raade for deres Helbered og tid end for deres penge	56
Optegne for sig selv det mærkeligste som er hændet os	57
Forældre og formyndere gøre regnskab for de unges tid og opdragelse	57
Lovene at indskrænke unge mennesker mere indtil de være myndige	62
Thi dette er gemenlig de sviendes Philosophi	63
Ikke tage fra nogens gage, eller formindske nogens Rang	64
Ved dødsfald kan man gøre forandring, og lade tillæg gaa ind igen	64
Over alt iblandt ungdommen lade os søge de store genier, og gøre dem en god opdragelse	66
Oprette et academi alene for store hoveder blandt ungdommen	70
Kirkerne især paa landet at eje et Theologisk Bibliothek	72
I monarkies forstaar man fædrene landet ved Kongens Person	74
Mulig skulle det være bedre at sige landets casse, tjeneste &a ved Kongens casse, tjeneste &a	74
En af ringe stand som vil gøre stor lykke maa søge den i et land som endnu ikke er raffineret	79
For at blive berømt maa man have en metie som kuns faa ved	80
Studere i den tid man har til overs fra sin metie	80
Fordel ved i en ung alder at igennemse alle videnskaber	80
Stræbe at kunne Excellere i en Videnskab	82
Præsterne at læse deres prædikener op	84
De fleste Trætter i verden kommer af enfoldighed	86
Udfinde noget at kongerne uden krige lode sig skille imellem	88
Hvorledes aarlig gøre beregning over sine indkomster og udgifter	90
Aldrig blotte sig for penge men stedse have nogle liggende	91
At være en slet Husholder kan gøre det bedste menneske ulykkeligt	92
Examina er til stor nytte og burde indføres allevegne	94
Alle classiske skribenter oversættes paa Dansk og hvorledes	96
Hvorledes at indføre som en slags slavestand	100
Om Matroser og Soldaters Capitulation	104
man dette ikke lige saa meget en natur som forstand eller philosiphi	105
København ikke forstørres	110
Om Københavns nye bygninger	110
Vores bygninger at have gebeniher Tage med sorte Tagsten	112
Om Københavns nye bygninger og pragt	112
Om aabne begravelser, havne Capeller uden portene	112
Om kammerherrer, distinktioner, oprette en ny ridderorden	118
Om at studere, at man har nytte og ikke skade deraf	130
Om Konge Loven, Tvivlsmaal og ufuldkommenhed deri	138
Om hvorledes at lære fremmede sprog	142
Om Dueller, og naar samme synes tilladelige	150
Om komedier, malerier &a bør være eutrerede/entrerede	162
Om ikke at kunne taale overmænd vil være den fornemste (?)	162
Om en magt beregning, Oeconomie, Indkomster og Udgifter	166
Om at habilitere sig i Civil sager og hvorledes	180
Sætte Børn til en Metie, hvor der er en viss tour, Encinnitet	186
Om hvorledes at oversætte de Gamle skribentere, Bibelen	188
Hvorledes at studere, og indrette tiden dertil	194
Om Hukommelsen, ikke forcere eller besvære den	206
Om Commissioner, deres store nytte i mange Tilfælde	214
Soleniteter, Processioner &a var nyttige endog i Monarkier	224
Begynde at skrive om en videnskab, giver siden et stort værk &a	228
Om Consuler, og at benytte sig af dem	230
Gamle uskikkede til betjeninger bør afskediges	234
Hvorledes at læse med fordel	244
Breve, ansøgninger &a læses ad, og resolutionen skrives	250
Om manuskribter, og hvorledes omgaas man samme, efter afdøde	252
Skrives Bøger over Kunst-kammer, malerier myndter &a	260
Ved giftermaal, Parring, Plantning forædle mennesket og naturen	262
Foruden sin Metie, læse og overse det næreste(?) af alt	292
Om geburtsdage roes, lovtaler, skrive et hvert aars historie	300
Om en ny Departementschefs opførsel med at gøre forandringer	306
Om stedse at have en Tegnebog hos sig, og hvorledes optegne	308
Om gesandter som sendes til fremmede hoffer, og hvad de bør indberette	316
Lærdes fordele frem for andre at blive bekendte og udødelige, med skrifter, mange uagtet ikke lærde bør og skrive	320
At ville forsvare noget i alt, mindes til ej meget med	324
om adelskab, og dets stedse store fordele	326
Om at købe bøger, og hvorledes med fordel	336
Om hvorledes at omgaas folk	346
Et stort Philosophisk og Moralsk Lexicon at skrive	352
Om udenlandske rejsers fordele, og hvorledes at rejse	356
Om medicinen, medici, og deres store nytte	372
Opførsel naar man vil være chef for religioner eller partier	390
Om Nyhed og at gaa uden for de almindelige regler	394
Religionen er for restlet(?) for de enfoldige	398
Om at gifte sig og forsigtighed dermed. Fruentimmers skønhed	400
Om en general Bog til nytte for rejsende	418
Om børnekoppernes inoculation og nytte	422
Om Passioner, Lærdom, Tænkemaade, Oeconomie (økonomi)	440
De ærlig ministers opførsel i forkerte tider, hofpræster	446
Officerer hvorledes være til nyttet i fred	454
Hvorledes bøger sparsommelig bør trykkes, vejarbejdet	468
Om en angiver kan betegne sin part af det angivne	480
I ungdommen erkyndige sig, om alt rast og nyttigt i verden	482
Ved giftemaal redressere det, som savnes ved fødselen	484
Læse en bog i alle videnskaber, fordel der med	486
Nyttige Papirer at trykkes frit, manuskribter i sikkert gemme	486
At plante cedertræet her i Norden	492
Om kødæder, som ikke synes at være være skadelig &a	494
En hver familie conservere sin genealogi &a	508
Ingen gammel slægt bør uddø	512
Om skatte, ikke betale skat af virkelig tilkommende rang	512
Ikke tænke efter andre, som man let kan forføres til	514
I selskab ej holde sig bedre end andre	516
Om at man kan huske saa mange Toner uden ad	516
Om Island og deres forbedring	518
Om livsstraffe og naar samme er fornøden	524
En Proprietaire gør megen nytte ved at forstaa sit gods vel	532
Skriveriet hos os er bleven af vidtløftighed	534
Være skat paa heste og vogne	536
Om at kunne tage en betjent i ed	538
Om det fordelagtige ved at skifte folk med betjeninger	538
Retterne, at gøre forskel paa en lang og en kort straf	542
Om at bruge de gamles guder i vers, malereier &a	544
Om at lade et menneske opdrage uden sprog eller selskab &a	546
Bøger at have fuldkomne Titler	548
Om Kong: resolutioner, og samme ikke tages imod hinanden	548
Om gouverneurs poster i Afrika og Amerika &a	552
Erkyndige sig om sin familie, gemme familie sager, papirer	554
Om at udnytte Premier, give Medaljer	562
Om negeres giftemaale med hvide, vores opdragelse	564
De lærde og den gejstlige mand, kan best distingvere sig	566
At være lystgaarde, aller, haver &a nær ved København	568
Om kinesernes universale sprogs fordele	574
Insqvitision Commissionen i København kan næppe forsvares	578
Fruentimmer at bruges til adskillige arbejde &a Om betjeninger	580
Et Hospistal for afsindige, fejler vi	584
Tiggeri burde endelig afskaffes, Købe en Bondegaard &a	586
Om enkekassers, livrenters &a store nytte	590
Om de nye 4 etager høje soldater brakker	594
Om Ungdommens opdragelse	596

Pensées Detachées Schiøn. 55, 4to, indbunden februar 1771 R 1-400
Adskillige anmærkninger ved at igennemlæse Bibelen	2
Om Esau	2
Afguderi	4
Guds omgang med menneskene	6
Moses	6
Jonathan og David	8,9,18
Bibelen	16
Katolikker og protestanter	20
Esaias	24
Visdommens Bog	26
Jøderne	28
Fader Vor	30
Bibelen, Talmut	34
Jødernes Pøbel	36
Om nogle af Bibelens bøger	38
Om frit ud, uden gene at optegne tanker for sig selv, fortale	40
Om de mange religioner i Verden	42
Vores religion beror paa de tanker vi gøre os om Gud	46
Hvorledes religioner kan forfalskes. Om Moses	46
Om Gud, godt og ondt, verden om den opholdes, er evig	50
Om Christum, tvivl om religionen, troen, opvækkelse	56
Om verdens indretning	70
Den sande kristelige religion, hvorledes etableret	72
Om mennesket er mere end dyret, sjælen	84
Om mennesket i andre religioner bliver fordømt	98
Afguderi synes at være menneskets natur	98
Om religionshemmeligheder	102
Tanker og betragtninger ved at se stjernerne	104
Om hvad som kan tillægges sjæle	106
Om vores skæbne efter dette liv beror paa samme	108
Den stoiske filosofi kommer en del overens med den kristelige	110
Om religionen og filosofien er til hinder for hinanden	110
Om at læse de gamle teologii skrifter	112
Deisterne har høje begreber om Gud	112
Om at skrive imod religionen	114
Om menneskene at bestaa af 3 dele, legeme, sjæl og aand	114
Om at igendrive falske religioner i deres fødsel	116
De gejstlige burde ikke laste mennesket saa meget	122
Mennesket har egentlig kun haft en religion, om Lutheraner	128
Om de 3 kristelige religioners formulering	130
Virkelig afguderi har der næppe været til. Om Gud	134
Om polygami er tilladelig. Om ægteskabet	140
Om fornuften er vores ven eller fjende. Om tvivl i religion	154
Man bør dømme lempelig om religioner, socianer, mennonister, etc.	162
Store hoveder er ofte farlige for stater og religionen	166
De gejstliges temperament blænder sig i alle deres ting	168
Malnkoli og fanatisme falder gerne paa religionen	170
Fanatisme bruser mest i ungdommen	176
Om Pascals tanker om religionen, en daarlighed for fornuften	176
Skriften synes iblandt at laste uden aarsag. Om Esau, Saul	178
Om udødelighed	180
Om skrifter mod religionen, være overbevist omm religionen	182
Om at læse Bibelen, om dens oversætning	186
Om haard tænkemaade i vores religion, om at love og prise Gud	190
Om sanser og tanker	192
Om de katolskes skærsild, sjælevandringen	210
De mange religioner gør os Gud ubegribelig	214
Hvorledes en religion begynder at nægtes	218
Om at reformere og forene religioner	221
Om verdens alderdom, og dens første kreaturer	233
Hvorfor den kristelige religion kunne reformeres	236
Bibelen har talemaader af hedenske skribenter	245
Om selvmord er tilladt	249
Om sjælevandringen	253
Den kristelige religion snes nu at tage imod forandring	263
Om de gamles orakler	268
Moses Mendelson om udødelighed	269
Om det 8de seculs daarligheder	282
Den kristelige religion har mulig hedenske skikke	292
Om treenigheden, Gud er En	299
Om republikker, suveræn regering, borgerlig frihed	304
Om kronprinsens daglig givende gehejme audienser	337
Om regenters ofte strenghed, despotisme	345
Om Gud, det onde og det gode i verden	369
Hvorfor man i selskaber taler saa lidet om Gud	376
Om Kofod Ankers fornuftige gudsdyrkelse	379
Om den kristelige religion har forskaffet gode regenter	381
Om at læse kirkehistorien	395

Pensées Detachées Schiøn. 56, 4to R2 400-824
Optegne frit for sig selv, hvad man tænker om alt	403
Om de 2de nye forordninger 1776 Holmene angaaende	406
Om de 2de forordninger Søetaten angaaende dat. 7. januar 1782	493
Om regenter og staters værdighed og misbrug derved	542
Om despotisme, despoter, engelsk og fransk regering	554
Om det republikanske parti i Frankrig, monarkisk og republikansk regering	580
Den Hamburger Polit. Journals hyklerier, nedrige insinuationer og calumnier	608
Om Kongen af Frankrigs henretning, de franskes uroligheder, demokrati	641
Om Nordcros, svensk kaperkaptajn	707
Om en mulig liden trøst ved Christiansborgs Slots ulykkelige brand	716
Om Gud, hans egenskaber, forsyn, dyrkelse, etc.	722
Om Polens nederlag, Catharina 2. – monarki – republik	742
Om onani og om samme er tilladelig	769
Om vores suverænitets historie etc.	797
Om P. a. H. eller H. a. A bør vige hinanden	811

Pensées Detachées Schiøn. 57, 4to, indbunden februar 1771 S 1-600
Optegne anmærkninger man gør sig i sin etat, fortale	1
Søetatens ros i adskilligt, om forfremmelse deri	2
Om at give søofficerer afsked, kvæsthusrenter, etc.	4
Om enrullerede søofficerer og gemene, slette officerer ej rejse udenlands	12
Hvorledes en søofficer bør være, hans vanskelige metier, rang, etc.	16
Motiver for en søofficer at lære sin metier vel, nytte derved	22
Optegne det fornemste som hører til sin metier	26
Om at vi giver de barbariske sømagter skat, forene sig imod dem	32
Om til øvelse at evulere med 2de linier af fartøjer	38
Om at holde skibs- og krigsraad, fordel derved	44
Om at give Kongen lyst til Søetaten, og hvorfor	48
Om matroserne, deres soulagement og bedre vilkaar	52
Om en Holmens Chef og hans opførsel i almindelighed	62
Om kinesiske kaptajner bør indsættes i Søetaten	64
Om Admiralitetet skal have hvirvler naar det er separeret	70
Om at søløjtnanter degraderes til matroser	70
Om krigsskibes bygning og besejling	74
Om bagtalelser og partier i Søetaten, en skibschef	76
Om at regere mennesket, anciennitet, foretrækning	82
Fire pæle i stedet for de fire ankre paa Københavns Red	90
Søkadetter, søløjtnanter, etc. gøre ikke Kongen ed	90
Om de befalende kollegier op opførsel imod dem	92
Om kanonerne paa Amager, bøsseskytterne exercerer med	96
Forsigtighed med fartøjerne om natten i Øresund paa vagtskibet	98
Vagterne ved Søetaten have krudt, kugler, sprøjte, etc.	100
Observationer ved en vagts afløsning	100
Om søkadetternes akademisagers større fuldstændighed	102
Om vagtens udtrædelse, marchaller, etc. i Søetaten	104
Om admiralerne at bede fremmede og egne søofficerer til bords	104
Om at sørge med sorte klæder i Søetaten	106
Søofficerer ikke at fare til koffardis, kadetfregatten, landkending	112
Om Gammelholms Hovedvagts frihed i at tale	116
Om en søofficers opførsel, indgaa gæld	122
En søofficer at vide og bruges til mere end sin metier	126
Søkadetterne ikke for tidlig være officerer	134
Officerer ikke tage douceurer, fattigbøssen paa vagtskibene	138
Kommandørkaptajner ved avancement at beholde deres kompagni	138
Adelen i Søetaten synes ikke at ville være kaptajnløjtnanter	140
Om forvalterne paa Dokken, baadsmændenes regnskab	144
Have en havn for flaaden paa Bornholm, isen paa Københavns Red, Nivaa, etc.	152
Om at søofficererne skulle tabt af deres rang	160
Om hvorledes foretrækning uden foragt kunne ske i Søetaten	162
Om signaler i en flaade	172
Hvorledes erindre kompasset, søkortene, hjælpe hukommelsen	178
Være tilfreds med kun at betroes det man tilkommer	180
En opløber bør ikke have pisk	180
Om det grove, pralende, brutale væsen i Søetaten	180
Om at holde det ud i længden i Søetaten, lære at kende folk og sig selv	190
Om sømærker at lære at kende, manøvrering, søkort	192
At der er nogle af den gamle adel i Søetaten giver den luster	196
Om officerernes renomme i Søetaten som ej altid er paalidelig	198
Søofficerer øve sig i at sigte og skyde med kanoner, pistoler, etc.	198
Hvilke søofficerer især bør lægge sig efter videnskaber, opførsel, etc.	202
Om forsigtighed med en vigtig søekspedition	204
Lodserne forfatte kort over deres farvand, søkorters forbedring	206
Om ober secretairen i Søetaten, hvo være det	210
Den mængde sandpramme fordærver Københavns Red	214
Om muddermaskinernes bedre indretning	214
Om et ubekvemt signal i flaadens signalbog	214
Tyveri straffes mildt efter søkrigsartiklerne	216
Skrives fuldkomne værker om alt hvad der hører til søvæsenet	216
Om hvo der bør kommandere et krigsskib naar officererne er døde	226
Om straks at kunne se hvor roret ligger, naar der styres ved rat	228
Om at opbringe de fremmede skibe, som handler paa Island	228
Tilforn var det simple sømandskab nok for søofficerer, men nu ikke	230
Om at faa en højere karakter, sans prejud. for vedkommende	230
Om at give sig i krig, slaas rasende, opofre sig, etc.	234
Søetaten opmuntres endnu af deres formænds ros	242
Om de matematiske kollegier i Søetaten, mekanik paa Holmen, have et astronomisk observatorium, søbibliotek	242
Om vores foragt for andre sønationer, de engelske undtagne	256
Om baadsmænds og petit maitre væsenet i Søetaten, en officers opførsel	264
Om at laste ulykkelige i Søetaten	266
Om at ville sejle i stille vejr	268
Om søkadetternes akademi, en fattigstiftelse, et søhospital, eller fond at have for gamle officerer til pensioner	268
Om generalkrigsretten, fiskalers irettesættelse	282
Om at faa gode underofficerer i Søetaten, opførsel imod dem, etc.	290
Om at forrette selv, hvad man skal, og fordre det samme af andre	312
I kommando at se sine ordrer efterlevet, om ordrer	316
Om subordination og forseelser imod den	316
At være baade elsket og frygtet af sine undermænd	320
Om den mængde matroser, som gaar ud af landet, om købmænd	320
Om Holmens arbejde og arbejdsfolk	326
Om den sidste bommerins preference	328
En chef skal kende sit skib vel, om konduitelister	328
Sø-metieren haver noget melankolsk, have mere musik der	332
Erindre nøje de havne og stæder, man har set	342
Om for det meste at betjene sig af de samme søevolutioner	344
Om vore søtøjhuse, Holmens bygninger	346
Der er noget baade stort og nedrigt i den militære etat	348
Om vind og vejrs optegning i Nyholms Hovedvagt	350
Om kælenskab og haardførhed i tjenesten	352
unødig banden og støjen til skibs	364
En skildvagt for-geværet ved Hovedvagterne være som en underofficer	370
Om at tage i fremmed krigstjeneste	372
Om kommando	374
Religionen synes at hindre tapperhed	384
Om at være kommandant i en fæstning	386
Om at standses i avancement, spille med enciennitet	386
Om at holde taler før batallier, og ved andre lejligheder	394
Om søkrigsartiklerne og deres forbedring	396
Om en mulig fejl i skøtrullen	400
En underofficer som kommer til skade at godtgøres	400
Hvorledes og hvorfor optegnet om sømandskabet	402
Om galejer som vi ligesaavel som vore naboer burde have	403
Vænne sine folk til hurtighed, men ej fatigere dem	403
En fregat er det godt at kunne ro	404
Om at exercere sine folk	404
Om at have metalkanoner, hvad kanoner skibene have	406
Om at kende sine underhavende	407
Vores fregatter sejle bedre end orlogsskibene	408
Om at forstørre vores flaade	408
En søofficer vide noget af skibbyggeriet	408
Vi burde være kendt i Gotenborg Havn	408
Om vores koffardiskibe at kunne føre kanoner i krigstid	409
Om vores flaades kost i 1762	410
Om sygdom til skibs og ekvipering	410
Chaluproere og kvartermester ikke at have i liberi	412
Den anden søkaptajnløjtnant naar tage kammer før landkaptajnen	412
Ikke udkommandere mange matroser af et kompagni paa et skib	413
Om kommando, ansvar, konduitelister, begære officerer	414
Artilleriet i Søetaten, være i større estime	418
Søetaten er nu ikke saa avantagieux	418
Om vores flaades forstørrelse	419
Om Landskronas anlægs engang skadelighed for os	421
De ringe poster forskaffer siden de store	422
Af søbatallier lære reglerne og erfarenheden i at krige	422
Det er ofte fornøden at prale lidet	423
En søofficers metier er ædel	423
Om partier i Søetaten og at afværge samme	423
Konversationsregler etc. gælder intet i Søetaten	424
Fortale til bogen om Sømandskabet	425
En søofficer kan bedre tjene i alderdommen end en landofficer	426
Søetaten faar ikke megen nytte af de styrmænd, som bliver officerer	427
Om partier i Søetaten, lodkastning, om at have 2 dokker	428
Om at have singels til baglast for flaaden	434
Om søkrigs- og orlogsmands haandbog	434
Om batterierne paa Københavns Red, kadetternes akademi ved Gammelhom, om søetatens kollegier, bør være kombineret eller separeret	438
Om de løjtnanter som rejser paa skibbyggeriet, Gerner	450
At læse om krige til lands, er og til nytte for en søofficer	456
De høje charger i Søetaten bør ikke staa ledige, om haabet	460
Om opløbere at oppasse søofficererne	462
De gamle kaptajner i Søetaten være fri for vagt	462
Om executionen, naar hovedet afhugges med økse	464
Chefen skal ifølge krigsartiklerne ej ekvipere skibet, etc.	464
Imedens soldatesken afløses med søetatens bør ej gøres honeur	464
Om officerscharger som nu lidet agtes	466
Kaptajnløjtnansklassen er mest grandseende end deres formænd, ikke ønske	468
Søbatallier læses bedst af officerers rapporter, journaler, etc.	470
Kongen at bygge huse til leje for matroserne	472
Brandere i en flaade er noget barbarisk	474
Om at vedligeholde mod og tapperhed i fredag	474
En lykke man snart glemmer søens besværligheder igen	478
Af koffardijournaler forhøre, erfare sø occationer	482
Admiralitetet ej bestaa af lutter adel, om adelen i Søetaten	482
De inhabile officerer i Søetaten flyder til sidst oven paa i klasserne	488
Om Frossenborgs Vagt, posterne paa Gammelholm	490
Om officererne ved Søkadetakademiet	494
Flagmændene i Søetaten, at have højere rang	496
Om matematikken i Søetaten, Holmens officerer	500
Dannemark kunne blive stor ved at have en større flaade	512
I Kombinerede Ret dømmes for haardt	516
Soldater og matroser være i mere agt	524
Om englænderes stolthed til søs	526
Matroser at antages til 25 á 30 aar, uagtet ej faret	528
Vagtskibene at have bdre folk, og som havde mere gage	532
Officererne kan sjælden blie ret habil til den post de virkelig bruges	534
Om landtjenesten ved Søetaten	536
Om søretterne, skippernes laugshus, sølovene	540
Probere nye manøvrer til søs, erkyndige sig om nye opdagelser eller indretninger til søs, eller søvæsenet angaaende	546
Departementerne cumunisere hinanden de til dem udstedte kongelige ordrer	550
Krigsmagten hindre oprør og beskærme regeringen	552
Om partier i Sø- og Landetaten	556
Ikke agte sit liv naar store ting skal udrettes	558
Om kammerherrenøglen som bæres for lig, rang naar almindelig	560
En officer bør studere videnskaber og hvorledes	566
Om officerernes agt, hvorledes omgaas hinanden, hvorledes hjælpes	574
Subalterne officerer har kongen meget let	582
Om at tvinge ulykkerne til søs, om lykken til søs	586
Om en skibschef eller kommanderende, om kommando til søs	590-600

Pensées Detachées Schiøn. 58, 4to, indbunden februar 1771 D 600-1200
At antegne sine tanker og hvorledes	602
Hvorledes at anse de tanker, man i en hast løselig har optegnet	603
Lægge sig flid med at skrive, hvad man vil gøre offentlig bekendt	603
Naar man er skikket til at udgive skrifter	604
Skadelig naar en kronprins eller konge gifter sig for ung	606
I ulykke ikke lade sig mærke med sin sorg derover	610
Undertiden synes mere bekymret over vores ulykker end man er	610
At forebygge, man ikke lader sig bedrage af egen kærlighed	612
Det er en lykke for menneskene, at vi ikke livagtig nok kan forestille os vores død og andres ulykke	612
Hvo som har børn maa man ikke meget lægge til last om de baade er pengegerrige og ærgerrige	614
Forældres skyldighed mod børn	616
Hvad som kan bevæge forældre til at elske og stræbe for deres børn	616
Om hykleri	618
Det er menneskets natur at hykle lidet og lidet vil hykles for igen	620
De store kan ved efterabning tvinge de ringere baade til dyder og lyder	622
Beklagelig at vi agter kuns folk eftersom de lykkelige eller ulykkelige	622
Forældre er gemenlig selv skyld i den uenighed som er iblandt deres børn ved at gøre en forskel iblandt dem	624
Det er enhvers pligt at gifte sig	630
Ikke at gifte sig er imod naturen og forvolder grumme sygdomme	636
Om menneskets forunderlige kunstige bygning og vedligeholdelse	640
Ledig rum kan gerne være i Verden	650
Rummet og tiden er noget virkeligt	652
Væskernes virkning og magt hos menneskene – vores humør og tænkemaade dependerer deraf	656
Det er menneskets tænkemaade, som regerer alting i Verden	660
Mennesket som en stedsevarende, brændende ild – Til kur vil enhver vise sig paa det fuldkomneste	662
Hvorledes at anse en minjong for en konge – de stolteste mennesker er ikke stolte, imod skribenter at regne	664
Lykken betager os vor fornuft, ulykke giver os den igen	666
Enlighed og roligheds fordele – ikke at antage betjeninger	668
En konge bør ikke gøre avancementer til sine geburtsdage, bryllupper eller barsler	674
De militære fortjener ogsaa i fred deres avancementer	678
De danske er meget vel skikkede til monarkisk regering	680
De danske synes at have god raad paa astronomi	682
Om den berømte danske astronom Ole Rømer	684
Om Sveriges livsstraf, 28 dage paa vand og brød	684
Alting synes let, naar man først har set det af en anden – bogstaver at opfinde	686
Regnbuens natur at udfinde – lysets natur	688
... Dette bind har ikke nogen indholdsfortegnelse. Det er en samling af de gængse forskellige tanker om lidt af hvert. Man kan godt stykke en indholdsfortegnelse sammen ud fra overskrifter i margin...

Pensées Detachées Schiøn. 59, 4to, F 600-1000
Optegne tanker og skrive afandlinger deraf. Fortale	602
Ved pengelaan at forpligtige sig visse folk	604
Naar et sprog har naaet sit højeste, skrive et dictionair over det	605
Om vægternes brand-raaben	606
At skrive en biographisk dictionair over alle navnkundige danske	606
Om sindbilleder	609
Om udenlandske rejsers nytte	609
Om sparsomhed i det som daglig og aarlig købes	610
Om en eklektisk teologi	610
Om at censurere bøger	611
Om at være i de smaa lærde selskaber	614
Om krigsmænd og lærde bør have meget at leve af	614
Ved giftermaal at forbedre menneskets natur	616
Om at skrive fabler	616
Skrifter at befale at skrive, om det vi fejler saadanne i	616
At sætte præmie paa originale danske tragedier, heltedigte	621
Om at være forfalden til drik, raad derfor	622
Om selv at skrive, og hvorledes	628
Om de mange kongelige slottes bekostelighed	634
Komedier, romaner, have en virkelig historie til grund	638
Om store mechanici	640
Om at holde lecteur	640
Om fordele ved at læse levnedsbeskrivelser	642
Store hoveder burde stedse at bruges	646
Om mundtlig undervisning og at lære sig selv	648
Om præsterne bør prædike længe	654
Om at have kakkelovne i kirkerne	658
Om at kunne bevare sjælens fuldkommenheder i den høje alderdom	658
Om at anvende sin tid vel, være karrig paa den	664
Om at forekomme slag og brystsyge	672
Om vores juridiske stil, haarde straffe	674
Om gæstgivernes dyrhed, især mod fremmede	680
Om giftige urter at bruges i medicinen	684
Om at konservere vore skove. Plante alleer	686
Om at skrive lærd, benytte sig af biblioteker og at tænke og skrive selv	688
Om jøderne og deres haardnakkenhed, tyrkerne	704
Om koblersker og giftermaal	708
Om paven og den kristelige religion, koncilier, etc.	716
Om bøgers trykning og skrivning for at blive læst	726
Om tagrenderne i København	728
Om dyrenes korte og lange liv	728
Om vandet og isen	730
Hvorledes at lade sig skildre	732
Bekendtgøre, hvad der i videnskaber som ubekendt søges	736
Om de norske bjergværker	742
Paa grove misdædere gøre nye forsøg, grave have samme	746
Om at stifte et hospital for gamle heste, hunde, etc.	750
Om sang og musik, samme især fordelagtig for fruentimmer	756
Gamle folk kan ikke reformeres, men unge kun	760
Om et arbejdes fuldendelse med faa folk og penge	762
Om formularer til hvad skriftlig expederes	764
Om den gamle latinske pronunciation	766
Om elskov og at elske ædel og bestandig	768
Om fordel ved at skrive paa latin	770
Om malerier og at benytte sig af samme	774
Om vores vægtervers og hvorledes forandres	778
Om at give afsked og den ofte uretfærdighed deri	782
Om pragt og overdaadighed, gæld, etc.	784
Om vores conseils, kollegiers, betjeningers afskaffelse 1771	786
Smukke fruentimmer, berømte mænd at afskildres, etc.	792
Om de mange forandringer, afskeder, etc. hos os 1770, 1771	800
Om flytte- og skiftetider hos os	820
Om den danske skueplads, de franske komedier	822
Om adelskab og dets fordele, hvo burde adles	828
Enhver by burde have et lidet offentligt bibliotek	832
Gøre iagttagelser over sig selv, nytten derved	834
Om at skrive afhandlinger om noget, og hvorledes	836
Om at sætte børn til den militære etat, fordel derved	844
Om sprog, skrive paa latin, om Universitetet	848
Om haandskrift og dens forbedring	864
Om ligkasser og deres fordele	878
Om at bære omsorg for smaabørns liv	898
Om encyclopædier, deres nytte og curieusitet	908
Om at have et fuldkommen sprog	924
Om en fuldkommen historie og materialier til den	930
Om Bibelen at oversætte vel	940
Om collegier og deres fejl	946
Om at tage udtog af skrifter	974
Om nytte og fornøjelse ved at plante træer	982
Om at begraves i kirker, kapeller, epitaphier	990
Om at forbedre veje og fordele derved	998-1000

Pensées Detachées Schiøn. 60, 4to, indbunden Martii Ao. 1771 D 1200-1600
Dette bind har ikke nogen indholdsfortegnelse. Det er en samling af de gængse forskellige tanker om lidt af hvert. Man kan godt stykke en indholdsfortegnelse sammen ud fra overskrifter i margin...

Pensées Detachées Schiøn. 61, 4to, indbunden july 1793 S 600-1010
Optegne tanker og anmærkninger man gør sig i sin etat, fortale	602
Om at skibschefer kan begære sine officerer	604
De gode hoveder i Søetaten siges ofte ej at være sømænd	612
Om at vælge metier, om metieren til søs	612
Uden fødsel gøres ikke megen lykke i Søetaten	614
Om forvovenhed, forsigtighed i Søetaten, om en Søhistorie	616
Om konduitelisterne som gives om søofficererne	622
Om mange rejser til søs er fornøden	624
Om anciennitet i den militære og civile etat	624
Om kompagnichefer som kun betaler skat af 300 rigsdaler	626
Om krigsskibenes ekvipering, vagt eller kvarter til søs	630
Krigsskibene at have stedse de samme ankre	642
Vores ekspedition til Algier 1770, adskillig Søetaten angaaende	644
Om foretrækning i den militære etat	654
Vanskelighed ved at bedømme officerer i fred	656
Om at brænde lanterner om flaaden om natten	658
Om Kronborgs salutering i henseende til de svenske	660
Om krigsskibene at proviantere efter en vis tour	662
Oberarkelimesterne at have Nyboders Vagt	664
Om at republikker skal salutere under kippet vimpel	664
Om søkadetternes første sørejse	668
Om den militære etat som nu skrives imod. Forsvar for den. Om Søetaten. Den algierske ekspedition, sprog, etc.	674
Om overlæg og forsigtighed til krigs- og søekspeditioner	708
Om russernes søfart. Exercisie til søs. Kommando til skibs	720
Om søofficerers giftermaal, deres koner, etc.	730
Om officerer, hvorledes at faa lidet tillæg, etc.	732
Om de militæres love, orden, regering, etc.	738
Om matrosernes mode med udslagen haar	740
Om anciennitet i den militære etat	744
Om officerernes giftermaal og vilkaar	752
Om vagterne i Søetaten	758
Om de nye danske kommandoord i Landetaten	764
Om søassurance, en vandflodsassurance	772
Om takkelage-kommissionen i Søetaten	776
Om søofficerernes kommandering til skibs	782
Om havnen for den norske flotille	792
Den militære etat at være æret i fred, traktater, etc.	802
Hvorledes de militære kunne være nyttige i fred	810
Hvor langt skibe fra landet kunne tages i søen	824
Om at finde vej igennem Hudsons Bay	825
Om krigsretter og deres ofte uefterrettelighed	828
Om søtjenestens ubehagelighed	835
Om officerer at tage i fremmed krigstjeneste	848
Om ubehageligheder i den militære etat	858
Om en søkrigsprokurør og hans opførsel	866
Om at være streng, øde folk i krigen	869
Om den bevæbnede neutralitetstraktat	872
Om krigsretters afskaffelse	875
Matrosbarakker at bygges ved Toldboden	881
Søetaten vil alle dømme om	882
Om spanierne, de franske, etc. i denne krig	894
De militære er at beklage, etc.	905
Om krigsretters ofte ubillighed	922
Om adskillige straffe i Søkrigsartiklerne	934
Om at søofficererne har mistet guldet paa klæderne. Om afskedsmunderingen	945
Avancementer og skibskommando i Søetaten at indrette	954
Om de mange generaladjudanter i Søetaten	960
Om nogle fejl og ufuldkommenheder i Søetaten	965-1009

Pensées Detachées Schiøn. 62, 4to, D 1600-2000
Fordel ved at optegne tanker, etc. fortale	1602
Mennesket er dets halve tid i planternes tilstand	1604
Vores liv er som en feber	1606
Den danske nation har paa nogen tid faaet mere gout	1606
Om ungdommens ødselhed, alderdommens karrighed	1610
Om tyngden, Solens omdrejning, materien, etc.	1612
Om en kongelig minjong, vores rang og ære, handel, rigdom	1616
Om de gamle historieskrivere, gamle tider og venner	1626
Om at gifte sig, om at søge skønhed, rigdom, etc.	1632
Om sprog, tale, skrift, dyrenes sprog, tanker	1638
Om veltalenhed, præstens, Biblens veltalenhed	1642
Om Ugolino, en tragedie af Gerstenberg	1646
Om Shakespeares tragedier	1647
Om det russiske parti er os til ære og nytte i disse tider	1648
Hvorledes vende sig til at turde gifte sig, om at fri, etc.	1650
Om at være i foragt, i renomé, om folks karakter	1660
Børns kostbare education er hinderlig for giftermaal	1664
Om en stats flor, vores plan, orden, regering, enighed	1666
Om ægteskab og hvorledes den accord kan holdes	1670
Krigsmænd er det ikke vanskeligt at kunne faa	1672
Om fri fruentimmer og kuns at skulle elske et, om tyrkerne	1676
Om veltalenhed hos os, Struense, Brandts proces, etc.	1682
Om Worms lærde lexicon	1692
Om hvad indflydelse klimaet, aarets tid har i tænkemaaden	1694
Om paoli og om han skulle træde i nogen magts tjeneste	1696
Om fornøjelser og at bruge samme i rette tid	1700
Tale selv ved en berømt mand rører os mest	1704
Unge mennesker, hvorledes læse. Om imitation, romaner	1706
Horeunger siges at have bedst lykke, aarsager derfor	1712
Vanens magt over os	1716
Om englænderne og deres krig mod deres amerikanske kolonier	1718
Om menneskets og dets sagers forglemmelse, skribenters udødelighed	1730
Om at gøre nyt papir af det gamle, et 100-aars-papir	1736
Om kongers og kollegiers stolte ordrer eller stil	1740
Om godt og ondt humør	1744
Mennesket er stedse skikket til at blive store og forstaa meget	1748
Enhver etat at kende sine folk vel og deres talenter	1750
Om attesters nytte, meneds farlighed, etc.	1758
De gamle romeres træske og herskesyge politik	1762
Om patriotisme har noget utilladelig interesseret tilligemed	1766
Om Gud og vores fejltagelse i at vil beskrive ham, etc.	1770
Det er ikke saa let at kunne finde det virkelige skønne i alt	1778
Om poesi og prosa, hvilket at preferere	1794
Om det latinske sprog og oversættelser af det, etc.	1808
Om romaner, fabler, fortællinger, samtaler, ridderhistorier, etc.	1816
Om allegoriske figurer, det emblematiske sprog, etc.	1830
Om at konservere og gemme breve	1832
Vores tænkemaade er uvis	1842
Om stoikerne og deres filosofi	1852
Om adel, og om den bør have preference	1856
Om at fruentimmer efterabe mandfolk i klæder, etc.	1868
Om giftermaal, dets fordele og ulejligheder	1880
Om unge menneskerr og at antage sig dem	1884
Om at have betjening, og om man bør stræbe efter samme	1890
Om venskab og om samme stedse bør søges	1902
Om orden, nye forandringer og anordninger i en stat	1915
Om menneskemælk er tjenlig for børn	1932
Naturen er stedse den samme, vi bør ikke forsage den	1944
Om lærde, og hvorledes de bør opføre sig	1952
Om filosofisk-systematisk tvungen stil	1958
Om naturens love, de borgerlige love, etc.	1964
Om opdragelsen	1972-2000

Pensées Detachées Schiøn. 63, 4to, D 2000-2400
Om at optegne sine indfaldne tanker – Fortale	2002
Det er en lykke at falde paa noget nyt	2010
Hvorfor en gammel ej haver hukommelse	2014
Om en kort og tankefuld stil	2018
Om Indfødsretten	2020
Om de italienske operaer	2024
Flittighed kan vise sig paa mange maader	2034
Om i lykke at foragte gamle venner	2040
Om barselkoners lyster	2044
Fornøjelserne i huset er de bedste	2048
Om at Kongen af Preussen vil have Dantzig	2054
Lykkeligt er det, i rette tid at faa det vi tragter efter	2058
Om penges cirkulation	2060
Indbyggerne i Maanen er ikke visere end vi	2068
Vintrene er bedst skikkede til studering	2074
Ødelæggelse har kuns sted ved Jorden, ikke i himmelluften	2078
Om opstandelsen	2086
Styrke og højde er endnu til fordel	2094
Englænderne er store i alt	2102
Dovenskab er som en sygdom	2106
Grækernes sælsomme karakter findes endnu	2114
En stats folk bør baade animeres med ære og pligter	2118
Det er nyttigst at erfare alt selv	2122
Ved at forfremme mange er man ofte mest ilde lidt	2124
Om ikke at kunne røres af det skønne	2128
Om Xenophons historie om de 10.000 mand	2132
Naturens orden og indretning er det bedste og smukkeste	2134
Betjeninger kan ikke gøre udødelig	2138
Menneskene kan bringes til at blive store i alt	2146
Om de første indbyggere og planter i verden	2152
Om fruentimmers opførsel, at de kan blive gift	2158
Om hvilken regering der er den bedste	2170
En mechanicus er som vores troldmand endnu	2176
Om Taciti skrifter	2180
De katolskes piskning	2192
Om medaille-skrift	2200
Retskommissioner kan misbruges	2206
Breve er nyttige for historien	2212
Om unges opførsel imod gamle	2216
Om Horatii skrifter	2222
Om mange love, etc.	2224
Landet har stedse angenehmenheder	2242
Hvorledes en konge bør uddele penge	2248
Om opdragelsen i en stat	2254
Om hævn	2256
Om Griffenfeldt	2258
Om de gamle romeres triumfer, stolthed og nedrighed	2282
Om kongernes tvungne opførsel	2286
Om verdens alderdom	2294
Nordamerikanerne er det endnu ikke ude med	2300
Om at Gud har set alt forud	2302
Om englændernes politik med Nordamerika	2306
Om Popes forsøg om mennesket	2314
Om vores himmel-systema	2316
Om hvilken slags skribenter, der læses længst	2320
Om at omgaas fjender som venner	2326
Om Molesworths beskrivning over Dannemark	2330
Om vandet formindskes	2334
Om den smukkeste farve paa mennesket	2340
Om hvo der kan kaldes virkelige skribenter	2344
Om Luthers Tischreden	2350
Om hvad der hører til at være hofmand	2356
Penge er som noget magisk	2358
Om Indfødsretten	2362
Dø bør vi omsider	2368
Om Boetii Philosophiens Trøst	2374
Om dyrs og planters generation	2378
Om at tale og at skrive vel	2382
At kende ret og uret har ikke været mennesket saa svært som at lære andre videnskaber	2392
Om at lære at fægte	2400

Pensées Detachées Schiøn. 64, 4to, F 1000-1400
Fornøjelse og nytte ved at optegne tanker, fortale	1002
Begyndelsen i videnskaber er kuns svær	1008
Om lotterier, tallotterier	1014
Om enkekasser at sætte i, etc.	1028
Om hvorledes manuskripter kunne blive trykt	1038
Om et sandheds og erfarenheds selskab at stifte	1048
Rige at oprette stiftelser til almindelig nytte	1052
Om det latinske sprog at læres uden regler	1066
Om at optegne sit eget liv og levnet	1070
Om ethvert land at have sin egen encyklopædi	1078
Om bøgers mængde nu, deres indbinding, de gamles konservation	1080
Om at forbedre sit sprog	1092
Om at oprette et almindeligt arkiv	1100
Berømte embedsmænds levnet at udgive	1110
Om postiller at udgive	1120
Om grasserende for- og efteraarssygdomme	1122
Om hertugen af Sully, holde journal over sine daglige embedsforretninger	1138
Om kritik over bøger	1156
Om skoler og opdragelsen	1174
Udgive et dictionnaire over alle nye opdagelser	1200
Om en stadig brevveksling at holde	1204
Om gamle danske ruiner at lade aftegne	1206
En bog at haves om mesterstykker i alle videnskaber	1209
Om en fuldkommen universal encyklopædi	1210
Om bøger, hvorledes trykkes i bekvem format	1214
Have inskriptioner, fragmenter, etc. samlede, hver i sit værk	1215
Om fordel ved licitationer	1218
Om psalmer og bønner at forandre	1220
Medici at være for enhver klasse af sygdomme	1223
Om kobberstik. Alle malerier, portrætter af berømte mænd, historien, etc. at stikkes i kobber.	1230
Om at være bogtrykkerier i de smaa købstæder	1239
Om haver at indrette og have	1242
Om kirkegaarde og kapeller at have den for portene	1259
Om manuskripter at lade indbinde og konservere	1263
Om byer og stæder at anlægge vel	1269
Om fængsler at indrette bedre	1280
De gamles breve at have i kronologisk orden	1286
Om bøgers tryk at indrette nyttigere	1288
Om rejsebeskrivelser, hvorledes at indrette	1297
Om at afskaffe krige	1305
Om en stat at faa sin historie vel beskreven	1322
Adel ikke evig være arvelig	1328
Om haver som kan anlægges og haves med liden bekostning og umage	1344
Om manuskripters orden, indbinding og konservation	1363
Om kobberstik og gode kobbere over alting at forfærdige	1393-1400

Pensées Detachées Schiøn. 65, 4to, indbunden juli 1793 D 2400-2800
Om at udgive skrifter at egne optegnede tanker, fortale	2402
Menneskene har alle omtrent lige fornøjelser	2404
Om jesuiterne og deres gode side	2406
Om Newton og Leibnitz	2412
For penge gør en stat alt	2414
Om ed og at tage folk i ed	2416
Om en mand af gout	2420
Om at Medici ofter er statsmænd tillige	2422
Vore gamle papirer og antikviteter at opsøge udenlands	2428
Om store mænds renomé	2433
Om kornmagasiner	2433
Om Rangsforordningen	2436
Om fortifikationen	2440
Om ensomhed	2441
Æresposter at have for alle	2444
Om de gamle sprog	2447
Om ligevægten i Europa	2448
Om at forstaa et sprog i den højeste fuldkommenhed	2453
Om børns vilje bør brydes	2456
Om de gamles visdom og tillige simpelhed	2458
Om Guds domme	2461
Om at gøre gæld	2463
Om at kun faa bliver salige	2465
Om Lasedaimoniernes retfærdighed	2467
Om historiske malerier	2474
Om de gamles orakler	2480
Om Danmark kan staa sig mod Sverige	2482
Om autoriserede jurister i et land, at raadføre sig med	2488
Om mange gesandter at holde	2492
Om at en fregat skal sendes til Vestindien	2496
Om at kaste terninger om livet	2500
Om at lade trykke vore gamle mærkværdige papirer	2508
Om Peder Oxe, C. Uhlefeldt, Griffenfeldt, etc.	2518
Om Birks samling af breve	2544
Om Epictes karakter	2554
Om jødernes profeter, politik, etc.	2560
Instinkt hos dyrene har naturlilge aarsager	2564
Om den græske filosof Isokrates	2572
Om Cicero, Seneca, Plinius	2576
Om naturens inddeling i klasser	2582
Om at forlade det land man er født i	2586
Om armod og fattigdom	2592
Om jøden Philon	2594
Jorden er det sikreste at berige et land ved	2596
Om aander og sjæle	2600
Om ralleri og spotteri	2604
Om at have betjening	2608
Om Abelards og Eloises breve	2618
Om opførsel i selskab, levemaade	2624
Om tapperhed og frygt	2630
Om gamle familiebreve	2642
Om menneskets korte liv	2642
Om breve og om samme bør skrives med flid	2644
Et sprog, hvorledes faa nye talemaader	2650
Artaxerxes, Hippokrates, Klpn.	2652
Hvorledes Amerika mulig er besat med indbyggere	2654
Om vores ringhed imod verden og naturen	2654
Om at en konge modtager misdædernes formue	2656
Alle lyder, dyder, passioner, etc. have ikke navne endnu	2658
Religioner tillader ofte ej oplysning	2660
Om alderdommen, dens svaghed og styrke	2662
Om den kristelige religion som nu angribes	2668
Om vore interesserede tider	2670
Vore selskaber og snak faar hastig ende	2674
Om Diogenes	2676
Om at et og andet ikke kan ske for konsekvenser	2678
Om Friderich 2. konge i Preussen	2680
Om at benytte sig af livet	2688
Det er vanskeligt at betage fordomme	2694
Aristoteles var ikke pedant	2698
Om store optog og festins i stater	2702
Om Heraclitus og Democrates	2712
Om vores danske heste, hunde, mennesker, etc. souverainit.	2714
Om Pythagoras, Emphedocles, Thalis	2722
Skuespil og det teatralske er nu alt hos os	2726
Om Epicurus, Aristippos	2730
Om løgn og sandhed	2740
Om naar fruentimmer er smukkest	2744
Om kongers fordele frem for andre	2746
Menneskets karakter er modstridig	2750
Om sorg, sorg over dødsfald	2754
Om agerdyrkning, landlevnet, bønder, etc.	2754
Om at æde dyrene	2760
Om det højeste gode	2762
Om vores love og retter nu	2764
Om dyr, planter, etc. er evige	2771
Om kassation i den militære etat	2771
Om at misdædernes skæg skal vokse	2772
Om vores historie og bøger at konservere for en jordrevolution	2774
Om den kristelige religions lærdomme	2780
Om krigsretters strenghed og uretfærdighed	2782
Om patriotisme og dens magt over os	2786
Om dronning Christine af Sverige	2788-2800

Pensées Detachées Schiøn. 66, 4to, A 1-500
Ingen indholdsfortegnelse

Pensées Detachées Schiøn. 67, 4to, indbundet juli 1793 D 2800-3200
Løselig at udkaste tanker paa papir, fortale	2803
Verden regeres af de maadelige	2806
Klokkeslættet, hvorledes bedst at anføre og beskrive	2808
Om L’Esprit de Fontenelle	2810
Om Bibelen at læse som Homerus, etc.	2810
Dannemark synes nu sikker ved at have faaet alt det holsteinske	2814
Om Themistocles	2816
Fødsel bør ej at tilbringe lykke	2816
Om pragt	2820
Rige ere stedse i æstimé	2822
Om lignelser	2822
Om filosoffen Anaxagorab	2824
Europas guldtid er mulig nu	2826
Kongerne af Dannemark er souveraine	2828
Om egenkærlighed	2828
Om at være hofmand	2830
At skrive vel koster møje	2832
Om Crates	2834
Vores historie er ej mod alderdommens	2836
Om at købe meget uden nytte	2838
Om D’Arts smaa skrifter	2842
Om satiriske tragedier, heltedigte	2842
Negerinder, mulatinder, etc. kan og have charmes	2846
Om jødernes profeter og stat	2848
Sundheds og ren lufts fordele	2854
Om luften	2855
Om Periander, en gammel filosof	2858
Om læsning og dens fordele	2860
Om at straffe gamle coutumer	2864
Soutinere en vis karakter	2864
Servante har gjort den brovtende tapperhed latterlig	2866
Om at sætte enhver paa sit rette sted	2867
Om Gougets Videnskabers Historie	2870
Om kongen af Preussens rigdom	2870
Prinser at vænnes til medlidenhed	2872
Betjeninger er ofte slaverier	2872
Om grænser mellem dyder og lyder	2874
Naturens love er bestandige	2876
Om Voltaires Candide	2876
Om Solon og Bias	2878
Om Socrates	2882
Om Plato	2888
Om Raynal von beiden Indien, en filosofisk og politisk historie	2890
Om mange bancosedler i kurs	2893
En aftakket og tiltrædende ministers last og ros	2897
Om suiter i verden	2900
Om Luthers sidste aar	2902
Om at bekendtgøre statspapirer	2903
Om aarlige udkomne nye bøger	2905
Om bastarder og forandringer i naturen	2907
Om den nye danske salmebog	2910
Om gamle danske ord at optage	2913
Om lyststeder at forandre	2918
Naturen ødelægger sit frembragte	2919
Om Frankrigs statskunst	2920
Om at læse i alderdommen	2923
Om hofbetjenternes høje rang	2924
Om at lide for staten	2926
Egeninteresse synes nu at være billig	2927
Købmænd nu at købe jordegodser	2928
Om hertugen af Crillon som belejrer Gibraltar	2929
Filosoffer har bedre penge nødig end andre	2931
Vi have levet i mærkværdige tider	2933
At læse jødernes historier er en fornøjelse	2939
Om Amerikas nyhed	2945
Om at læse de gamles første love	2950
Om ike at kunne se ind i det tilkommende	2952
Om mennesket er aff naturen udydig	2957
At udrette noget stort i vores dage	2959
Om Suetoni 12 kejseres historier	2966
I videnskaber er nu altin samlet paa det smukkeste	2971
Om falsk haab og bedrageri i vores liv	2972
Den kristelige religion siges at opvække religionshad	2977
Om det franske videnskabs akademi	2978
Om det smukke at finde	2980
Naturen er stærkere end vore love	2981
Om Josephi jødiske historie	2984
Skatte bør især træffe overdaadighed	2989
Il Principe af Machiavel, Anti Machavel	2994
Den gamle Bernstorff siges Dannemarks Orakel	3009
Om videnskabers nytte og fordele	3013
Frihed er dyrebar	3015
Om Anakreons Sange	3018
Om de gamles enfoldige stil	3019
En stat lignet med en af dens borgere	3024
Alle slags tidender og aviser kan være nyttige	3036
Vores ære og erindring er nu intet	3044
Store genier haver gerne noget singulaire	3048
Om vores købmænds gejst nu	3055
Om Jobs Bog	3064
Tiberius var mulig i alt ej saa slet som han beskrives	3066
Historieskrivere bør følge den gamle historie	3069
Medicinen er mulig nu nær sit højeste	3075
De sletteste mennesker har ofte de bedste lande	3081
Vores klima synes at være bleven bedre	3082
Praleri kan ofte være tilladelig	3085
Hvorledes et geni mulig skal være	3089
Om det højtyske og nedersaxiske sprog	3100
Om ubehagelige tilfælde og sorg	3105
Samvittigheden bevis paa udødelighed	3107
Ciceros skrift om pligterne	3109
Om republikken Algier	3115
Om menneskets natur i alt at tage i betragtning	3125
Om naturens kunst at vedligeholde sig	3127
Fri luft er meget helbredende	3130
Om Josephii skrift imod Apion	3132
Om hospitalitet	3134
En stat kan ikke have alle dyder og fuldkommenheder	3137
Vi indrette nu meget nyttigt	3140
Tyranner kan ofte regere længe	3143
Opførsel i selskab at forbedres	3147
Om hvilken stand man bør fødes i, for at blive virkelig stor	3151
Gamle guldtider løber omsider sammen	3154
Om englændernes stolte politik	3158
Om Voltaire bør have ærestøtte	3160
Cicero, De Natura Deorum	3162
Om elektriciteten og vores opdagninger	3166
Om retternes ofte uretfærdighed	3169
Om hemmelige anekdoter, hvorledes kan opdages	3173
Vores rang er af liden betydenhed	3179
Om patriotisme	3183
Om englændere, deres regering og konge	3189
Om Linnet og det Patriotiske Selskab	3200

Pensées Detachées Schiøn. 68, 4to, indbundet juli 1793 A 500-950
Om kort at optegne indfaldende tanker, fortale	503
Om at have allience med Rusland	505
Om poeter ikke bør taales i en republik	509
Om kommanderende generalers pralerier	509
Om at vores gamle papirer skal leveres	512
Om general Eliot og krigens lykke	518
Om Nordamerikas Independence	523
Neutralitetstraktaten er mislykket	526
Om den medicinske Machiavel	535
Kongers uretfærdighed erindres	537
Om skribenter at give pension	540
Enfoldige har gerne et godt gemyt	544
Om forvarsler	547
Om vores nye planet og nye stat	550
Om den danske adelsmand som har skrevet mod Buchwalts Cahier	552
Om Bruyn som har skrevet imod Fabritius om folkemængden	554
I handelen synes vores kredit alt at være falden	561
Om at Kongen skriver til krigsretten	563
Om den usædvanlige taage i sommer 1783	566
Om ministre at vælge folk til betjeninger	574
Musikken retter sig ej efter klimaet	578
Zichers spaadom om en Jordens Revolution	581
Anekdoter om den romerske kejser Joseph 2.	583
Continuation om Kejser Jospeh 2.	632
Om monarkisk regering	647
Vores haanskrift forandres med aarene	647
Om engelsk regering	648
Om den hamburgske Politische Journals danske korrespondent	648
Om general Eliot og admiral Rotney	652
Om luftmachinerne	662
Om den hamburgske Politische Journals danske korrespondent	670
Om kompasset, krudtet, bogtrykkeriets opdagelse	686
Om de danskes tapperhed	695
Om venstrehaandsægteskaber	697
Om ødelæggelse iblandt kreaturerne	705
Om straf og belønning	706
Om en svensk bog om diæten oversat af Abildgaard	712
Om vores og hollændernes tilstand nu	714
Om Sveriges alliance med Frankrig	722
Om Frankrig, ligevægten Nordamerika	728
Om Neutralitetstraktaten og tolden i Sundet	734
Anekdoter om den romerske Kejser Joseph 2. anno 1784	737
Om drømme, gaa i søvne	799
Om vores liturgis forbedring	803
Om Gyldenløverne og Kongernes maitresser	825
Vores berømte gamle, at forestilles værdig	827
Om Kongen af Preussen, Friderich 2.	831
Om første romerske kongevalg nu	842
Undskyldning for Kejser Nero	843
Om baron Bilefeldts breve	851
Tacitis Lovtale over Agrikolo	855
Om et sprogs forandring og guldtid	865
Plinii Lovtale over Kejser Trajanus	867
Om det danske adelige lexicon	883
Om admiral Rotney og minister Gracé	889
Om Neutralitetstraktaten, søens frihed	894
Anekdoter om den romerske kejser anno 1784.	902-950

Pensées Detachées Schiøn. 69, 4to, indbunden juli 1793 D 3200-3600
En fornøjelse at tænke og optegne tanker, fortale	3203
Om Rusland og dets politik	3207
Om stater og menneskets bestemmelse	3217
Menneskets rennome synes stedse tvivlsomt	3223
Om hykleri og rødt haar	3228
Om megen skænden	3237
Om middagssøvn eller blund	3238
En stat bør stedse være retfærdig, oprigtig	3243
Guldtider er lykkelige for store mænd	3255
Romaner fordærver historien	3269
Mennesket er ikke lykkeligt ved stater	3273
Om frimurerne	3280
Besynge vore smukke egne og stæder	3287
Om kriminelle love og processer	3291
Om bonden	3303
Jøderne kan ikke blive barbarer igen	3329
Om Lassedemonierne, Kartaginienserne, Perserne, Venedig	3340
Om Thiomas lovtaler	3361
Om udvandringer til fremmede lande	3364
Det landlige livs lykke og naturens betragtning	3369
Skribenter siges at have igentagning, imodsigning	3374
Vores haab om et liv efter dette liv	3379
Om Europas ligevægt	3381
Om tragedien Emilia Galotti	3384
Om historien at læse	3386
Om at konger kan gøre alt efter yndest og grace	3390
Om duer, høns etc. Naturen etc.	3394
Om at laste og rose folk i offentlige blade	3418
Om Paven, den kristelige religion, Rom	3426
Om aarlig at lade holde en god aarkrønike	3435
Om Norge, dets illuminationer, Akademi, odelsret etc.	3466
Om planter og dyrs forandringer efter klimaen	3494
Om vores patriotisme, traktat med Rusland, sagernes forvaltning tilforn	3502
Om frimurerne	3513
Vores tider er store og mærkværdige ligesom alderdommens	3522
En fordel at være født og leve i en stor residensstad	3538
Om riddertiderne, korstogene etc	3547
Om brødreuniteterne	3556
Om hvorledes planeter og sole muligvis bliver til	3568-3620

Pensées Detachées Schiøn. 70, 4to, indbunden juli 1793 A 950-1400
Om at optegne tanker, fortale	953
Om hvilke stater at give navn af kongeriger	957
Kongerne elske jagten	958
Om stater i tide at faa pretentioner afgjort	959
Om at jage Tyrken ud af Europa	960
Om den russiske forordning adelen angaaende	962
Om naturens forsorg. Maanen. Sneen etc.	967
Om komtesse du Barrys breve	976
Om general Gude som chef for landkadetterne	980
Om vores nye og gamle sange	988
Om Racines tragedier Alexander, Britanicus	993
Om premierminister Pombal, dømt til døden	997
Om skribenters ære og udødelighed	1002
Anekdoter om den romerske kejser Joseph 2. anno 1786	1014
Om aleksandrinske vers, epigrama etc.	1082
Om begge de sidste konger af Preussen	1086
Om vores bogcensur	1091
Om vores nye danske psalme bog	1095
Om en 30 aars stilstand at sluttes af staterne i Europa	1106
Om en premierminister	1108
Om komedien Væveriet	1116
Anmærkninger, Bloms natur- og folkeret angaaende	1117
Om Tyrkernes krigsdeklaration nu	1143
Anekdoter om den romerske kejser anno 1787	1148
Om Krichen und Ketzer Almanach	1196
Anmærkninger ved at læse C.5 Danske Lov	1197
Om Tyrkerne at udjages af Europa	1260
Om russernes og tyrkernes krgsbøn nu	1264
Om storvezirens og storadmiralens krigstegn nu	1266
Om det patriotiske pg prinselige parti i Holland	1271
Om tragedien Gustav Wasa	1277
Heibergs kantate til en geburtsdag	1278
Om tragedien Greven af Essex	1279
Om sammenvoksne mennesker	1282
Om de gamles bandsættelser og forbandelser	1284
Om bøndernes klage over adelen til kong Fr. 3	1285
Om Holbæks gamle slot som er funden	1290
Om at have hjertet, milten etc i den højre side	1296
Om forplantelsen og menneskets første begyndelse	1298
Om vinde, strømme i Østersøen, de svenskes søvæsen	1300
Om Abrahamsons Tronfølger i Gondar	1305
Henn. forsvar mod Rigels og hans character	1307
Suhm om Graae, Bierk om Green, om nordmænd	1311
Om negerne og deres oprindelse	1318
Om hr. Thomas von Westen, Finnernes apostel	1322
Anmærkninger, den Danske Lov og forordninger angaaende	1325-1400

Pensées Detachées Schiøn. 71, 4to, indbunden juli 1793 A 1400-1800
Optegne tanker tilbageholder tiderne for os, fortale	1403
Om regeringsformer, Nordamerikanerne	1409
Greven af Chatham, ville haft Frankrig ruineret	1416
Kongen af Sverige, søbataljen, hans krig mod Rusland	1420
Om den bekendte franske ridder D’Eon	1428
Om pastor Dodd og forbrydere, der har talenter	1432
Om den preussiske baron von der Trenek	1436
Om Lützows skrift om danske søofficerer, admiral Barfod	1445
Figaras rejse i Spanien, eller Marg. de Langles tanker	1462
Den finske og svenske armes opstand mod kongen	1467
Vegece om de gamle romeres krigskunst	1471
Om englændernes love, karakter, frihed, regering	1482
Om Petronius, hans satire og skrifter	1523
Om urolighederne i Frankrig og i parlamenterne	1539
Om Eutropii og Fulori, Breviarium Romanæ Historie	1548
Kongen af England forladt i sin haarde sygdom	1552
Om komedien Heckingborg	1555
Fornøjelse og nytte ved at læse gode aviser	1559
Om sprog at lære, gramatica, forbedre og gøre sit sprog fuldkomment	1567
Krigsretter, lov, og rettens ufuldkommenhed i almindelighed	1587
Om vores ministerregering og tider	1602
Om den franske nationalforsamling nu	1631
Fabritii skrift om folkemængden, og andre hans skrifter	1642
Om den nye bank- og møntindretning i fyrstendømmerne	1646
Forsvar for grev Br. imod en anonym	1650
Om Frontini og Polyæni i Stratage. el. krigskunsten	1657
Om nationaldragt at vælge	1659
Om den nye konge af Preussen Frider. Wilhelm	1669
Om Schltzes forslag at finde længden til søs	1681
Om aristokrati, monarki og demokrati	1684
Om Baggesens og Bruns poesier	1708
Om kaptajn Billes rapport fra fregatten Bornholm	1712
Møntvæsenets ufuldkommenhed, have en almindelig mønt	1717
Om de franske og deres nationalforsamling nu	1722
Om værdig stil og skrive ved opdigtninger	1740
Om fordele og ulejligheder ved fri presse	1755
Om et universitets oprettelse i Norge	1775
Om Schultzes Quadrans Coelestis	1779
Om bøgers eftertryk er tilladelig	1781-1800


Pensées Detachées Schiøn. 72, 4to, indbunden juli 1793 A 1800-2200
Om at optegne tanker og deraf forfatte afhandlinger, fortale	1803
Om love og lovgivning	1809
Vores handel, neutralitetstraktaten, landets dyrkning	1822
Konger kan bedst skrive deres egen historie. Om en speciel historie	1830
Om Genie Selskabet nu. Pr. Rah.	1839
Testamenter kunne mulig indrettes rimerliger og bedre	1889
Om oldsager, gamle skribenter at finde, oversætte	1897
Om at holde journal for sit hele liv	1913
Om Rusland, Tyrken nu at udjage af Europa, en 50aars stilstand	1927
Om krigsretter, retters forbedring, sagers revision	1932
Hvorledes mennesker har begyndt selskab, om det har været lykkelig i naturens tilstand	1952
Om de gamle er skikkede til betjeninger	1972
Om planeten Saturnus, dens maane og ring	1991
Om vores gamle begravelsesoffer og tinghøje	2001
Anekdoter om den romerske kejser Joseph 2. fra anno 1788 til hans	2018
Om vers og poetisk prosa	2054
Om de militæres ringhed i adskilligt	2080
Om kongers fornøjelser, rejser, jagt	2100
Om Frankrigs nuværende uroligheder, hertugen af Brunsvigs erklæring til de franske	2121
Om rejser og rejsebeskrivelser	2133
Om negrene, deres herkomst, fuldkommenheder	2149
Om dyrene, deres fuldkommenheder, naturret, forstand etc.	2159
Om at levere manuskripter i gemme, om prædikener, breve, kirker	2182-2200

Pensées Detachées bd. 24 Schiøn. 73, 4to A. 6. 2200-2630
Om at optegne indfaldende tanker etc. fortale	2203
Om patriotisme, love, lovgivning, retter, forurettede	2219
Om det danske sprog, dets berigelse etc.	2254
Om historien at skrive. En aarkrønike etc.	2303
Om læsnings fornøjelse, nytte og fordele	2313
En kommanderende general at dømme om. Afgørende bataljer	2326
At indrette en poetisk encyklopædi eller dictionaire af alle store poeters værker	2333
Om de franske. Tysklands mange stater. Europa inddelt i smaa stater	2344
Fornøjelse og nytte ved at holde journal	2380
Om skrive- eller trykkefriheden	2398
Om forsyn, skæbne, hændelsestræf – opholdenser	2418
Om bøndernes vilkaar og landbosagskommissionen	2425
Om encyklopædier og forsvar for samme	2437
Om Rusland og England og deres deklaration at visitere neutrale skibe	2457
Om en smuk stils fordele – skrive uden koncept	2461
Om stærke drikke – tvangslove – Menneskets haarde arbejde	2472
Om en gammel kan have en ung selskaberinde - maitresse	2488
Om de gamle romerske love	2509
Om national stolthed – udsvævende patriotismus	2519
Om mennesket bør forkyndes sin død på sygesengen	2542
Malling om store og gode handlinger – fregatten Falsters brand – prof. Hee	2554
Om de franske, deres revolution – koalitionen imod dem	2577

Pensées Detachées bd. 25 Schiøn. 74, 4to P. 4. 1200-1626
Indfaldne poetiske tanker at optegne løselig for det første – fortale	1203
November har smukke dage endnu. Tanker i Gyldenlund d. 3. nov. 1779	1208
Tanker ved Falkeneer Marken og Alleen Lyst uden for Københavns Nørre Port d. 13. sept. 1779	1212
Da det enlige træ paa Vordingborg Kirkemark var fældet	1218
Da 4 forfrosne morbærtræer i min have i Vordingborg blev omhuggede i april 1786	1220
Da isen brækkede paa Københavns Reed d. 29. feb. 1780	1222
Ved Gammel Lissabon og dets vandsted d. 29. april 1780	1226
Tanker da jeg sejlede fra Algier d. 10. augst 1755	1229
Ved en stor valnøddealles forfrysning i min have vinteren imellem 1788-89	1237
Ved en tour igennem Dyre Haugen og Gyldenlund d. juni 1789 efter at have talt med Pr. a. A.	1239
Om natten og forsvar for samme	1242
Da nattergalen i juni 1791 var i min have i Vordingborg	1252
Tanker i august 1792, efter at være flyttet til Friderichs Hvile i Bagsværd ved København	1255
Klage ved Holmskiolds død ved Alderhvile d. 18. sept. 93	1259
Tanker i Storeheddinge, min moders fødselsby, søndagen d. 14. juni 1789	1263
Egnen og min have i Bagsværd i efterhøst 1792	1271
Middelhavet, dets stæder og egnes lykkelige sejladser	1276
Om Solen, dens skønne opgange og nedgange	1310
Til min nyplantede valnødalle i Bagsværd d. 3. maj 1793	1320
De gamle Ægypteres videnskab, kunst, guldtid, Contin. p.	1325
Til min natlampe januar 1796	1330
Om Maanen, dens indtagenhed og skønhed for Jorden cont. p.	1335
Min nye have i Bagsværd og dens anlægning	1341
Efterhøst og vinterens komme	1354
Om landlevnets, mine havers og deres synes fornøjelser	1359
Tanker i Staals Vange ved Vordingborg	1375
Om foraaret 1783 i Kiærkeskoven ved Vordingborg	1378
Tanker i Lunden ved Rosenfeldt i sept. 1786	1380
Tanker i almeysen i Cadiz d. 22. april 53, Stephania, Ulrichsdal, afsked	1382
Tanker i Kongens Bibliotek d. 3. april 97	1389
Tanker i et arkiv	1392
Den tidlige sommermorgens indtagenhed	1396
Sommeraftningernes skønhed og indtagenhed	1401
De dejlige midsommernætters fortryllenhed	1405
Tanker ved det 18. seculs ende og det 19.s indtrædelse	1409
Naturen ved bedst selv i skoven at skabe sig foranderlighed, indtagenhed og originalitet	1411
Fornøjelse ved haver – min nye have – træer – buksbom – asparges – blomster - Friderichsdal – sol op- og nedgang	1414
Tanker ved Slottet Christiansborgs brand i København	1422
Tanker i Rosenborg Have d. 29. sept. 97, efter lang fraværelse	1426
Tanker ved Københavns store ildebrand d. 5. 6. 7. juni 95 byens indtagenhed, brand, barndoms huse	1430
Tanker i Rosenborg Have d. 15. oktober 98 og 30 april 99	1443
Tanker i foraaret 1796 – træernes oplivning – foraarets magt og indtagenhed for os	1447
Eloge over nogle paragrapher i Søe Krigs Artiklerne og deres lovgivere Fr. Justitia – korps esprit	1453
En hel masse flere små digte og poetiske skriverier

Pensées Detachées bd. 26 Schiøn. 75, 4to A. 7. 2631-3006
Optegne tanker til fornøjelse og erindring, fortale	2633
Om journalers, magaziners, samleres etc indhold og nytte	2641
Om de gamle autores og Bibelens oversættelser	2650
Englændernes importunitet - Fransk alliance	2663
Om skrivefriheden, dens bestandige ulejligheder	2667
Om manuskripters gavn, og hvorledes gives sikkerhed	2699
Sømænds besværligheder, købe landgods, havers fornøjelser	2713
Om de franske – monarki – republikker, konger etc.	2723
Familiebreve og papirer at konservere og indbinde	2758
Om menneskets føde – kødædere – leve af planteriget	2772
Om musikkens magi, toner at kunne huske, spille og komponere	2796
Om hastig skrivning – store bogstaver – interpunctuationen	2813
Om lithurgien, psalmer – bønner – prædikener	2834
Om det danske sprogs forbedring, fuldkommenhed	2854
Om at procuratore gerne bliver byfogder	2878
Om Qvintilian eller hans skrift om veltalenhed	2892
Om helgendage, de have charmes at betegne tiderne ved	2898
Om publikum, et misbrugt ord nu hos os	2909
Om ikke at søge betjening, og om samme er tilladelig	2919
Om de franske og deres revolution – englænderne	2927
Om megen læsning – læse med fordel – skrive selv	2959
Om dyrene etc. deres sjæle, mynden etc. planter, naturen etc.	2974
Om atesters nytte, forsvar for dem	2998

Pensées Detachées bd. 27 Schiøn. 76, 4to A. 8. 3206-3400
Fordel ved at optegne indfaldne tanker – fortale	3009
Om havers plantning og fornøjelse, Semetrie – solskin	3018
Om breve at gemme, og curieusitet at have dem i samling	3040
Om juristers og dommeres ofte uretfærdighed	3052
Om nogle rejsebeskrivelser – Lady Montague – Niebuhrs – Gorani	3073
Om de gamle danske love	3095
Om vores tids beregnings mulige bedre inddeling	3101
Om mange love- have love som vedtægter	3112
Om adskillige ulejligheder ved monarkisk regering	3135
Om arkiver og hvorledes faa manuskipter trykt	3157
Om arv, stiftelser, kassers oprettelse – assistenshuset	3173
Om fruentimmer er skikkede til statens embeder	3197
Om retternes forbedring – forligelseskommissionen – en ny lovbog, etc.	3227
Om planter og dyrs ligning – porplantelsen – perpet. mobilum – tænder etc.	3248
Om de calekutiske el. kalkunske høns – den almindelige have	3296
Om Sveriges traktat med Rusland – hertugregenten – konventionen med Dannemark – Storfyrsten etc.	3286
Om vores brandanstalter – taarne i en by – cement	3306
Om de mathematiske videnskaber og deres store fornøjelse	3314
Om at kompilere – oversætte – skrive original	3328
Om hunden, dens naturgaver og godhed for mennesket	3348
Om de franskes revolution, religion, krige – Roms alderdomme	3369
Om hvorfor parterret mulig især bedømmer skuespillet	3400

Pensées Detachées bd. 28 Schiøn. 77, 4to A.9. 3400-3800
Om at skrive meget – optegne indfaldne tanker etc. fortale	3403
Om religioner og at forbedre dem	3411
Om planeter, sole, kometers tilblivning etc.	3437
Om skrivefriheden	3455
Om slette eller upassende navne til folk	3489
Om alle forseelser bør straffes med ens straf for alle, uden at have henseende til dennes forskelle	3503
Om medicinske bøger, recepter, diæter, medici	3523
Om at leve i gamle tider, se alle sine samtidige	3558
Om Plinius Sec. hans breve, Onclis flittighed	3571
Om Marokkos historie, den sidste afdøde marokkanske kejser	3581
Om genier – geniselskaberne etc. viser	3592
Om at holde journal, fornøjelse og nytte derved	3636
Om bøndernes frihed, blive ved fødestederne	3649
Om de norske studenters eksamen i Norge i stedet for et norsk universitet	3660
Kejserinden af Rusland stolthed imod Polen og dets konge	3665
Om professor Kant, hans filosofi og uforstaaelige sprog	3669
Om de franske – monarki og republik – ære – dueller – almindelig bevæbning	3684
Om kejser Joseph 2. – Ærkehertug Carl – Wiens fruentimmer	3745
Om skrifter med og imod religionen, dens forbedring – overtro – biskop Balle Møller – Horrebow – Biblen – Afguderi	3753
Om planter, dyr og menneskets begyndelse	3791
Om naturens Kunst og omhyggelighed, at tilvejebringe og bedække alt med jord	3799

Pensées Detachées bd. 29 Schiøn. 78, 4to T.1. 1-436
Om at skrive hastig uden megen orden og kunst – fortale	3
Om de matematiske hoveder at opdage i tide	9
Om hvad der hjælper til livets forlængelse – alderdommen	11
Om den nye republiks oprettelse i Italien	14
Om Calabrien, dets byer, jordskælv, usundhed	15
Om Iversens satiriske eller lystige avis	20
Om krigens ære og lykke i disse tider	23
Om vores krig med Tripolis nu, og havnens blokade	27
Om mennesket har været kæmper, haft haler	30
Om gehejmeraad Krabbes levnet, forfattet af ham selv	38
Om venskab – Cicero om venskab	127
Bastholms ligtale, over Dronning Juliane Maria	134
Om kongers uddelelse af rang, adel, ære titler	137
Om skrivefriheden – Birckner om samme	142
Om den gamle grev Danneskiold – eller hans levnet ved Treschow – Benstrup – Lütken	148
Om Mary Wolstonecrafts breve om Danmark	165
Om tankejournaler - hastig optegne tanker	173
Tingenes begyndelse, vores bestemmelse etc. kende vi lidet til	175
Pitt ligner sin fader i tænkemaade og karakter	176
Naturen at studere, indgiver mildhed og rolighed	177
Betragtninger i hauger	178
Om de franskes lighed og frihed	178
Om mennesket til sin fordel maa bedrages	179
Universets sammenhæng, bevægelsen, tomt rum	181
Om krigsretter – afsked – kommando etc. nu i Søetaten	183
Gudenrath om hertugen af Augustenborg, patronatskab for Universitetet	192, 198
Om kejser Pauls af Ruslands krigstjeneste	193, 214, 254
Om Kants filosofi	193, 390
Om østenvinds skarphed og sygdomme	194
Om ungdoms steders indtagenhed	195
Om skrivefrihedens vanskelighed	196, 266
Om tjenesten til søs, naar ubehagelig	196
I alderdommen agter man mere paa venners død	197
Frihed i stater er lykkelig	197
Love og anordninger at dømme om	198
Om at alle, som er skikkede dertil, burde skrive	200
Træernes lykkelige steder i min gaard og hauge	201
Om Niels Ebbesen og hans karakter	202
Tanker ved Friderichsdals og Bagsværds foraar	205
Om stengærders nytte og skønhed	206
Om Venedigs skæbne nu – Genua faa en bedre konstitution	212
Om Højesterets og Hof- og Stadsrettens domme nu	214
Om ridder Michaelis tolerance	215
Om Riegels historie, om de sidste danske konger	217
Om general la Fayettes opførsel	219
Om orlogsskibet Indfødsrettens undergang	220
Om søekspeditioners skødesløshed nu – admiral Lucas	223
Om Guldbergs Nye Testamentes oversættelse	231
Om de militæres etats regering nu – min sag	232, 264, 392
Om Europas ligevægts hævning – Venedigs skæbne	250
Om Directoriet i Paris’s magt	251
At tænke paa døden erindrer Alt os om	255
Om den store mængde medicinske og diætiske bøger	255
Om ulykkelige generaler at behandle ilde	255, 260
Om at gamle ofte nødigere vil dø end de unge	256
Om Schlegels skrift mod Birckner, om trykkefriheden	257
Om Ossians lidet digt, Karthon	258
Om at den danske nation synes at tabe sin skønhed	262
Om at vi ofte synes at blande Gud og Naturen med hinanden	266
Om C. Colbiørnsens skrift imod Riegels og beskyldninger	267
Om Pichegru og Bertholemee forrædderi mod republikken	271
Om monarkisk og republikansk regering	273
Om fregatten Najadens besejling, partier	275
Om Frankrigs nye grænser, England, directoriet	285
Om M. Bruuns Tria Juncta in uno, og flugt paa ny	287
Om freie Bemerkungen über Kopenhagen	290
Om den hollandske flaade søbataille med den engelske flaade d. 11. oktober 1797.	291, 294, 396
Om kancelliraad Holms sag	302, 357
Om Bruuns Særsyn, et satirisk, poetisk skrift	313
Om tragedien Dyveke af Samson	314
Om de engelske matrosers sørebellion 1797	315
Om trættekære betjenter, at sætte til skattens inddrivning	318
Om konsumtionsskat at betale paa landet	319
Om Lunds skrift om fattigvæsenet – pension	321
Om at kende sig selv og mennesket	326
Om naturens lyst, alle steder at frembringe liv	326
Om Bernstorffs støtte – Lassens støtte	331
Om smaakoppernes udryddelse	332
Om matematikkens flor ved universitetet	335
Om tapperhed – standhaftighed	338
Om Scipios drøm – ved Cicero	339
Om Alexanders levnet ved Curcius – Cyropedien	340
Om i den militære etat at straffe eller belønne efter udfaldet	341
Om punktuationen, distinktionstegnene	342
Om staaende troppers nytte	343
Om jordens forbandelse, forædle alle træer	347
Om grev P. Bernstorffs død, fjender, forsvar etc.	348
Om skolekommissionen nu – de gamle sprog etc.	360
Den engelske kaptajn Drury tale før en søbatallie	363

Om store hovedstæders skade eller nytte	363
Om vore loves forbedring – nye søkrigstartikler	367
Om valsen i danse – dansen kehraus	370
Om de franskes bedrifter i Italien – Venedig – Schweitz – Bonaparte	375
Om journalers, maanedsskrifters etc. indretning	377
Om advokater og dommere, hvilke vigtigst	379
Om middagssøvn er skadelig	380
Om Solens eller luftens varme og kulde	381
Om Riegels forsvar mod C. Colbiørnsen – Collets forsvar	384
Om trykkefriheden og kommissionen til dens bestemmelse	388
Om Odin Wolffs, Aasheims og Hafs trætte og processer	391
Straffe og omgang nu i Søetaten, Herr. Stibolt, Nissen, Colbiørnsen	392
Om admiral Winthers søbatallie – den hollandske flaade	395
Om aarenes vekslings tankefuldhed	401
Om Ogiers rejsejournal i Sverrig – om en hofjournal at holde	402
Om den hollandske søkrigsret i anledning af admiral Winthers søbatallie	409
Om Frankrig og England som vil tilintetgøre hinanden	410
Om dyrenes mange former og skikkelser	413
Om regeringens ret at give afsked – kongen af Preussen – kejseren	415
Om Juvenals 7de Satire – poeter at faa pension etc.	427
Om en konge eller tronfølger at gifte sig efter inclination eller til fordel for staten	428
Om Ruthieres Anecdoter om Ruslands revolution 1762	433

Pensées Detachées bd. 30 Schiøn. 79, 4to T.2. 438-826
Fornøjelse ved at optegne tanker – holde tankejournal	439
Om de franske, de vil have Rihn Strømmen til grænser – Venedig med handling	443
Om efterretninger fra Friderichshald P. angaaende	449
Om sydlændernes kulde frem for nordlændernes	453
Om søløjtnant Heiberg – Kadetfregateksamen – Sneedorff – examina i almindelighed – Søakademiets præmier etc.	455
Om de franskes store landgang paa England	500
Professor Schlegels rigsraadernes levnetsbeskrivelser	503
Om journaler – breve – rejsebeskrivelser at udgive – Yorrigs følsomme rejse	506
Om Roussaus Emile	512
Om fruentimmer hos os bør holde dansk skole	514
Om ridder Arvieux’s rejser i Palastine	516
Om at gøre indførsel i haandverksfolks redskaber	520
Chicaner ved at skrive frit – Kollegiers erklæringer, etc.	523
Om Fr. 4 dagregister – nytten ved saadanne optegninger	530
Om den romerske republiks nu igen oprettelse	533
Om hvor de franske mulig foretage landgang paa England	535
Om man bør forpligtes til at tage imod betjening	539
Om regenter, Officerer etc. bør have videnskaber	542
Om det juridiske maanedsskrift Themis kaldet	543
Om Dannemarks Pantheon af en tysker	547
Boghandler Iversens mange relationer om Billes ekspedition	549
Om vores sigende forbindelse med england, Rusland imod Frankrig	575
Om at holde en familiebog, biografisk dictionnaire, compilere	580
Om greve- og baron titler som gives endnu	588
Om at Jorden har en magnetisk kærne og central ild	592
Om halshugning med sværd og økse – letteste dødsmaade	594
Latinske disputatser indrette til nytte for videnskaber	604
Om Marin Korpsets oprettelse og nytte	606
Om de franskes opførsel og fordringer paa Rom, Schweitz eftersigende paa os og – tyskernes integritet	613
Om den russiske kejser Paul I begyndte regering	629
Om posternes hastige gang – telegrafien	641
Om admiral Lucas og Richerys ekspeditioner – den hollandeske flaades nederlag – den spanske flaades blokering, søekspeditioners giver lidet overlæg	645
Om at vi beskyldes for contrebandit til søs – Bernstorff imod	652
Vores selskabers og alts forglemmelse – fregatten Christiansborg 1752 – orlogsskibet Fyn 1755	657
Om Anacharsis rejse i Grækenland, 400 aar før Christi fødsel	666
Dronning Elizabeths karakter efter dronning Marias brev	670
At udsøge, opmuntre og bruge enhver vel i en stat	672
Om Bonapartes tog til Ægypten, Inden etc.	676
Om ufldkommenheder i vores store danske dictionnaire	684
Om kometer muloig bliver planeter, deres og Maanens indflydelse	686
Om vore skibes opbringelse – kontrebande – købmandsaand etc.	698
Om Rasm. Rotterdams Latinske Colloquia	702
Om brandmajor Junges frikendelse, og skylden kastet paa Søetaten	703
Om Collegialtidenden, og dens større fuldkommenhed	709
Om Bernstorffs sigende eftergivelse paa slutningen – min sag	715
Tyge Rothes skrift om hvad det er at kronprinsen har sat sig i Admiralitetet	720
Om aander, aande-seere – aanders forestillelse	728
Om Cancelliets forsvar for sig mod kancelliraad Holm formedelst en forestilling	737
Om Nørre Kirkegaards begravelser – monumenter – begraves i kirker - kapeller paa Nørre Kirkegaard etc.	741
Om vores søekspeditioner – straf og belønning – vores flag	769
Kirkegaardes begravelsers usikkerhed	783
Om den nye konge af Preussen, Friderich Wilhelm 3.	785
Om Bonapartes begyndte tog i Ægypten	800
Om Søetatens nye forbedringer – flaadens force – søkasteller etc.	804

Pensées Detachées bd. 31 Schiøn. 80, 4to T.3. 828-1200
Tankers hastige optegning, har vel ufuldkommenhed men tillige med megen fornøjelse – fortale	829
Om de franskes mægtighed – tapperhed etc. Spaniens mægtighed etc.	834
Om admiral Hoppes karakteristik – admiral Rabens batallie – admiral Gabel - forurettelser	837
Om kongens og godsejernes jus vacandi	846
Om stiftelsers Fonds fornemmelse, hellighed og uforanderlighed	848
Om prinsers vota i et statsraad – vort ministerium	851
Om dyrenes sanser, alder og fuldkommenheder frem for mennesket	858
Madam Bodenhoffs hastige død – skibstømmer til flaaden – græmmelse til døde	868
Christian d. 3.s historie – hans recesser etc. – Grams fortale	874
Om orgelspil - orgels fordele – Abbed Vogler	881
Om Malte Bruns skrifter og actionering	883
Om søbatallier og naar give sig i samme	892
Om krigsretten i Wien – England	895
Om acacietræet sammensamle al erfarenhed om alt – valnøddetræets skønhed og nytte	897
Om at betragte naturen – læse medicinske bøger, etc.	901
Biskop Balles og fleres skrifter om religionen nu	913
Om Gud, hans gerninger – et liv efter dette	917
Om Grønlænderne – Waillants rejser i Afrika	919
Om den nu afdøde Burke i England – hans karakter	926
Om selvmord – lover der imod – druknende at bringe til live	928
Om afskeder i de militære etater, sør i Søetaten – Collegiet – pensioner	934
Om profeten Esaias digt – national stolthed – forsyn	955
Om kongens manuskriptsamling – manuskripter trykke – konferensraad Erichsen	959
Om fruentimmeret bør tale med varme, stærke passioner	971
Om translatør Heibergs proces – C.C. – beskyldninger mod de franske – fiskalens tiltale – Heibergs forsvar	978
Om det nye secul bør begynde med et 1800 aar eller med 1801	992
Om den nye ventende forordning at straffes paa boes lod	993
Flere anekdoter om den nye russiske kejser, hans krig med de franske – hans general Suwarow	994
Om at sammensamle skribenters smaa skrifter i et bind – bøgers længe vedvarenhed	1014
Om historien om Bastillen	1017
Om professor Fichtes ateistiske meninger – materiens evighed	1020
Om de franskes tilbagetrykning – Directoriets opførsel, de franskes habilitet til søs – batallien ved Abukit – entring etc.	1032
Om kronologiens nytte og indtagenhed i strange maader	1063
Om vores skibes opbringning – kontrebandehandel – passer – konvojering - visitering – stat af 2den rang	1067
Bartals og Münther om Italien – dets godhed – herlighed	1083
Om Correspondance de l’Armé Francois en Egypte – karakteristiske ansigter	1093
Forsvar for naturen, at det ene dyr æder det andet – naturens store husholderiske kunst- en almindelig føde at opdage	1099
Om ridder Terlon – hans historiske mærkværdigheder – kong Carl Gustav i Sverrig	1106
Om Wests beskrivelse over St. Croix – menneskets afmægtighed der – negrene - orkanfæsten – nye planter – nye natur	1110
Om Stauntons rejse i Kina – kinesernes visdom – skikke etc. – alderdom - faa noget fuldkomment beskrevet om Kina	1119
Om at skrive sit eget levnet – holde journal – skrive breve – rejsebeskrivelser	1140
Om den nye skrivefrihedslov af 27. september 1799	1163
Om Justitiariiposten i Højesteret – generalprokurørerklæringer – vide lovene – min sag – Colbiørnsens stil	1184
Om Gud og udødelighed	1195
Ungdommens bedragelige haab indses i alderdommen	1199

Pensées Detachées bd. 32 Schiøn. 81, 4to A. 10. 3800-4206
Om at optegne indfaldne tanker og siden samle de sammenhørende – fortale	3803
Om middelmaadig dyd – elske streng dyd	3810
Om gode veje – kanaler – de pontinske sumpe – postamtet – færger – værtshuse – huse paa landeveje	3814
Om skribenter kan iblandt tale om sig selv	3829
Om sprogideotisme, et fuldkommen sprog – det danske sprog – et sprogs forandring – talemaader	3836
Om infamerende straffe for os – falsknere – hæler og stjæler – ran og tyveri	3858
Om grumhed, hævn, jalousi, misundelse – naturen	3872
Om selskaber, klubber – private teatre – baller – middagsmaaltider – de franskes sociabilitet – et samlingssted for alle	3882
Om bøgers recension, recensenternes uhøflighed at ændre	3908
Om naturhistorien at læse – naturen selv at studere – orden i journaler	3917
Om almanak- og lommeformaterne nu – foliebind og dets berømmelse – bibliotekernes opstillelse	3927
Om hertug Leopold af Brunschweig som druknede	3937
Om Chrisilles sang – Don Pedro af Granada – Kingo – vore gamle sange og toner – Pedersen – Araboe – Skøning – Bording og flere af vore gamle poeter	3942
Om der er visse tider, man bedst er disponeret til at tænke, skrive, have forretninger	3964
Om hvorledes stil mulig bør være – tale bedre end at skrive – Demosthenes – anmærkninger – tale om sig selv – rektor Treschows stil	3971
Om dommeres uafhængighed af Kongen – Fiskalers afstraffelse – Berlepschs sag – Hof- og Stadsretten	3983
Om eftertryk og dens mulige nytte for det almindelige	3999
Om kiggerters og teleskopers herlige opfindelse	4010
Om vers og poetiske prose, hvilket at præferere – Ebreernes poesi – en poetisk encyklopædi	4017
Om føden og at det ene dyr æder det andet – rovdyrtilværelse – naturen elsker liv i alle former – oldenborrer	4029
Historien forfattes saa fuldstændig mulig, dens nytte, hvorledes, den nærværende tids historie agtes ikke meget	4041
Om planeters tilblivning – Saturni maane og ringe – maaneskin – Uranus – Dyr og planters begyndelse	4056
Om sang og taler – vores gamle og nye sange og musik – vores taler nu	4063
Om falsk poi nt d’honneur i en etat – beskyldninger mod Admiralitetet – give tilfredsstillelse – general Armfeldts, Cederstrøms degradationer – vores admiralers foretrækning ved de hollandske admiral Kingsberg	4071
Om at gemme manuskripter, lyst og ulyst dertil, Grubes dagbog – embedsmænd have visse gaarde	4082
Om hunden, dens godhed for mennesket, dens naturgaver, nærming til mennesket	4094
Om menneskets lyst til at vide nyt – stedets ære og nyt røver mest – læse historien, de offentlige tidender	4101
Om lærde journalers indretning og nytte, ej ved hæfter og tomer absolut at hænge sammen, heller ikke andre store værker	4108
Om hlg.? tale, medborgere, studenter – offentlig mening – dumhed - forstand	4117
Karakteristik over C.P. Hans ros – adelen – kollegier – partier i Søetaten – geh. adnnzer	4129
Om kostbare begravelser – monumenter – historiske efterretninger om afdøde - de gamles ligprædikener	4138
Om gamle stene med inskriptioner at bevare – Pontoppidans Marmora Danica – faa gode inskriptioner	4149
Om i en slags orden at male alle mulige farver, og navngive enhver rimelig - nye farver opfinde etc.	4158
Om præster bør have kapellaner, alle først være kapellaner - jubellærer – være en stiftskasse til pensioner for gamle præster	4162
Om K. H. Henns skrifter – bønderne – Fleischer – vejarbejdet – Sorø Akademi - legatas hellighed – Holberg – Stiftrups bibler – Information – Henn. resultater, dueller etc.	4175

Pensées Detachées bd. 33 Schiøn. 82, 4to T.4. 1200-1600
Om at optegne og sammendrage indfaldne tanker til smaa afhandlinger – skrivnings store fordele – fortale	1203
Om loves ufuldkommenhed – Mange love – Love – Lovens Esprit – En ny lovbog – Om instructioners utydelighed	1209
Om Frankrig – Republik og monarki – Det vise raad – Fri characterer – En ung printzes regering – Kongen af England – Regering i monarkier	1221
Om penges trolddom og store nytte – Herligt at oprette stiftelser for dem – Hvorledes opmuntre dertil – Sælleboderne	1241
Om den nye revolution i Frankrig d. 9. november 1799 – Bonaparte – Consuls regering – Directoriet – Jacobinerne	1253
Om Hvorledes læse i alderdommen – Læsning opvækker tanker	1265
Om trætten i Sundet med den engelske kaptajn Brisac – Vagtskibschefen – Kronborg Fæstning – Helsingørs Bladet	1268
Om Holms og Heibergs domme – Professor Olsen – Translateurer være
Notarius Publicus – Embeders bortgivelse	1274
Om Sieyes og Bonapartes forehavender nye franske Constitution	1281
Om skuddagenes udelukkelse i aar 1800 af almanakken	1283
Om den engelske statssekretær Greenvilles svar paa Bonapartes brev til kongen af England angaaende fredstilbud	1285
Om Sæmunds Eddas ældgamle Islandske sange	1286
Om Gud – hans dyrkelse – organisationen – Newton – Solens tilbedere	1288
Om den russiske general Suwarows sejre i Italien – Strenghed – Ære – Lykke – Gudsfrygt	1296
Om Kongen af Sveriges beretning paa Rigsdagen Anno 1800 – Om stats-gælden – Hertug Regenten	1301
Om udødelighed og dens lykkelige haab	1303
Om Englands paastand at visitere neutrale skibe under konvoj – Hvorledes samme mulig kunne indrettes – Om slet ikke at konvojere – Schlegels forsvar	1308
Om Bonaparte og hans magt – Frankrigs frihed – Den Cisalpinske Republik	1315
Om ko-koppernes inoculation paa mennesket – koppernes udryddelse – Kopperne mulig mennesket nyttige	1320
Om vores trætte med England om konvojeringen – vores fregats opbringelse - Lord Whitworths bevæbnede negotation – Man kan ej let tilføje os skade - Krabbe – Schlegel	1321
Om den Rumfordske suppe og dens store nytte	1364
Om neutralitetstraktat nu igen oprettelse – Smaa potentater: Don Quichot og egen opofring – Ubehagelighed med vores konvojering – Whitworths negotation – Engelsk barbari – Lord Rodney – Engelske allierede – Eksekutionen i Neapolis	1367
Om Bonapartes magt – Ærgerrighed – Efterstræbelse	1384
Om at leve i naturens tilstand og i stater – Landlevnet – Monarkiers og republikkers regering – Om en regent at handle selv – Dommernes regering – Den bedste regering	1390
Om vores trætte med Rusland – Den nye nordiske konvention – Om kejseren af Rusland og kongen af Sverige, hans politik, rejse til Petersborg – Engelske forventede angreb	1423
Om at holde journal, fornøjelser derved; have saadanne fra forfædre – Gamle regninger – Skibsjournaler – Journalers sandheds ulejligheder – Lade dem henligge forseglet	1452
Om gravkapeller og monumenter – monumenter ej under aaben himmel - Kapellers nytte og indtagenhed – Marmorkister med portrætter - Vedligeholdelse – Relikvier af døde – Balsamering – Gravskrifter	1470
Om vores trætte med Rusland – England – den nordiske konvention – Engelsk politik – Pitt – En blokeret flaade – De svenske – Tolden i Sundet – Vores herredømme over Østersøen – Forbyde indgangen til den	1494
Om Bll. Erholte foræring – Habil. – negotiationer – løbe ind i en fjendtlig havn – fejltagning af skibe – partiskhed – konvojer	1512
Om den nye nord. Neutr. Convent. – hvad kontrebande – England – ej visitere skibe under konvoj	1527
Om Wrtf. – oplyste og lærde officerer – em ej skikkede – Wodroff distræt – de største krigsmænd været lærde – eksempler – forstandens øvelse gør skikket	1533
Om Kant og hans philosophi – tiden og rummet – substanser – liv efter dette – Kants Antinomier etc.	1539
Om Horats, hans oder – satirer – breve – mytologier – magelighed – vittighed – franske oversættelser – Badens danske – Martial, Guldbergs oversættelse	1553
Om at formilde straffe – give tilfredsstillelse – vise sager til retten – sætte fra embede – cllt. – statuere eksempel – statens sikkerhed – en angiver belønnet – mange love – forligelseskommissioner – C. Colbiørnsen	1573
Om den engelske flaades ankomst nu i Sundet og igennemsejling - neutralitetstraktat – Preussens nota – vores defence – trættens ubetydelighed – magt af 2den rang	1590

Pensées Detachées bd. 34 Schiøn. 83, 4to A.II. 4206-4600
Om tankejournalers nytte, hvorledes skrive afhandlinger af dem – alle føle og tænke ikke ens – om compilering – læsning – fortale	4209
Om prisskrifter – præmiers rette anvendelse og nytte	4217
Om at oversætte de gamle klassiske skribenter, oplægge dem alle i en format – Bibelens oversættelse	4225
Om bøndernes sæder og levemaade at forbedre – vores egne er smukkere end deres beboere	4231
Om ikke at have betjening - give afsked – en gammel kan tjene længe – gamle foragtes	4237
Om tømmerhandler Schalburgs proces med Admiralitetet – angivelser etc.	4247
Om alle blomster at give danske navne – blomsters egenskaber – kokopper	4252
Om K.L. Bülows erholdte obligation af Kongen – proces – forsvar – flugt – Lüttichow – Epping – Nissen	4258
Om dyrs blanding – bastarder – planters befrugtning – løver – tigre etc – naturen elsker liv – mangfoldighed, generation etc.	4265
Varme og gødning giver planter hastig fuldkommenhed, mennesket ligeledes – om menneskets store og stærke krop, tidlige generation, lange alder – kæmper	4278
Om Schroeters Selenotopographi over Maanen, dens mærkværdige beskrivelse, geografi, bjerge og dale, revolution paa den, Jorden som Maane – beskriver Venus, Jupiter etc.	4285
Om Gibbon – Rousseau – Lavater lignet med hinanden alle noget entusiastiske og sværmende, tillige med store talenter, etc.	4293
Om grev Corfitz Ulfeldt – historien er ofte uretfærdig – undskyldning for ham	4299
Om at tale om statssager – vores finanssager røbet – dom og omtale af fremmede om os	4349
Om Grønland, dets guldtid, Østerbygden, søgen efter den	4365
Om Montesqieus L’Esprit de Loix, Stilen deri, inddelingen i bøger, kapitler, hans forsvar	4371
Om tegning, maleri, skildring, kobberstik, afbildning i marmor, gips, voks, elfenben – kunsakademiet – forfædre afskildret – historien malet uden praleri – nyt papir af gammelt	4384
Om nogle tragedier – Zarine – Einer Tampskiælver – Hamlet, Dyveke – Alzire – Johanna Montfaucon	4413
Om haver, deres anlægning - rige bekostning – gartnere – træer – buksbom – unaturlige haver – engelske haver – alleer – buegange – linde – elme – blomster – valnøddetræer i gaarde	4427
Om Wiborgs tale i det Juridiske Selskab – stater – regering – despotisme...	4445
Om apostlene og deres breve	4457
Om Sokrates – de gamles ofte for store ros – Sokrates’ samtaler...	4462
Om patriotisme – fædrelandskærlighed – være indbygger af Verden...	4474
Om Kong Christian d. 4. Historie ved Slange ... Frederik d. 4. ved Slange...	4489
Om at udtage det bedste af slette bøger – arkiv, dokumenter – forbedre bøger..	4513
Om abrivationer og hastig skrivnings nytte	4523
Om naturens forsorg og forudseenhed – ben – fjer – sener etc. – kukujen etc. læse helst i naturens egen bog...	4529
Egoisme tiltager nu, rigdom og fattigdom –renter – røde haar – ære fattigdom – alderdom – ulykkelige – om barndommen	4545
Lavater om fysiognomi, det gøres til stor vidtløftighed, Fr. 2. af Preussen – et fuldstændig værk derom	4555
Om at opofres for staten – tyrkisk regering – general Smith – hertugen af Clarence - Browne – gøre staten tort	4561
Om Livius og hans romerhistorie – hans taler – taler ikke om sig selv...	4566
Om Ossians sange – Gingal et episk digt	4571
Om studerede bør præfereres til betjeninger, studerede en slags adel...	4573
Om regning og skrivning – alle at lære samme i ungdommen...	4588
Om Rothes og Bastholms trosbekendelse...	4594
Om Catul og Tibul, berømte romerske poeter	4600

Pensées Detachées bd. 35 Schiøn. 84, 4to A.I2. 4600-5040
Om naar begyndt at optegne tanker – fortale til dette udskrevne tilbageblevne af gamle tegnebøger og løse breve	4603
Om Saxo Grammaticus’ Danske Historie - fejler kronologi – er pralende ...	4607
Om Montagne og hans skrift, som har meget skønt og indtagende	4610
Om Leibnitz, hans levnet og skrifter, filosofi og meninger ...	4614
Om Holberg og hans skrifter – Per Paars – komedier – historie ...	4624
Om Creditkassen Hichmans fabrikker etc.	4634
Om konferensraad Fleischers skrifter ... Baron Wedel Jarlsberg ... kammerherre Morgenstiernes skrifter om landbovæsen	4638
Om sygdom, feber, vandskræk – medicinen og kirurgien, at være habil i begge dele – kejsersnittet	4649
Om nordlys, deres aarsag og skønhed	4662
Om hr. Gerner, hans habilitet, begravelse og ære	4664
Om Holbergs Niels Klim, fyrstendømmet Potu	4674
Om dephlogistiseret luft - magnetisering for sundheden	4676
Om en konge selv ikke bør anføre sin armé	4678
Om illuminanterne, visionære og flere sekter	4681
Om fata morgana – særsyn i luften – brændinger	4685
Om Suhms skrifter og stil – bekendtskab med de gamle nordiske sæder ...	4688
Om adskillige slags luft – nitrose fizeluft etc.	4691
Martfeldt om kornhandel – hans særdeles sygdom	4694
Om Ussings danske kirkeforfatnings beskrivelse	4696
Om nogle komedier – Figaro – Heibergs Indtoget, Hofsorgen	4697
Om handel og vekselkurs etc.	4698
Om general Germain og fremmede at optage i et land	4700
Om torden og manges skræk for samme	4704
Om visse stæder at have evige udelukkende privilegier	4705
Om provinsialkamre – kammerherre Buchvals trætte med biskop Blok ...	4708
Om at optegne aarlige udgifter og sammes fordel	4714
Om komedien Greven af Waltron – komedier retfærdiggøres ofte uretfærdigheder ved	4718
Om grev Mirabeaus efterretninger om det preussiske Hof og troløshed – Baron Trenks forsvar og slette moral for fruentimmer	4722
Om grevinde la Mottes halsbaands historie – Kardinal Rohan	4728
Om klostre for lærde - klostre have ikke været til nytte – universiteter nyttige...	4729
Om regering ved kabinetsordrer, som ikke god	4741
Om de militæres ringhed i adskilligt	4743
Om den danske dronning Matildes franske breve 1766	4746
Om Phenningers Jødiske Breve	4748
Om Stolt-Signelilles og Habors elskov ...	4749
Om de svenskes relationer os angaaende 1788, Pram om samme	4753
Om Mohrs naturhistorie om Island	4755
Om Torfæus Torfesen, norsk historieskriver	4756
Om Baggesens komiske fortællinger	4759
Om den romerske historieskriver Sallust	4760
Om Beyers beskrivelse over Bringsted og Sigersted sogne ...	4763
Om en skaal drukket i England – Prams tanker derved ...	4765
Om den kongelige gamle og nye Enkekasse...	4771
Om prisepenge til søs	4793
Om finnerne formodentlig fra Ungarn ...	4794
Om kejser Diocletianus, grum, men stor tillige	4795
Om skibstømmer opvæksten at give	4796
Om vore Vestindiske Øer at nytte vel	4798
Om fuldkommen handelsdictionnairer og bøger	4800
Om en sand natur-folk er statsret at skrive	4802
Om for forseelser at straffes i et fremmed land	4804
Adskilligt poetisk, prosaisk beskreven	4807
Adskillige tanker fra 1751-1759 af gamle tegnebøger	4831
Fragmenter afr adskillige gamle breve og andet	4907
Pro memoria fra Kaptajn Bording til Admiralitetet 1776	5011
Nogle breve – om enrolleringen etc. gøre bekendtskab, spadsere etc.	5019

Pensées Detachées bd. 36 Schiøn. 85, 4to T. 5. 1600-2000
Om indfaldne tanker at optegne – fordel derved – hvorledes de bør anses – fortale	1603
Om Højeste Ret – retters og dommeres ofte miskredit – naturens ret – en stor mand være over alle retterne – forhør – fiskalsed – loves esprit ...	1612
Om Bonaparte, han vil herske en, hans magt – beherske Egypten – De 7 Forenede Øers Republik - Bonapartes broder – hans eftermand	1641
Om at læse – studere – anvende tiden vel - foresætte sig vist arbejde – tænke og skrive selv – ej give sig mine af lærd	1653
Om Gud at kende – betrægte natren – Guds dyrkelsers forskellighed – Solens dyrkelse	1663
Om Slaget på Københavns Rhed d. 2. april ...	1674
Continuation om Slaget d. 2. april ...	1738
Om Martiali danske oversættelse – hvorledes de gamle klassiske skribenter burde oversættes – Martiali Eppigramm.	1758
Om unge regenters standhaftighed – opdragelse – kongen af Sverrig - En vis mand egensindig – kalde raad – hypokondri	1765
Om kronologi at forsømme – dens nytte og behagelighed – vigtige opdagelser i kronologien og verdens alder fra Egypten	1773
Om at give retssager i trykken – processer afværge – Holsts blandinger – Holm – Heiberg – Kofod – Hof og Stadsretten – jurister søges – en frue dømt i Forbedringshuset – 2de officerer dømt at skydes i ryggen – fejghed - vores juristers veltalenhed –tidsspilde paa smaating	1776
Vores indenlandske geografi og lokale at optegne – stud. I. Baden – Benytte sig af enhvers gaver – astronomiske højder – land- og søkort optage – opdage nye lande – Øster Grønland – Løvenørns rejse med søuret	1801
Om vores krig med England – om tvungen til den – vores flaade – den retfærdige sag – vores allierede – Nordamerika – traktater at give sig i – Københavns Rheds defence – raadførsel	1818
Om mennesket især henhører til dyret – Naturen forædler sig stedse s - orang–autang - menneskets første tilstand – dets høje tilstand – stræber at overgaa sit maal	1835
Om national stolthed og praleri – vores braverende viser - tapperhed – studenter - Prams 2. april-vise – Bardenfleth om 2 aprils batallie – de franskes sø-sejer over englænderne – en bevægelig flaade – poeters flaterier – oppositions parti – acteur Knudsens rejser – 2. aprils tapre – provinstøjhuse – almindelig armement	1849
Om den nye russiske kejser Alexander 1. regerings tiltrædelse – Poul 1. – Alexanders retfærdighed – hans modesti	1888
Om Salomons højsange – Ebræiske og egyptiske fruentimmer – østerlandsk stil – Salomons beskrivelser – Libanon – Davids 45 psalme – Salomons 1005 viser	1896
Om ordet genie – genier – præsten Hamon – Vauban – vore genier – være født dansk – naturens retfærdighed – de svenske – Rabens Venskaber – ungdommens entusiasme – den nye skrivefrihedsforordning	1904
Om den danske prinsesse Ingeborg – historien forfatte – Studiosus Engelstofts gaver til historien	1923
Om Xenophons skrift om husholdningskunsten – sokratiske samtaler – Sokrates - Ischomak – motion – udyrket jord	1929
Om professor Bugges rejse til Paris – skoler etc. i Frankrig – modelsamling – Biblioteker – arkiver – malerier – monumentsale – national institutet – markedsdage i Paris – posten – deres nye maal og vægt – tidens inddeling – metret – kilogrammet – Bugge derimod – forsvar derfor etc. Bugges hjemkaldning	1934
Om Bonaparte og de franskes regering nu ...	1968
Om dansk værd - professor Olivarius – Frankrig og England tilfreds med os – vores berømmelse – 2. aprils batallie – ridderorden – neutralitetstraktaten – parlamentsdebatter i england om den nordiske fred	1977
Om substanser – sjæle etc. – organer – materien – vædsker – nerver – maven – dyrenes organer – planters organer – vores liv	1985

Pensées Detachées bd. 37 Schiøn. 86, 4to T. 6. 2000-2400
Om tanker og at optegne indfaldne tanker – hvorledes fremdraget afhandlinger af dem – opmuntring til at skrive – fortale	2003
Om hvorledes at skrive – cicero – forskellig slags stil – C. Colbiørnsens stil – om at skrive tidlig eller sildig – tale bedre end skrive – helst skrive	2008
At tænke og skrive om alt – en tegnebog stedse at have dertil – holde journal - livet er mærkværdigt – forfarne tider – dagbøger – O. Sperlings – S. Grubbes - dagbog – forsvar for dagbøger	2019
Om de gamle philosopher – deres philosophiske skoler – Thalis – Anaximander – Pythagoras – Xenophanes – Sokrates – Plato – philosophisk historie	2033
Om Bonapart – han synes at elske det monarkiske og at herske ene – store mænd farlige i en republic – general Moreau	2060
Om republik Luccas nye konstitution – den Cisalpinskes – de franskes – Bataviernes – helvetiernes	2076
Om doktor Galls formening om hjernen og hovedskallen – skikkede organer – øvede lemmer – galvanisme – Voltas nytte	2081
Om Struensee og revolutionen d. 17. januar 1772 – grev Rantzow – Køller -kommissionen – Bernstorff – conseillet – panisk skræk – kabinetsordrer – partier – regering da	2092
Om vore gamle sølove og søkrigsartikler – de Rodiers – Olerons – Wisbyske søret – C3 – C4 – Fr. 5´s søkrigsartikler – Ludvig 14.s – vores søkrigsartiklers fuldstændighed – de skal forandres efter sigende – straffe og belønninger	2117
Om kong Saul – David – Salomon – partiskhed i historien – forsvar for Saul – Samuels stolthed – Davids regering etc.	2137
Om bøndernes frihed nu – deres tanker derom – vornedskabet – landeværnet – lasedaimonisk stat	2164
Om at kende store mænd i alt – endog deres haandskrift – skribenter tale om sig selv – deres breve etc.	2179
Om vores søhistorie som nu forfattes af Riegels – han er næppe skikket dertil – blot samle materialier til den	2186
Om Søetaten – gehejmeraad C.F. Rosenkrantz skrift om søeateten – Danneskiold og hans promemorier om søetaten – admiralitetets og Rosencrantz svar derpaa - flaadens force – opmudring – lunetterne – kommissionen derover – Krabbe – Flignet – Redens defence – søkastellers nytte – krigsartiklerne – Nivaae - lærlingerne – styrmænd – spherica – takkelagiereglementet – de gamle admiraler - alle admiraler i kollegiet – professor Hees kollegier	2190
Om journaler at holde – deres nytte og fornøjelse – hvorledes holde dem	2238
Om 2. april batalje 1801 – berommelser om samme – om englændernes fordel -Schlegel – neutralitetskonventionen – kobbeere – medaljer – philosophisk - jordborger – patriotisme – danskhed – Peer Michelsen	2249
Om Bonaparte – hans monarkiske stat – vil hykles for – æreslegionen – hans store magt – udnævnelse til konsul paa livstid – Necker – republikanisme – oprettet religionen i Frankrig	2264
Om Tysklands deling nu, eller skadesløshed-givning – et svært arbejde – mulig til Tysklands fordel – det østrigske hus	2288
Om monarki og republik – Fr. 2. i Preussen – opositionspartier er ofte nyttige - uretfærdigheder i monarkier – en tyran kan og være naadig – afskeder i - monarkier – adel – man imiterer sin konge	2296
Om Gud og et liv efter dette – organisation beviser især en Gud – tænder – øjne - materiens kraft og aandelighed – udødelighed – godt og ondt i verden – Gud er god – den kristelige religion har laant et og andet af Plato og philosophien	2315
Om vi bør holde flaade og armé – enhver stat være armeret til krig – de smaa holde sig rolig – forsigtig med traktater	2333
Om retfærdighed – lov og ret i en stat – gøre dommerne uafhængige – intet i lov og ret – regeringen ej have indflydelse paa retterne – juristerne ofte regeringens instrumenter – guvernør Wall etc. – statuere eksempel – grumme love – revolutioner paa den engelske flaade – krigsretter i søetaten	2341
Om opdragelsesinstituter for unge fruentimmer – deres fordele – koketteris skadelighed – om duce og rolige fruentimmer – ynde og skønheds forskel	2359
Om Tycho Brahe – hans flugt – C.4. brev til ham – beskyldninger imod ham – hans storhed – fejl i opførsel – proces – giftermaal – hans søster	2381
Om Josephus – hans jødiske historie – Abraham – Moses beskreven romantisk – propheten Biliam – Moses haardhed	2395

Pensées Detachées bd. 38 Schiøn. 87, 4to T. 7. 2400-2800
Om at skrive lidet og meget – at optegne indfaldne tanker og fornøjelse derved – om at skrive i den høje alderdom – fortale	2403
Om musik – ny og gammel musik – komponisters ære – lære musikken har fordele	2411
Om nye republikker – republikkers forbedrede konstitutioner i disse tiders - bataviernes, helvetiernes, Joniens, skythernes – frihed – kanton Wallis, Ligurien, St. Marino, monarkier	2417
Om de kommanderende i sidste krig, Stricker, Fischer, Mecklenburg – er gjort modstand i Vest- og Østindien – Hanover – Don Quichotterie – misfornøjelse	2423
Om Madam Bonaparte og Bonapartes grandesse og forfængelighed – audiens til lord Witworth – general Moreau	2439
Om retfærdighed – retter og love – kassationsret i Frankrig – Rusland faaet nye love – hovedlod – vores love og ret – Abo	2458
Om kongen af Sverige – ærkehertug Karl – kongen af Preussen – Ruslands kejser Alexander	2469
Om vores politiske systema nu, da de franske tager Hanover i besiddelse – stor avancement nu hos os	2485
Om alderdommen, den er ikke ulykkelig, har mange fornøjelser, den frygter ikke for døden	2493
Om den nye bygningsskat – landet bebygget er en fordel – skuespil tillades nu alle steder hos os	2505
Om de nyopdagede planeter Ceres og Pallas – hos os opdages sjældent nye stjerner – doktor Gauss – algebra – Herschel	2512
Om Æschyles og Sophokles tragedier, de 7 feltherrer...	2518
Om Det Danske Magazin – det danske selskabs nytte – vore gamle papirers konservation – Herldik Selskabet	2527
Om Frankrigs landgang nu paa England – Bonaparts opførsel derved – kongen af England – universal regering	2536
Om Nordal Bruns episke digt Jonathan	2545
Om Brutus breve til Cicero efter Cæsars død	2547
Om tyrkerne eller ottomanerne at udjage af Europa – universal regering – Ægypten – deres religion – Mahomet – Koranen – rebellion – Abdul Wechab	2549
Tanker i foraaret 1803	2559
Om Madam Sevignes, Busis og fleres breve – holde brevveksling – Carl 12s breve – breves fornøjelse og nytte, opbevare samme	2561
Om Frankrigs landgang paa England...	2575
Tanker i Frederiksdals skove i efteraaret 1803	2579
Om Dinarks tale imod Demosthenes ...	2583
Om de franskes længe udsættende landgang paa England ...	2589
Om fattighuses opbyggelse – Admiral Wintherfeldts fattighuse	2602
Om de gamle kirkefædre og deres skrifter i 1., 2. 3., 4., secul – St. Bernard i 12. secul	2606
Om sygesmitte og sygdomme at afværge	2653
Om Aristophanes og Plauti komedier	2669
Om døden – erindre samme og være færdig til den	2675
Om gamle skrifter og antikviteter – gamle ordsprog, medallier, rudera af berømte stæder og monumenter – ægyptiske – herculeaniske etc.	2686
Om at holde journaler, der har megen indtagenhed	2698
Om læsning, og at skrive selv som det fornemste	2704
Om Busbecks breve fra Constantinopel – dyrs godhed for mennesket – kvinders elskov til hinanden – Krims, det gamle Tauriens stammefædre	2710
Om organer – Galls formening om hjernens Orner – Materien – Naturen	2715
Om vores sprog at forbedre og berige	2723
Om Frankrigs landgang paa England ...	2735
Om nogle af de gamles processer – Holger Rosenkrantz – Mag. N. Glads – Langes – Geeds	2741
Tanker ved Aldershviles skovgærde 1802	2746
Om smukke navne at vælge – særdeles eller upassende navne	2749
Om levnedsbeskrivelser og biografiske diktionairer at skrive, om vore navnkundige mænd	2756
Om vores kirkesange og deres musik	2758
Om aviser nytte og fornøjelse ved at læse dem	2777
Om Mungo Parks og Waillantz rejser i det indre af Afrika	2785
Om filosofiske historier og filosofien – Tennemann – Bastholm – metaphysica – Lucresius	2791
Om en stats stedse færdighed til forsvar og krig	2798

Pensées Detachées Schiøn. 88, 4to, Ikke indskrevet endnu

Pensées Detachées Schiøn. 89, 4to, Ikke indskrevet endnu

Pensées Detachées Schiøn. 90, 4to, Ikke indskrevet endnu

Pensées Detachées bd. 42 Schiøn. 91, 4to T.11. 4000-4400
Om fordele og fejl ved hastig at skrive ved optegnende tanker- breve – skrift giver erindring – fortale	4003
Den tidlige morgens indtagenhed i mine haver	4009
Om at sige sandhed – folks karakter er uvis – Gorani, Riims etc rejser – den offentlige mening	4011
Om begge Samuels bøger – hastige optegnende anmærkninger ved læsningen	4018
Om Bonapart og krigsbegivnhederne nu – monarki og republik ...	4040
Om begge kongernes bøger – hastige anmærkninger derved	4083
Om Seneca, hans skrifter, stil, tragedier	4105
Om Vedels og Peder Syvs 200 gamle kæmpeviser – de gamles sæder og karakter ses af dem – man burde ligeledes samle nyere gl. folkesange sammen	4110
Om conscribering og det borgerlige militær – Frankrigs conscribering – haardhed dermed	4139
Om begge krønikernes bøger – hastige optegnede tanker derved	4148
Om Huselands kunst at forlænge det menneskelige liv – naturen – levekraft – langt liv	4157
Om Kong Fr. 5s Søe krigs articuls brev – hastige optegnede anmærkninger - Flagkommandøren – frihed – kortspil – saare, myrde nogen – tvinge til salut – vores salut noget derengeret	4165
Om Esræ, Nephemiæ og Esters bog – hastige optegnede bemærkninger – Mardochæus – Ester – Vasti	4193
Om Kant – den saakaldede nye philosophi	4209
Om den engelske admiral Drake, som omsejlede kloden	4214
Om Tacitus og hans historie – Germanien – Agricoli levnet – Hans dialog om talerne	4216
Om propheten Jeremias og hans skrift – begrædelsens bog – propheten Ezekiel – hastige optegnede anmærkninger	4242
Om Magister Vedels Kong Svend Tveskægs Historie – Vedels skrivemaade – søe batallien anno 1000	4257
Om Mohammed – hans krige og levned	4264
Om Ciceros Caton Major, eller om alderdommen	4269
Om de 12 smaa propheter – Hoseas – Joel ...	4273
Thery efterretninger om kong Ludvig 16. i fængsel	4289
Om Kong Fr. 4. Historie eller Levnet af Riegels ...	4291
Om Tobiæ Bog – Judits Bog – Baruchs Bog – hastige optegnede bemærkninger	4349
Om Kina – den sidst afdøde kejser der, Kiemlong	4356
Om Pave Clemens 4 (Ganganelle) og hans breve	4363
Om Hapiers diætiske lommebog	4371
Om Visdoms Bog – Jesu Sirachs Søns Visdom – hastige optegnede Bemærkninger	4372
Om den engelske protektor Cromwell	4380
Om antikvar Winkelmanns venskabelige breve	4384
Om rector Wests beskrivelse over Øen St. Croix i Westindien	4385
Om Xenophons Hieron – Athenens finantzer	4387
Om tænkere og philosopher – mavemænd	4389
Om begge Maccabæernes bøger – Spartanernes, Kong Anthiocus og romernes breve - hastige optegnede bemærkninger	4391
Om store mænds nytte i en stat – Indkalde store mænd	4400

Pensées Detachées bd. 43 Schiøn. 92, 4to T.12. 4400-4800
Om at optegne tanker for morskab – endog I alderdommen – fortale	4403
Om rigsraad Walkendorff, og hans stiftede kollegium	4412
Om de gamle og nye skribenters preference – oversætte de gamle	4405
Tanker i efteraaret oktober 1806	4409
Om at skrive tillige med at læse	4416
Om naturens vedbliven med sit begyndte – kraft i alt levende – træers oculering – børns opamning – menneskets forædling	4419
Om levnetsbeskrivelser og biographiske diktionnairer – hvorledes erholde materialier til dem – O. Wulfs biografisk dictionnaire – ej forurette afdøde	4425
Om organers magt – aander – forhaabning til et nyt og bedre liv	4436
Om Bonaparte – hans magt omstøder troner, haaner fyrsterne ...	4440
Om Homerus Odysses, et episk digt i 24 sange ...	4485
Om ortographie, gramatica – skrive correct, hastig – stil – have offentlige Correcturer	4518
Om Bagsværds egns og mine havers skønhed – sommerens og aarets tiders behaglighed der	4526
Oldsager at bevare – Alexanders kiste – Herculaniske Manuskribter – vores gamle gravhøje, kirker – begravelser – epitaphier etc.at skaane	4530
Om musikken og ved den at betegne passioner, tanker, tilfælde etc. – skønsang	4548
Om Bonaparte, hans familie, hof, ministre etc.	4555
Om Platon, hans levnet, philosophie, tanker, ligning med christi lære – menneskets hoved	4567
Om fremmedes dom om os og vore sager – neutralitet – praleri ...	4589
Den aarle morgens skønhed paa landet	4598
Om ynde og skønhed hos fruentimmer – fruentimmer især skrive ved breve	4600
Om hertugen af Marlborough, hans levnet og karakter	4610
Om Ovenii latinske og fleres epigrammata	4614
Om Homerus Iliade ...	4616
Om kongerne, deres regering, opførsel, minjonger	4649
Om den lyst at vil være erindret af eftertiden – vores jordkugles skrøbelighed og forgængelighed	4658
Om krigsretters indretning og uefterrettelighed – Admiral Calder, Decker, Kingsberg – generalauditør – Admiral Willeneuve	4664
Om menneskeracers frembringelse – negre, mongoler – jordkuglens beboelse – kalmukker – tartariske stammer – amerikanernes herkomst	4668
Om foliebinds fordele – sammesamle smaaskrifter i et stort bind, for at opbevare samme	4678
Om Plutarchs levnetsbeskrivelser ...	4681
Om electriciteten og dens figurer – chemien, dens nye opdagelser og nytte	4716
Om alderdommen, dens besværligheder, usselhed og trøst	4724
Om adskillige blandede legemers selvantændelse – menneskets selvantændelse og ibrandgaaen	4734
Om Thucydides, en græsk historieskiver	4737
Om store handelsstæder, store købmænd – beskrivelse over Egypten	4739
Om klimaets indflydelse paa menneskets organer ...	4743
Om general Stenbucks levnet og karakter – hans breve – falskhed – postmester Erlund	4754
Om electricitetens fænomener, frugtbargøren – lynilden, dens ledere og afleder	4762
Om kongen af Sverige og hans politik nu – krigsbøn – den romerske kejser - Bonapaarte	4771
Om den veneriske smitte eller venerisk syges tiltagelse – dens oprindelse – bordeller – Struensees gode anordninger i meget	4778
Om at grave kanaler, forene floder, sammes store nytte	4783
Om forbedring i vores liturgi og gudstjeneste, protestanter og katolikker – forene religionerne – det ældre gudsord – bøgers titler	4786
Om den nordsjællandske bondes karakter	4799

Pensées Detachées bd. 44 Schiøn. 93, 4to T.13. 4800-5200
Tankers og erfarenheders vedvarenhed, formedelst optegning – mange foretage sig samme – fortale	4803
Tanker i foraaret sidst i maj 1807	4807
Om de gamle grækeres tanker om venskab ...	4809
Om menneskers fornøjelse ved livet – selvmord	4814
Om englændernes kaadhed, pral og voldsomheder, til søs – S. Smith, Popham – Dardanellernes forcering	4821
Om tragedierne Tancredo – Husiterne – Niels Ebbesen og historien om samme	4828
Om landlevneds lykke – Et islandsk digt om landlevnet af laugmand E. olafsen	4836
Om fugles sang er efterabning – spurven – hanen, hønen	4841
Om fyrsternes arresthuse – regering – uafhængighed – Ovidius – monarkisk regering – parlamentet i England	4848
Om doktor Galls nye lære om hjernens organer – professor Bornemann om samme	4858
Om Virgilii Bucolica eller hyrdevers ...	4867
Om at oversætte de gamle skribenter – ubekendte gamle klassiske skribenter – herculaniske manuskripter – oldsagers opbevarelse	4882
Om berømte spanske poeter ...	4901
Om ulykkelige admiraler og generaler i denne krig	4906
Om kronologiske historier eller krøniker, levnetsjournalers holdelse og deres fornøjelse	4916
Om de gamle islandske sagaer, som man vil gøre til blot digte – forsvar for dem – skandinaviske sprog	4920
Om at lade sig adle – adelens fordele – Carstenskiold – Rosencrone – Adel i sig selv unødig	4929
Om levnetsbeskrivelser g familiebøger	4939
Om Virgilii Georgica eller bondeværksbøger ...	4943
Om stil – naturlig kunstig skøn stil	4950
Om indløbne tilfælde ved søbatallier i denne krig – 4 spanske fregatter – omsværmende franske eskadrer – Bonaparte – slaas med stor overmagt	4953
Om vore gamle runeskrifter og monumenter – runeskriftsten, samlet i F.3. tid - det Kiviske monument – Kong Sigvards gravsten	4936
Om Ungarns frihed – regenter som regerer i andres navn – conscribering – den østrigske kejser	4970
Om hertugdømmernes Slesvigs og Holstens livegenskab ...	4979
Om menneskets affældighed, dødelighed og alderdom	4984
Om Bayren, kongen af Bayren, Rhinforbundet	4997
Om dyr og planters udgang, eller ltid vedbliven i verden – Mammouth-dyret – elefanten – kæmpeslangen – den største vækst paa jorden	5004
Om kong C.2. og hans forsøg til reformationen i Danmark	5010
Om udødeligheds højhed – rosen – mynthen	5014
Om planeten Vesta, og planeter at opdage	5019
Om Kristus og hans sammenligning med Socrates af Bastholm og Hornemann	5020
Om Kants Teori over himlen eller universet – planeter, kometer – verdens storhed – centralpunkt – en sol udbrændt – materiens og bevægelsens begyndelse – planeternes indbyggere – fixstjernernes orden	5029
Om profeten Esaias og hans skrift	5059
Om et marokkansk tog til det inderste af Afrika – Vandalernes rige i Afrika	5069
Om portrætter, marmorbilleder – udskaarne ædelstenes billeder	5071
Om rapporten om Københavns kapitulation – presentfregattens bortsendelse	5075
Om periodiske skrifter – journaler – aviser – Minerva – Hebe – Litteraturselskabet – Dagen etc.	5080
Om skibskaptajn Agerbeks eget udgivne levnet	5098
Om professor Michaelis 100 spørgsmaal til det danske lærde arabiske selskab 1760 – Kongeriget Yemen	5105
Om professor Guldbergs trætte med doktor Ryge, det danske sprog angaaende	5115
Om renter og deres nu spaaede forhøjning – stor ulejlighed derved – husleje - rigdom	5120
Om hundens natur og godhed for mennesket – organ dertil	5128
Om mythologien, som noget skønt og indtagende	5132
Om de hvirvelløse dyrs ofte forundringsfulde natur	5135
Om gehejmeraad Krabbes selv forfattede levnedsbeskrivelse – Weggersløv – Rosenkrands – Redens befæstning	5138
Tanker paa de store marker østen for Bagsværd 19. september 1806	5144
Om islændernes klage – kongelig resolution – deres handel og mulig bedre indretning	5147
Om den romerske kejser Julius – hans filosofi – affald fra den kristelige religion til hedendømmet – hans død	5151
Om popular medicin – nerve feber – tissot – hjertes sygdomme – midizines store stigen	5161
Om søkadetternes akademisager – habilitet – Sneedorff – enciennitet – eksamina	5167
Om efterhøstens tankefuldhed – mit landsteds behagelighed – dets brand og ødelæggelse	5173
Om krigen nu – Preussen og dets tab – regenter ofte ilde lidt – ulykkelige bleven generaler	5179
Om kongen af Sveriges krige nu – hans forslag til general Bruno – tab – gøre fyrster – hans svar til os	5184
Om Ungarernes frihed – Napoleons konstitutioner for de nye stater – regenters uafhængighed – universal regering – monarki og republik	5190

Pensées Detachées bd. 45 Schiøn. 94, 4to T.14. 5200-5600 Ikke indskrevet endnu

Pensées Detachées Schiøn. 95, 4to, Ikke indskrevet endnu

Pensées Detachées Schiøn. 96, 4to, Ikke indskrevet endnu

Pensées Detachées Schiøn. 97, 4to, Ikke indskrevet endnu

Pensées Detachées Schiøn. 98, 4to, Ikke indskrevet endnu

Pensées Detachées Schiøn. 99, 4to,
Uindbundne strøtanker. Dette er de sidste, der er skrevet mens Schiønning levede. Sidste indførsel i juni 1813.

Pensées Detachées Schiøn. 100, 4to,
Uindbundne strøtanker. Dette er de sidste, der er skrevet mens Schiønning levede. Sidste indførsel i juni 1813.

Pensées Detachées, Maanedl. Register Schiøn 101. 4to
En kronologisk nøgle til strøtankerne. Da Schiønning skrev i flere forskellige bind af strøtankerne samtidig ud fra en emneopdeling, mente han det mest overskueligt at føre et sådant kronologisk register. Det synes dog ikke at være helt komplet. Særlig må det bemærkes, at der er sat blanke sider af til årene mellem 1772 og 1781.