Adelsmanden
Adelens privilegerede position i samfundet frem til 1600-tallets midte var militært begrundet. Adelen skulle til gengæld for sine privilegier stille med pansrede ryttere til krigstjeneste. Pansrede ryttere havde været bekostelige, og håndteringen af lanse og sværd på hesteryg krævede megen træning.
Adelens militære betydning svinder
Men i løbet af 1500-tallet svandt adelens militære betydning ind. For det første blev de pansrede rytteres betydning relativt mindre i takt med fodfolkets voksende betydning. For det andet ændredes rytteriets funktion delvist, bl.a. ved at lansen afløstes af rytterpistoler, der ikke krævede samme færdigheder. Ændringerne medførte en udvidelse af rekrutteringsgrundlaget for rytteriet, der ikke længere var et adeligt domæne.
Men selvom det pansrede, adelige rytteri mistede sin betydning, spillede adelsmænd en væsentlig rolle i udviklingen af hæren.
Adelen blev krigsentreprenører og officerer
Mange adelige stillede sig i den statslige hærs tjeneste. En del af dem som krigsentreprenører, der påtog sig at hverve et antal soldater til kongens hær. Og stadigt flere som officerer i den nye, permanente hær.
Adelen dominerede således stadig hæren. Men det var ikke længere som selvstændigt kæmpende individualister. Adelen måtte indordne sig den statslige organisation.