Flåden under 1. og 2. Verdenskrig
Da Første Verdenskrig brød ud, fandtes en moderne dansk flåde, velegnet til opgaverne under opretholdelsen af neutraliteten. I mellemkrigstiden blev Søværnet svækket af lave bevillinger i 1930'erne, og den udrustede styrke ved 2. Verdenskrigs udbrud var meget mindre end Sikringsstyrken under 1. Verdenskrig.
Minespærringer i dansk farvand
Under 1. Verdenskrig blev artilleriskibe brugt til bevogtning af minefelter mens mere mobile torpedobåde kunne modvirke krænkelser af de danske farvande. Flåden indgik også som en del af Københavns befæstning, hvor bl.a. de danske ubåde spillede en rolle.
Trods dansk neutralitet blev der under 1. Verdenskrig, på tysk opfordring, udlagt danske minespærringer i Storebælt og Øresund. Minespærringerne kom dog også til at fungere som en hindring for tyske flådebevægelser ud af Østersøen. Kielerkanalen gjorde det dog muligt for den tyske flåde at komme ud i Nordsøen uden at skulle gennem dansk farvand.
Skibe blev sænket på Holmen i 1943
Under 2. Verdenskrig var Søværnet loyalt over for regeringen, og ved Tysklands angreb den 9. april 1940 blev der på kongens og regeringens ordre ikke ydet modstand. De første år af Besættelsen fungerede flåden i begrænset form. Efterhånden som modstanden mod den tyske okkupation steg i befolkningen, blev situationen uholdbar, og regeringen måtte til sidst træde tilbage.
Den 29. august 1943 stormede tyskerne alle militære anlæg i Danmark, og Holmen blev angrebet tidligt om morgenen. En hemmelig ordre om enten at sænke skibene eller at sejle til Sverige var udsendt. På Holmen i København blev størsteparten af skibene sænket af egne besætninger. Et fåtal mindre skibe nåede i sikkerhed til Sverige fra forskellige positioner ude i landet