Svenskekrigene - til søs

Koloreret tegning af Slaget i Køge Bugt — Slaget i Køge Bugt, under Skånske Krig, fremstillet på en anskuelsestavle til skolebrug (Rigsarkivet). Der har været to søslag i og ved Køge bugt. Under det første, i 1677 besejrede Niels Juel en overlegen svensk styrke. Under det andet slag, som fandt sted under Store Nordiske Krig kæmpede Ulrik Chr. Gyldenløve i oktober 1710 mod en svensk flåde, kommanderet af generaladmiral Wachtmeister. Der var ikke nogen klar afgørelse, men det danske linjeskib "Dannebroge" sprang i luften med hele besætningen.

Fra Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) og frem til afslutningen af Store Nordiske Krig (1700-1720) var Norden præget af en magtkamp mellem Sverige og Danmark.

I sidste halvdel af 1500-tallet havde Sverige fået opbygget en slagkraftig flåde, og en central del af Svenskekrigene var den permanente konflikt om søherredømmet i Østersøen.

Krig i flere faser

Den langvarige konflikt mellem Danmark og Sverige kan opdeles i tre faser, der hver omfatter to krigsperioder. Den første fase markeres af Den Nordiske Syvårskrig og Kalmarkrigen.

Begge krige blev indledt af Danmark i et forsøg på at tvinge Sverige tilbage i Kalmarunionen, der var gået i endelig opløsning i 1523. Anden fase markeres af Torstensonfejden og Karl Gustav-krigene.

Ny balance i Øresundsregionen

Efter Christian 4.s mislykkede deltagelse i Trediveårskrigen, i perioden 1625-1629, var Danmarks overlevelse som stat truet. Kun den svenske kong Karl 10. Gustavs død i 1660 samt stormagternes mægling sikrede Danmarks overlevelse.

Den sidste fase omfatter Den Skånske Krig og Store Nordiske Krig, der begge var et dansk forsøg på at tilbageerobre tabte landområder fra en svækket svensk stormagt. Efter Store Nordiske Krig var Sverige igen reduceret til en mellemstor magt, og med Rusland som den førende magt opstod der en ny strategisk balance i Østersøregionen.