Hvervningens ophør

Kronprins Frederik bortjager en nysgerrig student ved en af de store øvelser. Stik af Schule. — Kronprins Frederik bortjager en nysgerrig student ved en af de store øvelser i eksercertiden. Episoden blev anset for så tilpas aparte, at der blev fremstillet et stik. Stik af G.C. Schule. Det kgl. Bibliotek.

I 1761 blev den franske general Saint Germain, der var en stor beundrer af Preussens militære system, engageret som øverstkommanderende for den danske hær.

I Preussen bestod hæren af regimenter med en mindre hvervet kerne samt udskrevne bønder til længerevarende tjeneste.

Godsejerne var imod udskrivning

I den danske godsejerstand var der imidlertid stor modstand mod et sådant system, og da godsejerne samtidig udgjorde statens ledelse, lykkedes det dem i årtier at forhale en udvikling. Efter Struensee-episoden opstod der stor modvilje mod tysk indflydelse i staten, og med hærplanen af 1774 bestemtes, at den udenlandske hvervning skulle indstilles. Det blev dog opgivet allerede året efter, og trods forsøg i 1780’erne var det først i 1801, at situationen forandrede sig afgørende.

Værnepligt for bønderkarle

Folketællingen 1801overbeviste selv skeptikerne om, at der i bondebefolkningen var et tilstrækkeligt stort udskrivningspotentiale. Dertil kom Slaget på Reden, hvor kronprinsen blev stærkt påvirket af den nationale stemning. Resultatet blev en ny skelsættende værnepligtsordning året efter, ifølge hvilken bønderkarlene skulle udskrives til regulær tjeneste i 2 år. I praksis kunne man dog ikke helt undvære de hvervede, og da slet ikke i en krigssituation, hvorfor hvervningen fortsatte. Den udenlandske hvervning blev indstillet i 1808, medens den indenlandske fortsatte i endnu nogle årtier, om end i stærkt begrænset omfang. Underofficerer og musikere hvervedes helt til 1867-hærloven.

Stik af Juleaftensfejden 1771 — Juleaftensfejde 1771. Struensees ordre, om at Livgarden til Fods skulle nedlægges, udløste voldsom vrede og var afgørende for beslutningen om at fratage ham magten. Juleaften gjorde Livgardens vagt ved Christiansborg oprør over beslutningen. Den nægtede at afgive vagten til de grenaderer, som kom for at afløse, og det førte til dette lille slagsmål. Livgardens historiske Samling.

Hvervningens ophør — Folketællingen af 1787 gav det første fingerpeg om, at man kunne lade en større del af hæren rekruttere ved udskrivning i stedet for hvervning. Resultatet af folketællingen bekræftede også statens mistro til godsejernes evne og vilje til at forestå hærens rekruttering og var således direkte medvirkende til Stavnsbånds-forordningen året efter. Rigsarkivet.