Årringe - hvad fortæller de om fortidens klima?
Når et træ saves over, kan man tælle årringene og se, hvor gammelt træet er. Årringenes tykkelse viser, hvordan vækstforholdene har været de enkelte år. Især fyrretræer i det nordlige Skandinavien er gode til at vise variationer i klimaet, fordi de vokser på randen af deres udbredelsesområde og derfor er meget påvirkelige.
Smalle årringe på Oluf Hungers tid
Klimaforskere kalder perioden fra 1550 til 1800 for ’Den lille istid’. I denne tid havde fyrretræer fra Nordskandinavien markant smallere årringe. Den danske konge Oluf, der regerede fra 1086 til 1095, fik tilnavnet ’Hunger’. Smalle årringe i danske egetræer viser da også, at der var misvækst i Danmark fra 1087 til 1091. Nordamerika og Nordeuropa havde egetræerne meget smalle årringe omkring 540 e. Kr. Det skyldes formentlig en naturkatastrofe - et voldsomt vulkanudbrud - som skyggede for solen og dermed forværrede træernes vækstbetingelser.