Ringen

Ash nazg durbathlûk, ash nazg gimbatul,
Ash nazg thrakatulûk, agh burzum ishi krimpatul.

Én Ring er over dem alle, Én Ring kan finde de andre
Én Ring kan bringe dem alle, i mørket lænke dem alle.

Ordene blev udtalt af Sauron, da han smedede herskerringen. Denne ene ring kunne tryllebinde de ringe, han havde givet til elvernes, dværgenes og menneskenes herskere. Dermed blev Saurons magt total.

Ringe spillede en vigtig og central rolle i middelalderens skandinaviske litteratur. I vikingetidens Skandinavien brugte man edsringe til at binde personer til deres løfter, også hinsides døden. Præcis som Herskerringen binder de øvrige ringe (f.eks. Ringånderne) i Tolkiens univers. Den gode hersker beskrives som ringgiveren, hvor ringen både var en rig gave, men altså samtidig et tegn på gensidig forpligtelse.

Ideen om en central ring, hvortil der er knyttet flere ringe, genfindes i historien om Odins ring Draupner / Draupnir / ”Drypperen”. Dog er Odins ring en armring og ikke en fingerring. Hver niende nat drypper der fra Draupnir otte guldringe af samme vægt. Mere direkte parallel findes i Vølsungasaga. I historien om Sigurd Fafnersbane optræder en forhekset ring. Historien blev siden gendigtet i det store tyske episke digt Niebelungenlied. Et andet eksempel på en legendarisk ring er kejser  Karl den Stores ring – Slangens Ring. Den indeholder også en fortryllende – men ødelæggende kraft. Historien kan ses som et direkte forbillede for Tolkiens fortælling om ringen. Ligeledes rækker myter om ringe helt tilbage til det Gamle Testamente og overleveringerne om kong Salomons ring, der gjorde ham i stand til at kontrollere dæmoner.

Tolkien blev i øvrigt i 1929 bekendt med en romersk guldring fundet i England. Ringen var blevet forbandet i forbindelse med, at den var blevet stjålet fra dens retmæssige ejermand. Historien er interessant, fordi den indikerer, at Tolkien også brugte genstande og ikke bare tekster som inspiration til sine historier. De mange forskellige kilder, legender og sagn blev forbundet til en fortælling, der var forfatterens helt egen, men som indeholdt essensen af alle historierne.