Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Genstande fortæller

Nartionalmuseet havde engang en udstilling, hvor der var mange genstande, som fortalte historier om industrikultur. Her er nogle eksempler på de genstande, som var i udstillingen.

Brede Værk - museum for industrikultur

I Brede Værk, den gamle klædefabrik nord for Lyngby, havde Nationalmuseet udstillinger om industrikultur. Her kunne du f.eks. se:

Genstande fortæller
Storno 980 mobiltelefon fra slutningen af 1980'erne. Storno var oprindeligt et dansk selskab, som i 1970'erne var Europas største producent af mobile telefoner.
Genstande fortæller
Ur fra "Dansk Normaltid", omkring 1900. En fælles standardtid for hele landet blev indført i 1880, og i 1894 tilsluttede Danmark sig den internationale tids-zone aftale. Det var især jernbaner og telegrafi, som skabte behovet for tidens standardisering.
Genstande fortæller
Diplom, tildelt Øresunds Chemiske Fabrikker på den internationale koloniudstilling, Paris 1931. Virksomheden var i daglig tale kendt som kryolitfabrikken, idet dens vigtigste råvare var mineralet kryolit, som blev udvundet i Grønland.
Genstande fortæller
Tærskeværk fra Dronningborg Maskinfabrik ved Randers. Tærskeværket kom frem i slutningen af 1800-tallet, i forbindelse med landbrugets mekanisering. Denne model er fra 1907.
Genstande fortæller
Stempelur fra Dansk Eternitfabrik, Aalborg. Hver ansat havde sit eget kort, som skulle stemples ind når man mødte på arbejde og stemples ud ved fyraften.
Genstande fortæller
Batterier fra det danske firma Hellesen. Indtil F.L.W. Hellesen sidst i 1870'erne opfandt tørbatteriet, bestod batterier af væskefyldte glas.
Genstande fortæller
Fjernsyn, Philips model ACDK 124, fremstillet på virksomhedens fabrik på Amager i Danmark, ca. 1956.
Genstande fortæller
Reklameplakat for oliefirmaet British Petroleum

Danmarkshistorier 1660-200

"Danmarkshistorier 1660-2000" er Nationalmuseet generelle udstilling om den moderne Danmarkshistorier. Her kan du også finde genstande med relation til industrikulturen, som f.eks.:

Genstande fortæller
Forrest en drejebænk, bagved del af svinghjul og kontroltavler til dampmaskine. Dampmaskinen har drevet en sukkersaftfabrik i Mern på Sydsjælland.
Genstande fortæller
Diorama fra Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København, 1888. Et kig gennem hullet gav et indtryk af den store udstillingshals indre.
Genstande fortæller
Reklame for det kooperative bryggeri Stjernen.
Genstande fortæller
Fransk reklameplakat for mælke-centrifuger, fremstillet af B&W i København.
Genstande fortæller
Industriledere samlet på Østre Elektricitetsværk, København. Fotogravure efter maleri af P.S. Krøyer, 1904.
Genstande fortæller
Mindealbum, skænket af arbejderne på Rubens Dampvæveri, Frederiksberg, til direktøren i anledning af hans sølvbryllup, 1890.
Genstande fortæller
Reklameskilt for Arbejdernes Byggeforening, stiftet af B&W-arbejdere i 1865. Foreningen opførte bl.a. "Kartoffelrækkerne" i København.
Genstande fortæller
Valgplakat for statsminister Stauning og Socialdemokratiet, 1935. Ved dette valg fik Socialdemokratiet 46 % af stemmerne.