En konges ring

Ringen, ringsmykket, hvad enten det er fingerringe, hals- eller armringe, signalerer alliancer, status og måske endda magi. Det gælder for så vidt også i dag. Og det er ikke noget tilfælde, at både Wagners store opera-serie og Tolkiens romaner netop har ringen som sit mytiske centrum.

I 500-tallet hører vi for første gang om en dansk konge. Det er i en beretning om folk fra nord, der i året 515 plyndrer Frankerrigets kyster under ledelse af  danerkongen Chochillaicus. Frankerkongens søn indhenter imidlertid vikingerne og dræber kongen. Det er utvivlsomt den samme konge, som kendes fra Bjovulf-kvadet, hvor kongen hedder Hygelaks, og kaldes Geaternes konge. Ifølge dette kvad ejede kongen en ring ved navn Brisingemen: ”Det halssmykke havde Hygelak…på den sidste rejse…..den drabelige drot/han blev dræbt under skjoldet./Da kom kongens krop/og hans kampskjorte med/i frankernes eje,/desuden halsringen”.

I oktober 1937 pløjede tjenestekarl Niels Jørgen Hauberg på en mark ved Borremosen, Hannenov ved Tingsted på Falster.

Han blev noget overrasket, da han pludselig mærkede noget, der slæbte efter ploven. En del af en stor gylden ring blev vendt op og et pludseligt glimt fra plovens skær afslørede ringens anden halvdel.

Ringen vejer lidt over et halvt kilo, så den der har båret den om halsen har da nok kunnet mærke den. Den er stærkt ornamenteret. Vulster, tværringe, filigrantråde og mønstre ses over det hele. Mest interessant er måske nogle dyrebilleder, som sidder på de største tværvulster. Den stammer fra slutningen af 5. århundrede, og det kan have været en lignende ring, som danerkongen mistede i 515 ved Frankrigs kyster.