Karthago i Tunesien


I 1975, 1981 og 1984 gennemførte Nationalmuseet som led i UNESCO-projektet ”Til Karthago’s Redning” tre udgravningskampagner i Karthago.
Indsatsen lå i forlængelse af en dansk tradition for topografiske undersøgelser og udgravninger på stedet, der går tilbage til den danske konsul i Karthago, Christian Tuxen Falbes banebrydende indsats i Karthago i begyndelsen af 1800-tallet. Falbe udforskede blandt andet en lokalitet ved kysten umiddelbart nord for den romerske bymur fra 425 e.Kr., og han udgravede her en mosaik, der i dag er udstillet i Antiksamlingen.
Nationalmuseet valgte at vende tilbage til dette sted for at fuldføre Falbe’s arbejde med den nøjagtighed,
der stilles krav om i dag. Udgravningen afdækkede et område på ca. 1000 kvadratmeter, der havde været udnyttet og bebygget fra 100-tallet f.Kr. til senantikken (600-tallet e.Kr.).
Udgravningen afdækkede rester af en romersk kystvilla, der i 400-tallet e.Kr. blev genanvendt til massebegravelser – måske til ofrene for en epidemi eller hungersnød.
Feltarbejdet blev finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd, Carlsbergfondet og Tuborgfondet. Generalkonsul Gösta Enboms Fond ydede efterfølgende væsentlig støtte til bearbejdelsen af fundene.
