Børnedødelighed
Det farlige spædbarnsliv
I 1770 døde købmand Dahls anden kone i barselsseng. Sille Marie, som kvinden hed, blev begravet sammen med sit døde nyfødte barn i Skt. Olai kirke i Helsingør.
Hun fik sit spædbarns tøj og en flaske vand med sig i graven, så hun kunne ”tage sig af det lille barn”. Sådan mente man at undgå, at hun ville ”gå igen”.
1 % af kvinderne i Danmark døde i barselsseng i 1700-tallet. Men det var endnu farligere at være spædbarn og baby: 20-25 % af alle danske børn døde i løbet af det første leveår. Gravide kvinder sørgede derfor altid for at have ligtøj parat, sammen med det øvrige spædbarnsudstyr.
”Jeg har født en engel”
Grevinde Reventlow var tit og ofte bekymret for sine børns helbred og sjældent uden grund. Børnene kunne når som helst rammes af dødelige sygdomme som feber, forkølelse eller mellemørebetændelse.
Hendes søn Ernst døde som 5-årig og fjorten dage efter fødslen døde sønnen Conrad. Grevinden fik 12 børn, men kun de 9 af dem blev voksne.
Morens bekymringer og sorg kan man læse om i en lille dagbog, hun skrev for ca. 240 år siden. Om tabet af Conrad skrev hun: ”Jeg har født en engel”.
Forskellige børn - forskellige liv
På en mark over for landsbykirken lå en efterårsdag et dødt spædbarn. Nogen fandt liget, lagde det i en spånæske og lod præsten begrave det i kirken. Det skete for 300 år siden. Måske var den ukendte mor nødt til at slå sit barn ihjel, fordi hun havde født det uden at være gift? Det var ikke ualmindeligt.