Projektbeskrivelse

Bronzealderen, ofte refereret til som ”Europas første guldalder”, var en periode med teknisk fornyelse, sociale transformationer og vidensdeling, hvilket i høj grad var stimuleret af langdistanceforbindelser. Den nordiske bronzealder (1.700 – 500 BC) har efterladt en rigdom af levn fra fortiden i vores landskab, heriblandt adskillige gravhøje, offergaver og helleristninger. Udover disse imponerende kulturlevn findes der i Danmark en unik samling af særdeles velbevaret skeletmateriale: De berømte egekiste-folk. Disse individer, både mænd og kvinder, repræsenterede deres tids elite i en afgørende fase af fortiden, hvor nutidens samfund begyndte at tage form. Bronzealderen er, grundet dens afgørende betydning, blevet grundigt undersøgt, men der er fortsat vigtige spørgsmål, som mangler at blive afdækket. Ét spørgsmål, som er helt centralt for forståelsen af bronzealderens samfund, er relateret til hvorledes udveksling over længere distancer, og dermed graden af mobilitet, fandt sted. Visse eksotiske genstande, som er fundet i Nordeuropa, indikerer en udbredt grad af udveksling med fjerne regioner. Det vides dog ikke, om disse genstande har været handlet mellem nabobyer (lav mobilitet) eller om de er blevet bragt hertil af individer, som har transporteret dem over store distancer (høj mobilitet).

Projektet er tværfagligt, og benytter de nyeste forskningsmetoder inden for biomolekylær, biokemisk, antropologisk og arkæologisk analyse til at undersøge skeletmaterialet. Resultaterne af de naturvidenskabelige analyser bliver sammenholdt og integreret med de arkæologiske vidnesbyrd, for derigennem at opnå et mere detaljeret og velfunderet billede af mobilitet (eller ikke mobilitet), handel og udveksling som potentielle kulturforandrende drivkræfter i bronzealderens samfund.