Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Projektbeskrivelse

Projektbeskrivelse

Bronzealderen, ofte refereret til som ”Europas første guldalder”, var en periode med teknisk fornyelse, sociale transformationer og vidensdeling, hvilket i høj grad var stimuleret af langdistanceforbindelser. Den nordiske bronzealder (1.700 – 500 BC) har efterladt en rigdom af levn fra fortiden i vores landskab, heriblandt adskillige gravhøje, offergaver og helleristninger. Udover disse imponerende kulturlevn findes der i Danmark en unik samling af særdeles velbevaret skeletmateriale: De berømte egekiste-folk. Disse individer, både mænd og kvinder, repræsenterede deres tids elite i en afgørende fase af fortiden, hvor nutidens samfund begyndte at tage form. Bronzealderen er, grundet dens afgørende betydning, blevet grundigt undersøgt, men der er fortsat vigtige spørgsmål, som mangler at blive afdækket. Ét spørgsmål, som er helt centralt for forståelsen af bronzealderens samfund, er relateret til hvorledes udveksling over længere distancer, og dermed graden af mobilitet, fandt sted. Visse eksotiske genstande, som er fundet i Nordeuropa, indikerer en udbredt grad af udveksling med fjerne regioner. Det vides dog ikke, om disse genstande har været handlet mellem nabobyer (lav mobilitet) eller om de er blevet bragt hertil af individer, som har transporteret dem over store distancer (høj mobilitet). Dette væsentlige spørgsmål er særligt aktuelt efter at vores tværfaglige undersøgelser af Egtved-pigen for første gang har påvist langdistancemobilitet af et enkelt individ.

Mobilitet i bronzealderen

Hidtil har den mest succesfulde metode til undersøgelse af forhistorisk mobilitet for enkelte individer været strontiumisotopanalyse (87Sr/86Sr) af tandemalje og knogler . Herved opnås en geografisk herkomst, som er baseret på individets gennemsnitlige fødeindtag over en flerårig periode. Metoden er derfor egnet til at identificere menneskers mobilitet over længere tidsintervaller. Vi har videreudviklet metoden, så den nu også kan bruges på hår og negle, og det er dermed blevet muligt, for første gang, at undersøge menneskers mobilitet inden for månedlige intervaller. Med ét er det detaljeniveau, hvormed vi kan spore fortidsmenneskers mobilitet, gået fra at være gennemsnittet over en årrække, til at have en opløsning på månedsbasis. Det gør os i stand til at identificere et enkelt individs mobilitet over kortere og længere tidsintervaller, og dermed bestemme detaljerede rejsemønstre for hele dets levetid; såsom det er blevet gjort med Egtved-pigen.