Velfærd på Museum – materialitet og digital dialog

Kom med dine ideer til Det Digitale Velfærdsmuseum: Besøg Idebanken 

Nationalmuseet vil i de kommende år sætte fokus på velfærdens materielle og immaterielle kulturarv. Velfærdsstatens kerneopgaver er uddannelse, sundhedsvæsen og omsorg for svage grupper fx børn og ældre. I Danmark har det offentlige traditionelt påtaget sig disse opgaver. Men hvordan materialiseres forskellige livsfaser i velfærdsstaten? Hvordan giver rammer og rum mulighed for forskellige former for praksis? Velfærdens kulturarv – materielt og immaterielt – er et hidtil underbelyst felt. Velfærdssamfundet er historien om samtidens livsformer, men er også individuelle erfaringer og erindringer.

Forskningssamarbejdets første trin blev seminaret ”Velfærd på Museum – Børn, materialitet og digital dialog”, som Nationalmuseet i september 2013 var vært for. Forskningsseminaret, der vekslede mellem inspirerende oplæg og aktiv deltagelse i forskellige arbejdsworkshops, havde barndom og børn som tema, og fungerede samtidig som inspiration til det videre samarbejde.

Program for Velfærdsseminaret

På lydoptagelserne kan du høre om fem genstande, der hver især på sin særegne måde fortæller historier fra velfærdssamfundets Danmark. De fem genstande præsenteres af Forsorgsmuseet under Svendborg Museum, Greve Museum, Museum Sønderjylland, Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Nationalmuseet, der alle er del af det forskningssamarbejde, der sætter fokus på velfærdens kulturarv i Danmark. Forskningssamarbejdets øvrige deltagere er Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet, Kulturstyrelsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet og Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials, DREAM.

Nationalmuseets Hukit-stol ved museumsinspektør Lykke Lafarque Pedersen og projektmedarbejder Vibe Nielsen

Dansk Sygeplejehistorisk Museums "Københavnsk køkkenmodel fra 1964" ved museumsleder Inger Marie Børgesen:

Model af køkken til polioramt husmoder, tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Exner i samarbejde med Polioforeningen til navngiven person med adresse i Valby ca. 1955/56.

Greve Museums Bismervægt ved museumschef Henriette Buus:

Sundhedsplejerskens bismervægt inkarnerer sammenhængen mellem forældrenes forventningsfulde møde med sundhedsplejersken og sundhedsplejerskens deltagelse i samfundets overvågning af borgernes sundhed.

Forsorgsmuseets "Evighedsseddel" ved museumsinspektør Sarah Smed:

Jan Helgesen skal rejse f.e. (for evigt)
fra "Godhavn" i dag
kl. 18.06
"Godhavn" 31/8 64
Bech
Lærerne

Museum Sønderjyllands "Vaterländische Lesebuch" ved museumsinspektør Kim Furdal:

”Wer die Schule hat, der hart die Zukunft!” udtalte den preussiske undervisningsminister Ferdinand Stiehl i 1849. Kongeriget Preussen var meget bevidst om skolevæsenets betydning for det nationale tyske projekt. Det betød bl.a., at der fra begyndelsen af 1870’erne meget effektivt begyndte en systematisk tilretning af folkeskolens undervisningsmateriale i tysk/preussisk retning. Det fik bl.a. konsekvenser for den meget populære læsebog ”Vaterländische Lesebuch”, udarbejdet af H. Keck og Chr. Johansen. Tredjeudgaven fra 1871, som ses her, undergik væsentlige ændringer i forhold til de to første udgaver, så indholdet tilfredsstillede skolemyndighederne. Siden anbefalede myndighederne, at man kun anvendte de to første udgaver.