Fritid

Arbejdstiden blev kortere, og fritiden øget, efter at ottetimers arbejdsdagen var blevet indført i 1920. Herefter begyndte flere og flere af de organiserede arbejdere at kunne få lidt ferie. Ferie var dog ikke for alle, før der i 1938 kom en ferielov, som fastlagde, at lønarbejdere havde ret til ferie med løn, 9 dage i 1939 og fra 1940 12 dage. I 1938 oprettede de faglige organisationer Dansk Folke-Ferie, der tilbød ophold i landbohjem eller i en af de nye feriebyer, hvor man kunne leje et hus i sin ferie. Der indrettedes teltlejrpladser ved kysterne i nærheden af de større byer, hvor storbybefolkningen kunne opleve naturen og få lys og luft.

Mange brugte fritiden som aktive i gymnastikforeninger og boldklubber eller som tilskuere til store sportsbegivenheder. Fodbold og boksning var nogle af de foretrukne fornøjelser. Efter De Olympiske Lege i Berlin 1936, hvor danske svømmepiger havde markeret sig, blev svømning også populært.

Vandrebevægelsen gav storbyens unge mulighed for at komme ud i naturen og møde andre unge på vandrerhjemmene. Her kunne man som medlem spise og overnatte billigt. Vandrebevægelsen opstod i Tyskland i slutningen af 1800-tallet. I Danmark fik den sin store udbredelse i 1930’erne med oprettelsen af Herbergs-Ringen. De fleste foretrak dog at cykle frem for at vandre. Spejderbevægelsen gav børn og unge mulighed for lærerige oplevelser, og den rekrutterede mange nye medlemmer især i 1930’erne.