Magdalena Sibyllas guldhorn

Christian 4. forærede det lange guldhorn, der blev fundet 1639, til sin ældste søn, som også hed Christian. Han lod hornet restaurere, og det blev brugt til at drikke af. Lægen og oldforskeren Ole Worm, var den første der beskrev guldhornet i 1641.

Prins Christian døde i 1648, og da hans enke, prinsesse Magdalena Sibylla, giftede sig igen i 1652, måtte hun aflevere guldhornet til kongen. Men inden da fik hun lavet sit eget guldhorn og mærket det med sine initialer M. S. og årstallet 1650.

Ligesom det gamle guldhorn er Magdalena Sibyllas horn udsmykket med flere bælter med billeder. Men selvom hornet har samme form som oldtidshornet og også kopierer den endeknop, som prinsen fik sat på det, så er billederne på hornet hentet andre steder fra. Båndet nærmest mundingen viser drabsscener fra Det gamle Testamente: Et af felterne forestiller David og Goliat; et andet Judith, der skærer hovedet af Holofernes. Andre figurer symboliserer planeter og dyder, sådan som renæssancen yndede at gøre det med antikke forbilleder, og endelig er der adskillige konge- eller prinsekroner. Billederne er udsmykket med emalje i mange farver, og der er indfattede ædelsten på mundingsbåndet.

De mange figurer er lavet i en stil, der var umoderne, da hornet blev lavet i 1650. De passer meget bedre i tiden før år 1600. Man har åbenbart genbrugt dele af gamle smykker, for eksempel ”et halsbånd med otte dyder og syv planeter, prydet og besat med diamanter, rubiner og perler”, som vi ved, at Magdalena Sibylla bragte med sig til Danmark.

Magdalena Sibyllas guldhorn findes nu i museet Grünes Gewölbe i Dresden.