Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Det første guldhornstyveri

Med tiden kom begge guldhornene til at indgå i Det Kongelige Kunstkammer, der lå i den bygning, hvor Rigsarkivet ligger i dag. Men natten mellem den 4. og 5. maj 1802 blev der begået et indbrud. Tyven stjal begge hornene, som han umiddelbart efter omsmeltede. Forbryderen var Niels Heidenreich, der var tidligere dømt for falskmøntneri. Han var dog blevet benådet i 1797, hvorefter han slog sig ned som guldsmed. Hans forretning gik ikke godt. Det forsøgte han at lave om på, da han med en falsk nøgle fik adgang til guldhornene. Begge hornene tog han med hjem til sin bolig på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde. Guldhornene blev slået itu og derefter omsmeltet. Guldet blev brugt til at lave efterligninger af indiske mønter og spænder. Datidens købere blev siden hen tvunget til at indlevere guldet til staten, der derefter omsmeltede oldtidsguldet til mønter. To par øreringe, lavet af guldet fra guldhornene, fik staten dog ikke fat i. De findes i dag i Museet i Ringe og Nationalmuseet. Det ene par øreringe er udstillet sammen med kopierne af guldhornene.


På Statens Arkivers hjemmeside kan du læse politiets korrespondance omkring tyveriet af guldhornene i 1802.

Det første guldhornstyveri
De to par øreringe er lavet af omsmeltet guld fra Guldhornene. Parret til højre kan se i Danmarks Oldtid på Nationalmuseet.
I dette køkken smeltede Niels Heidenreich de to guldhorn om til bl.a. øreringe og falske indiske mønter; de såkaldte pagoder. Køkkenet er tegnet af Hakon Spliid i 1939 og skannet fra Joh. Brøndsted: Guldhornene (1954) s. 38.
I dette køkken smeltede Niels Heidenreich de to guldhorn om til bl.a. øreringe og falske indiske mønter; de såkaldte pagoder. Køkkenet er tegnet af Hakon Spliid i 1939 og skannet fra Joh. Brøndsted: Guldhornene (1954) s. 38.
Pagoder. Foto: Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet
Eksempler på pagoder af guld. Foto: Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet