Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Vikingernes guldskatte

En guldring på to kilo – det største guldsmykke fra vikingetiden

Tissøringen.
Tissøringen.

Guld var ikke nær så almindeligt som sølv i vikingetiden. Guldet kunne bruges som betalingsmiddel, og guldarmringe blev ligesom sølvringe vægtjusteret ved påsætning af mindre guldringe. Guldet havde en måske endnu vigtigere funktion som tegn på magt og status.

Den største, kendte genstand af guld fra vikingetiden i Danmark er en halsring fundet ved Tissø på Sjælland. Ringen vejer 1830 gram, men da der er hugget lidt af, har vægten sikkert oprindeligt været omkring 2100 gram.

Highlights fra vikingernes skatte.

 

Guld og gaver

Guldringe blev givet som gave og som belønning. De var et synligt tegn på giverens position og velstand, og samtidig et tegn på modtagerens forbindelser og måske forpligtelser over for giveren. I digtet Haraldskvæði står, at “på deres klæder og ringe af guld ser man, at de er venner af kongen”.

Guldringe optræder af og til i de større sølvskatte, men ofte findes de alene eller sammen med andre guldsmykker som i skattene fra Vester Vedsted og Fæsted i Sønderjylland. Guldskattene repræsenterer sandsynligvis både ofringer og bortgemte formuer.

Sådan var samfundsorden i vikingetiden.

Halsring af guld fra Kalmergården ved Tissø i Vestsjælland, snoet armring af guld fra Hornelund ved Varde i Vestjylland, ornamenteret armring af guld fra Ornum ved Gørlev i Vestsjælland og ornamenteret armring af sølv fra Orupgård på Falster.
Halsring af guld fra Kalmergården ved Tissø i Vestsjælland, snoet armring af guld fra Hornelund ved Varde i Vestjylland, ornamenteret armring af guld fra Ornum ved Gørlev i Vestsjælland og ornamenteret armring af sølv fra Orupgård på Falster.