To sølvskatte fra Østermarie på Bornholm

De to skatte fra Østermarie — Østermarie skat 1 (tv) og Østermarie skat 2 (th). Foto Roberto Fortuna og Søren Greve, Nationalmuseet.

I 2012 dukkede en sølvskat op ved Smedegård i Østermarie på Bornholm. Med sit blandede indhold af to unikke hængekors, flettede kæder, sølvbarrer, brudsølv og mønter er fundet en af de yngste skatte af vikingetidstype. Blandt de oprindeligt op mod 15 mønter er der to ældre mønter slået i Tyskland (ca. 980-1040) og England (1046-48). To yngre mønter er fra Svend Grathes tid (1146-57), og fire store tyske mønter, kaldet brakteater, er fra midten af 1100-tallet. Skatten er sandsynligvis lagt i jorden engang efter 1153.

Året efter blev endnu en sølvskat fundet på samme mark, mindre end en meter fra den første. Den lå stadig uforstyrret i jorden, pakket ind i birkebark. Foruden et relikviekors med tilhørende kæde indeholder skatten et stort filigranspænde, en halsring, en armring, tre fingerringe og 25 barrer og sølvstykker. De to skatte må være omtrent samtidige.

Ukendt ejer

Ejeren af skattene kender vi ikke. Han var måske en handelsmand, der af en eller anden årsag måtte opgive at hente sit sølvforråd igen. Inden de endte som dele af sølvskatte, kan det store filigranspænde og relikviekorsene være båret af højtstående mænd inden for kirken.

Relikviekors af sølv indlagt med niello, en sort pasta af sølv og svovl. Perlens dyrefigur og dyrehovederne på selve korset viser, at det er støbt i Skandinavien omkring år 1100, men formen er inspireret af byzantinsk tradition, og korset har som sine forbilleder indeholdt et helligt relikvie.

Relikviekors af sølv. På forsiden ses den korsfæstede Kristus, mens bagsiden viser medaljoner med helgenbilleder, medaljon i midten muligvis Maria. Korset er fremstillet i Skandinavien; to næsten identiske kors er fundet i Sverige.

Spænde af sølv. Forsiden er dækket med fine filigrantråde, der danner et ligearmet kors. På bagsiden er der både krog og holder til en nål samt øsken efter nordisk tradition. Kanterne omkring hullet i midten er tyndslidte, måske af en tung kappe, der hang ud over spændet.

Omsmeltet sølv. De flade smeltekager afløste de lange smalle sølvbarrer, der er typiske for vikingetiden. De mindste barrer vejer knap 20 gram. Der er ingen klar standardvægt; dog er der et tydeligt spring fra omkring 100 gram til de største barrer på godt 200 gram.

Udgravningen af Østermarie skat 2 på Nationalmuseet. Pakken af birkebark indeholdt sølv.

Udgravningen af Østermarie skat 2 på Nationalmuseet. Pakken af birkebark indeholdt sølv.

Graveret kors klippet ud af en sølvplade af høj kvalitet. Korset kan have været et relikviekors, men det mangler den bagerste halvdel. Forsiden viser den korsfæstede Kristus under Guds hånd. Maria og Johannes støtter hans arme.