Sølvskatten fra Erritsø

I 1884 fandt en landmand en sølvskat fra omkring år 900 ved dræning på en lavtliggende mark øst for vejen mellem Erritsø og Snoghøj ved Fredericia, Østjylland. Marken havde ikke tidligere været dyrket, og skatten lå i kun et spadestiks dybde. Den bestod af tre hele sølvringe, to brudstykker af en ring samt fem sølvbarrer, og hele fundet vejede 1308 gram.

Ringene har en knop i den ene ende og en krog i den anden; den ene ring dog knopper i begge ender. De var oprindeligt fremstillet som halsringe, men blev senere snoet i mindre spiraler. Lignende ringe er fundet på Gotland og Öland i Sverige, og de er generelt udbredt mod øst helt ind i det centrale Rusland. Ringene fra Gotland kan opdeles i to størrelser, henholdsvis 200 og 100 gram. De hele ringe fra Erritsø vejer 198-201 gram, og de to brudstykker vejer til sammen omtrent det samme. De fem sølvbarrer med vægte på omkring 100 eller 200 gram følger det samme vægtsystem. Vægtenhederne ser ud til at være forbundet med det persiske pund på 96 drachmer eller 408 gram, dvs. at ringene og barrerne fra Erritsø svarer til ½ og ¼ persisk pund.

Vægtstandarden tyder på, at ringene ikke kun var tænkt som smykker, men at de også blev brugt til opbevaring og cirkulering af sølv – med andre ord som en praktisk og dekorativ form for sølv i en økonomi, hvor sølvets vægt og lødighed var afgørende ved betalinger.