Vikingerne på togt
Teknologi muliggjorde vikingetidens store søtogter
Fundamentet under vikingetidens store søtogter var skibsteknologien. Vikingeskibet var et stykke højteknologi, der byggede på århundreders udvikling og erfaring. Skibene udmærkede sig ved deres lille køl, der gav dem en lav dybgang. Det gjorde selv de største havgående krigsskibe i stand til at sejle helt ind på stranden og op ad floder.
Denne taktik førte bl.a. til belejringen af Paris i år 885. Den nuværende franske hovedstad var i vikingetiden en mindre, befæstet by beliggende på øen Île de la Cité midt i Seinen.
De første vikingetogter
De første vikingetogter var knap så ambitiøse projekter. De var hurtige overraskelsesangreb af berigelseskarakter, oftest kun med ganske få skibe involveret. I løbet af 800-tallet ændrede angrebene sig dog. Nu var det hele invasionsstyrker, der, på organiseret vis, år efter år satte sejl fra de skandinaviske kerneområder.
Vikingerne var i høj grad opportunister, og udover at plyndre og skaffe trælle blandede de sig ofte i lokalpolitiske forhold. Vi har mange eksempler på vikingehære, der fungerede som lejesoldater i blandt andet Frankerriget og England. Disse hære blev belønnet godt, og undertiden blev de tildelt land af lokale fyrster eller konger efter endt tjeneste.
Læs om vikingetidens stormænd og konger
Vikingerne drog ikke altid ud med krig for øje. Fund af store lastskibe og rige handelsbyer giver et mere nuanceret billede af perioden. Det var en tid, hvor handel med alt fra trælle til silke og jern blomstrede. Utallige fund af arabiske sølvmønter i Skandinavien og enkeltfund som en lille Buddha-figur i Sverige vidner om, hvor fjerne forbindelserne kunne være.
Fund viser "fredelige" vikinger
Nogle vikinge-fund fortæller fredelige historier. Således er der efterhånden fundet mere end 200 små brocher af bronze i Danmark. De er lavet ude i Europa, men er efterfølgende taget med til Danmark. De er hverken af sølv eller af guld, men derimod af ”billig” bronze. Og de var meget populære i Europa – det var almindelige folks ”hverdagssmykker”.
At de findes i så stort tal i Danmark kan skyldes, at de er blevet indkøbt af vikinger på tur som ”souvenirs” eller, at en udenlandsk købmand kan have solgt dem i Danmark. De små ”billige” brocher er ikke plyndringsgods, som vikingerne er gået målrettet efter – vikingerne har snarere indkøbt dem. Brocherne viser os de venlige handelskontakter mellem vikingerne og deres naboer.
