Spil og underholdning i vikingetiden
Som i dag forstod vikingerne også at more sig. Flere forskellige fund vidner om, at der var tid til hyggeligt samvær og til at mødes i festligt lag. Der blev spillet spil som brætspil og terninger. Ved festlige lejligheder har historiefortællinger, skjaldekvad, musik og alkoholiske drikke som øl og mjød bidraget til stemningen.
Bræt- og terningespil
I mere stille stunder greb vikingerne til brætspil, som var et populært tidsfordriv i alle samfundslag. Bevarede spillebrikker og -brætter viser, hvor højt vikingerne værdsatte spillet. De smukkeste brætter blev lavet af træ med kunstfærdige udskæringer, mens brikkerne hovedsageligt blev fremstillet af sten, træ og ben. Også glas, tak og rav blev benyttet til brikker samt materialer af så fremmed herkomst som elfenben og hvalrostand.
Dette tog vikingerne med hjem fra togterne
Fra skriftlige kilder ved vi, at vikingerne spillede ‘hnefatafl’ og ‘nitavl’ (i dag mølle), og i slutningen af vikingetiden dukkede skak også op.
‘Hnefatafl’ er et krigsspil, hvor det går ud på at fange en kongebrik – en stor fjendtlig hær truer, og kongens mænd skal beskytte kongen. Det blev spillet på et bræt med kvadratiske felter med sorte og hvide brikker, og man trak efter terningekast. Selvom spillet foregik i afslappede stunder, lærte vikingerne måske også at planlægge et angreb?
Læs om vikingernes kampteknik.
Dengang fandtes der også ludomaner, der ikke kunne nøjes med at spille for sjov. I en saga kan man læse følgende advarsel: ”Der er en ting, du skal undgå som djævlen selv, det er drikfældighed og brætspil, skøger og væddemål og terningekast om gevinster”.
Dengang fandtes der også ludomaner, der ikke kunne nøjes med at spille for sjov. I en saga kan man læse følgende advarsel: ”Der er en ting, du skal undgå som djævlen selv, det er drikfældighed og brætspil, skøger og væddemål og terningekast om gevinster”.
Vintersjov på ski og skøjter
Det var ikke kun spil alene. Om vinteren stod vikingerne på skøjter og ski. De var både til leg og til at bringe sig af sted med. Skøjterne var lavet af underbensknogler fra en ko eller hest og blev bundet på foden med lædersnører.
Læs om vikingernes smykker og tøj.
Musik i vikingetiden
Musik og sang var også en stor del af livet i vikingetiden, sikkert både blandt de fattigste og i de velhavende storgårde, og i de tidlige byer. Der er kun få arkæologiske fund, der fortæller om denne underholdende side af livet.
Fløjten har været et vigtigt instrument. Den blev gerne fremstillet af ben – og undertiden også af træ. Endelig er der lyren, et harpelignende instrument med seks strenge. Man har aldrig fundet en hel lyre, men af de små stumper, som er bevaret, kan man alligevel danne et ret sikkert billede af instrumentet.
På Falster er der fundet en pibe, der må have siddet på en slags sækkepibe.
“En brummen som hundens tuden”
Om menneskerøsten alene har vi et udsagn fra den arabiske rejsende, al-Tartushi, som besøgte Norden engang i 900-årene . Al-Tartushi beretter, at han aldrig har hørt en mere forfærdelig sang end den, som indbyggerne i en by ved Østersøen fremførte (det var formentlig Hedeby): ”en brummen, der mindede om hundens tuden, blot endnu mere dyrisk”.
Ikke særlig flatterende for vores vikinger. Vi må trøste os med, at de sikkert selv har haft glæde deraf.
Sange kan også have spillet en rolle i magien, hvor kilderne nævner en slags sang, kaldet galdren, ligesom man kan have brugt sange som ledsager til arbejdet ved f.eks. kværnen, eller under roning, hvor sangen har kunnet hjælpe til med at holde takten.