Dragten
Ved udgravningen af Mammen-mandens grav i gravhøjen Bjerringhøj i 1868 blev der fundet adskillige rester af en fornem mandsdragt. Dragten var meget ødelagt, men oprindeligt må den have udgjort et fantastisk syn. Den var fremstillet i eksklusive materialer. Udgravningen blev ikke varetaget efter vore dages standarder, og der findes ingen samtidige optegnelser af fundene. Det er derfor vanskeligt at identificere tekstilernes funktion.