Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Dragten – en yderst eksklusiv mandsdrag

Rekonstruktion af mandsdragten fundet i gravhøjen i Bjerringhøj. Foto: Roberto Fortuna.
Rekonstruktion af mandsdragten fundet i gravhøjen i Bjerringhøj. Foto: Roberto Fortuna.
Rekonstruktion af mandsdragten fundet i gravhøjen i Bjerringhøj. Foto: Roberto Fortuna.

Ved udgravningen af Mammen-mandens grav i gravhøjen Bjerringhøj i 1868 blev der fundet adskillige rester af en fornem mandsdragt. Dragten var meget ødelagt, men oprindeligt må den have udgjort et fantastisk syn. Den var fremstillet i eksklusive materialer.

Udgravningen blev ikke varetaget efter vore dages standarder, og der findes ingen samtidige optegnelser af fundene. Det er derfor vanskeligt at identificere tekstilernes funktion.

Disse smykker og tøj bar vikingerne.

 



Broderet med komplicerede mønstre

Mandens hoved lå på en blå ulden pude dekoreret med et enkelt broderi i en rød tråd. Formodentlig bar han en ulden tunika, som er fremstillet af et meget specielt broderet stykke stof med komplicerede mønstre; leoparder, firfodede dyr, fugle, masker og akantusblade. Farveanalyser har vist, at dette stof var gult, mens der ikke er fundet spor af farver i broderitrådene.

Vikingekonger og stormænd.

Broderi fra Mammengraven.
Broderi fra Mammengraven.


Iklædt bukser med polstrede manchetter

Han har også båret et par ankellange bukser, som blev afsluttet med polstrede manchetter dekoreret med smalle brikbånd. Et gult lærredsstof i uld udgør måske resterne af bukserne. Der blev også fundet flere andre brikvævede bånd i graven. De fleste er fremstillet i silke, guld- og sølvtråde, mens et enkelt er lavet af uld.

Vikingernes sølvskatte.

Der er også syet brikbånd på de specielle, polstrede armbånd og de såkaldte vimpler, som formentlig har været brugt som endestykker på et bælte eller en anden form for bindebånd.

 

Dragten
Endestykkerne fra Mammengraven.